Forfattere

I dette underkapitel, vil vi gennemgå to af de mest betydningsfulde forfattere i det moderne gennembrud - henholdsvis J.P. Jakobsen og Amalie Skram. Artiklen sætter i forbindelse med Amalie Skrams forfatterskab fokus på det moderne gennembruds kvinder og forholdene for de psykisk syge. Læs også artiklen Sædelighedsfejden der også omhandler det moderne gennembruds kvinder og kvindebillede.

J.P. Jacobsen

J.P. Jacobsen (også kendt som I.P. Jacobsen) skriver sig ind i det moderne gennembrud som en af de forfattere med allermest betydning for perioden. Før han bliver forfatter, tager han en eksamen i biologi på Københavns Universitet. Hans interesse for det naturvidenskabelig fører til, at han oversætter Darwins teorier om Origin of the Species til dansk, og dette har muligvis også indflydelse på den litteratur, han skriver. Han er nemlig en af de forfattere, som skriver naturalistisk. J.P. Jacobsen ser sig selv som en tilskuer til livet, der som forfatter skal forsøge at gengive virkeligheden, sådan som den er og ser ud.

Naturalisterne har den opfattelse, at virkeligheden er styret af noget naturgivent. Mennesket er styret og determineret af sin natur, som man ikke kan undertrykke eller fornægte. Dette menneskesyn kommer til syne i J.P. Jacobsens litteratur, blandt andet i novellen Mogens og i romanerne Niels Lyhne og Fru Marie Grubbe. J.P. Jacobsen er desuden en af de forfattere, der skriver i genren novelle i det moderne gennembrud. 

Amalie Skram

Af forfattere i det moderne gennembrud, er Amalie Skram den mest betydningsfulde af de kvindelige. Amalie Skrams eget liv er meget turbulent. Hun bliver gift meget ung med en ti år ældre mand, med hvem hun har et ulykkeligt ægteskab. Dette ægteskab giver hende senere inspiration til at skrive sin første roman, Constance Ring, der handler om et ulykkeligt tvangsægteskab. Med en naturalistisk stil beskriver romanen forholdene for tidens undertrykte kvinder.

I 1884 bliver hun gift med den danske forfatter Erik Skram, som hun har mødt gennem Bjørnstjerne Bjørnson. Deres ægteskab er godt, men ikke uden nogen turbulens.

Amalie Skrams romaner i det moderne gennembrud handler om kvinder. Det gælder både middelklassens kvinder, som holdes nede og lever et kedeligt liv, såvel som prostituerede kvinder. Netop en prositueret kvinde er hovedperson i romanen Lucie fra 1888. Generelt behandler Amalie Skrams litteratur på forskellig vis kærlighed, ægteskab og seksualitet og på den måde kan hendes forfatterskab forstås som en del af sædelighedsfejden.

Senere i sit forfatterskab kaster Amalie Skram sig over at beskrive forholdene for psykisk syge i samfundet. Hun har selv stiftet bekendtskab med, hvad det indebærer at være indlagt på et psykiatrisk hospital. Amalie Skrams liv er nemlig præget af psykiske problemer, som gør, at hun flere gange må indlægges til behandling. Romanerne Professor Hieronimus og På Sct. Jørgen handler netop om dette. Det er første gang at disse forhold beskrives i litteraturen, og det er med til at bane vejen for den psykologiske realisme. I dag er Amalie Skram i høj grad kendt for, hvordan hun uden omsvøb beskriver forholdene i ægteskaber og psykiatriens behandlingsmetoder samt for hendes forsvar for de socialt udsatte mennesker i samfundet.