Argumenterende artikel

Den argumenterende artikel på HF er en af de tre opgavetyper, man kan skrive til eksamen i faget dansk på HF.

Hvad er en argumenterende artikel?

Det giver dette kompendie svar på. Her gennemgås, hvordan man skriver en argumenterende artikel, hvad den skal indeholde, og hvilken opbygning den kan have.

I den argumenterende artikel i skriftlig dansk på HF skal eleven redegøre for synspunkter i én eller flere tekster og efterfølgende debattere disse synspunkter.

Til eksamen udleveres to hæfter med tekster; hæfte 1 og hæfte 2. De kan indeholde tekster af mange forskellige genrer. Det kan være alt fra skønlitterære tekster til billeder eller avisartikler. Den tekst, der udleveres i hæfte 2, er den primære tekst, som skal være mest i fokus i den argumenterende artikel. De tekster, der indgår i hæfte 1, skal bruges supplerende i debatdelen eller perspektiveringen.

Opbygning

Den argumenterende artikels layout må gerne ligne en avisartikel med spalter, underoverskrifter, manchetter med videre, men dette er ikke et krav. At den er argumenterende betyder, at den skal have fokus på at argumentere. Man bør dog overvejende skrive i et neutralt sprog og lægge vægt på de synspunkter, der præsenteres i teksterne.

Opbygningen af den argumenterende artikel falder naturligt i følgende fire dele:

  • En indledning/manchet
  • En redegørelse
  • En debatdel
  • En afslutning/konklusion

Fokus i den argumenterende artikel

I debatten, og i den argumenterende artikel generelt, skal man vælge et fokus. Dette fokus skal være synligt, så man i debatten holder sig til nogle få problemstillinger og fremfører forskellige synspunkter på disse. Den argumenterende artikels længde skal vejledende være minimum 1000 ord og maksimalt 2000 ord.

Annonce litterær artikel

Bliv bedre til at skrive argumenterende artikler!

  • - Få styr på hvad en argumenterende artikel skal indeholde
  • - Lær hvordan du opbygger den bedst 
  • - Giv dig selv de bedste muligheder for en god karakter
Læs vejledningen nu

Indledning/manchet

I den argumenterende artikels indledning skal læseren introduceres for, hvad artiklen vil dreje sig om. Emnet og de behandlede tekster skal præsenteres på en fængende og spændende måde. Indledningen skal fortælle modtageren noget om, hvad man som læser kan forvente af den konkrete artikel. Indledningen kan evt. sættes op i en manchet, som man ofte ser det i avisartikler.

Redegørelse

Efter indledningen følger en redegørelse for synspunkter og pointer i teksten. Læseren skal her sættes ind i, hvad de vigtigste synspunkter, budskaber og argumenter i primærteksten dækker over. Eleven skal gå ud fra, at modtageren ikke kender de behandlede tekster.

I redegørelsen skal eleven være nøgtern og ikke tilføje personlige kommentarer eller tolkninger. Man skal hæve sig over materialet, så man ikke blot med de behandlede teksters sprog refererer, hvad de går ud på. Derimod bør man skrive i sit eget sprog og undgå at referere tekstens indhold slavisk.

Debatten

En vigtig del af den argumenterende artikel er debatten. Her kan man sætte den primære teksts synspunkter op over for andre synspunkter. Disse kan være hentet i tekster fra hæfte 1 eller være elevens egne. Mindst én tekst fra hæfte 1 skal inddrages i opgaven, og debatten er et oplagt sted at gøre det.

Når man bruger egne synspunkter, er det vigtigt, at disse er velargumenterede og nuancerede. Man skal, udover at kunne sætte forskellige argumenter op over for hinanden i en diskuterende form, kunne se emnet fra forskellige perspektiver.

I debatten er det tilladt at inddrage egne holdninger, og det er her afgørende, at man argumenterer for disse holdninger. Det er desuden vigtigt at være målrettet omkring, hvad det er, man gerne vil frem til i debatten. På den måde skal debatten pege frem mod den endelige konklusion.

Argumentation

I debatten skal eleven selv argumentere for sine overvejelser og holdninger. Eleven skal diskutere videre med udgangspunkt i den problemstilling, som er præsenteret i teksten eller teksterne.  Med andre ord skal eleven selv komme med argumenter med relation til det behandlede emne.

I denne argumentation må eleven gerne inddrage personlige holdninger og synspunkter på den sag, der behandles. Når man argumenterer, er det vigtigt, at de fremførte argumenter er velovervejede og veldokumenterede. Det er ikke nok at skrive, hvad man synes, man skal også gøre det klart, hvorfor man kan mene således – altså skal man begrunde sine holdninger og pointer.

Perspektivering

I debatten skal man desuden perspektivere. Perspektiveringen kan være til næsten hvad som helst, som på den ene eller anden måde relaterer til det behandlede emne. Det er dog oplagt her at inddrage materiale fra hæfte 1. Når man perspektiverer til materialet fra hæfte 1, er det vigtigt, at man ikke kun refererer, hvad der står, men bruger det aktivt i diskussionen.

De synspunkter, man inddrager fra andet materiale, skal integreres i debatten og på den måde gøre denne mere nuanceret. I perspektiveringen kan man også reflektere over, hvilken betydning de forskellige synspunkter kan have for samfundet, kulturen eller noget helt tredje.

Konklusion

I konklusionen skal det opsummeres, hvilke resultater man er kommet frem til. Det skal være en opsamling på, hvad sagen drejer sig om, samt af de vigtigste synspunkter og pointer fra debatten.

Det har en god effekt, hvis der er en rød tråd igennem hele opgaven. Dette kan man skabe ved at sørge for at have et fokus, som er synligt helt fra indledningen til konklusionen. Det har også en god effekt, hvis der på en eller anden måde er sammenhæng eller samspil imellem indledning og konklusion. Det kan være, man har stillet et spørgsmål eller fremført en problemstilling i den argumenterende artikels indledning, som man kan følge op på i konklusionen.

I konklusionen skal man vise, at man har overblik over materialet, emnet og synspunkterne. Den skal være præcist formuleret og komme med et bud på et svar på den behandlede problemstilling.