Konklusion

Enhver opgave skal afsluttes med en konklusion. Konklusionen er den sidste hånd på værket, og det er derfor vigtigt, at du efterlader læseren med et godt indtryk af din opgave. Men hvad betyder konklusion?

Hvad er en konklusion?

Ordet ´konklusion´ strammer fra latin og betyder ’at lukke’. I en konklusion skal man konkludere. Når man konkluderer, drager man en logisk slutning og kommer frem til et resultat. Hele essensen i en konklusion er altså, at man skal lukke opgaven af og præsentere sit resultat. Konklusionen skrives på baggrund af den analyse/fortolkning/undersøgelse, der er foretaget i opgaven, og den skal ifølge ordborgen ’give det endelige resultat’ (læs mere om forskellen mellem konklusion og perspektivering nederst på siden).   

Din konklusion skal svare på det undersøgelsesspørgsmål, som din problemformulering stiller, eller som din lærer har stillet i en opgave. Hvorvidt, du kan give et klart og entydigt svar på din problemformulering, afhænger af, om din analyse/fortolkning/undersøgelse berettiger til det. Ofte vil du være nødsaget til at skrive lidt vagere formuleringer i din konklusion, hvis din opgave ikke har frembragt et tydeligt resultat. Det er derfor vigtigt, at du er præcis i dit ordvalg, når du formulerer din konklusion, og at du ikke overfortolker dine resultater. Du skal drage de åbenlyse slutninger og vise, at du kan se opgavens helhed i en sammenhæng.     

En konklusion er dermed ’resultatet’ af hele din opgave. Den skal samle trådene i din opgave til et kort og overskueligt afsnit, der typisk vil have et omfang på 10-15 linjer. En konklusion er IKKE et resumé af opgaven. I stedet skal du samle de væsentligste pointer, som dit arbejde med opgaven har givet dig. Hvis du har skrevet delkonklusioner undervejs i din opgave, skal du sikre dig, at du får samlet op på dem i den endelige konklusion.

Konklusionens opbygning

Konklusionen behøves ikke følge din opgaves kronologi, selvom den sagtens kan gøre det. Men det kan også vise selvstændighed og overblik, hvis pointerne i din konklusion præsenteres i en anden rækkefølge. På den måde undgår du, at din konklusion kommer til at lyde redegørende. En konklusion må ikke indeholde nyt stof, så du må altså ikke præsentere læseren for nye tilgange eller teorier, som du ikke har nævnt tidligere.  

Du skal gøre det tydeligt for læseren, at konklusionsafsnittet starter. Dette kan du gøre ved at lave en underoverskrift med titlen “konklusion”. Hvis du ikke har andre underoverskrifter i din opgave, kan du med fordel droppe denne og i stedet indlede med “Jeg kan på baggrund af ovenstående opgave konkludere, at..”. Din konklusion skal altid starte i et nyt afsnit eller i større opgaver på en ny side.

Konklusionens selvstændighed

Konklusionen skal kunne stå alene i opgaven. En god huskeregel er, at du skal kunne læse din problemformulering og derefter finde svaret direkte i din konklusion. Det er derfor vigtigt altid at have for øje, at problemformuleringen og konklusionen stemmer overens. Hvis din opgave indeholder en indledning, skal du sørge for, at konklusionen også kommer omkring det, som du har beskrevet i din indledning. Der skal være en tydelig overensstemmelse mellem konklusionen og indledningen.  

Din konklusion skal være enden på opgavens ’røde tråd’, så har du fulgt den helt til døren.

En god konklusion

En god konklusion består af et kort og præcist afsnit, som efterlader læseren med et tydeligt billede af, hvad du har fundet frem til i din opgave. Den gode konklusion udarbejdes først, når opgaven er helt færdigskrevet og gennemlæst flere gange. Konklusionen vil formentligt være det korteste afsnit i din opgave, men den skal bestemt ikke være hurtig at skrive. Det er svært at sammenfatte en længere opgave på få linjer, så sæt altid god tid af til at skrive en god konklusion. Konklusionen er et af de afsnit, der kan være med til at trække din karakter op eller ned, så det er værd at bruge tid på den.

Den gode konklusion tør at tage stilling. Hvis du har diskuteret forklaringer/teorier/fænomener i din opgave, hvad fremstod så stærkest? Kan du på baggrund af din opgave udelukke noget?  Når du tager stilling, viser du læseren, at dit arbejde med opgaven har bragt dig længere i din forståelse af emnet, og at dit arbejde har været udbytterigt. 

Konklusionen i forskellige opgavetyper

Konklusioner skrives på baggrund af forskellige opgavetyper. Opgavetypen kan have indvirkning på, hvor omfattende arbejdet med konklusionen bliver, men selve udformningen af konklusionen følger de samme ovenstående betingelser. 

Konklusion i projekt(opgave)

Konklusionen i en projektopgave kan være svær at skrive, da den ofte skal skrives på baggrund af et omfattede projektarbejde. Her kan det være særligt behjælpeligt, hvis projektopgaven indeholder delkonklusioner, som kan overskueliggøre udformningen af den endelige konklusion. Delkonklusionerne kan da sammenfattes i konklusionen, hvorefter en endelig afgørelse, af hvad projektet samlet set har frembragt af viden, skal skrives. Indeholder projektet ikke delkonklusioner, kan du med fordel læse dit projekt igennem, og knytte nogle konkluderende kommentarer til hvert af hovedafsnittene i projektet undervejs. På den måde sikrer du, at du ikke springer vigtige aspekter over og mister overblikket, når du skal skrive din konklusion.

Konklusion i rapport

Konklusionen i en rapport skrives, ligesom konklusionen i projektopgaven, typisk på baggrund af et omfattende arbejde. En rapport udarbejdes på baggrund af et handlingsforløb eller en foretaget undersøgelse. Konklusionen skal derfor sammenfatte og tydeliggøre resultaterne af handlingsforløbet eller undersøgelsen, som du har præsenteret i rapporten. 

Konklusion i synopsis

Konklusionen i en synopsis skal ofte skrives på baggrund af få sider, da en synopsis typisk er kortfattet og lægger op til en mundtlig fremstilling. En synopsis udformes ofte i korte sætninger, men dette må ikke præge konklusionen. Konklusionen skal være velskrevet, og den må på ingen måde skrives i stikordsform. Detaljerne i konklusionen må ikke gemmes til en eventuel mundtlig fremstilling, de skal være eksplicit nedskrevet i konklusionen. 

Forskel på konklusion og perspektivering

Konklusion og perspektivering er ikke det samme. Men konklusioner kan i nogle opgaver lede op til en perspektivering. En perspektivering er, til forskel fra en konklusion, typisk ikke et krav i en opgave. Hvis du har skrevet en opgave, som rejser nye spørgsmål i dit undersøgelsesfelt, eller hvis du stødte ind i nogle spørgsmål undervejs, som din opgave ikke kunne besvare, så kan en perspektivering give god mening. En perspektivering kan præsenteres på to måder i din opgave. Perspektiveringen kan udformes som et selvstændigt afsnit i din opgave, hvor du laver en overskrift med titlen ”perspektivering”. Perspektiveringsafsnittet skal placeres efter din konklusion i opgaven, og du skal huske, at afsnittet tæller med i antallet af ord/tegn, som du har til rådighed i din opgave.

Den anden måde består i, at du lader din konklusion indeholde perspektiverende elementer. Her kan du eventuelt slutte af med at skrive et relevant spørgsmål til videre undersøgelse. Hvis du vælger den sidste tilgang, skal du ikke lade perspektiveringen fylde alt for mange ord, den skal derimod bare være en sidebemærkning til sidst i din konklusion.

Hvis du føler, at du har meget at skrive til din perspektivering, eller hvis den kræver uddybning, så vil et selvstændigt perspektiveringsafsnit give rigtig god mening. Det er meget vigtigt at holde sig for øje, uanset hvilken tilgang du vælger, at perspektiveringen skal biddrage med noget ekstra til din opgave, hvis du vælger at medtage den. Perspektiveringen er ikke en bonus til din opgave, og hvis den ikke er relevant, vil det give bedre mening at undlade den.