Kunsteventyr

Kunsteventyr er eventyr, som er skrevet af en forfatter. H.C. Andersen har skrevet nogle af de mest kendte kunsteventyr herhjemme (og udenlands), men der er også andre eksempler på mere moderne kunsteventyr. Her kan nævnes J.K. Rowlings Harry Potter eller J.R.R. Tolkiens Hobbitten.

Hvad er et kunsteventyr?

Der er to hovedgenrer inden for eventyr, nemlig kunsteventyr og folkeeventyr. Den primære forskel er, at kunsteventyr har en forfatter, hvorimod folkeeventyr ikke har. Kunsteventyr er skriftligt udarbejdede eventyr, og folkeeventyr er mundtligt overleverede eventyr. Du kan læse mere om folkeeventyret.

Kunsteventyrets kendetegn

Et kendetegn ved kunsteventyr er, at de er inspireret af folkeeventyr. I romantikken opstod der en fornyet interesse for folkeeventyrene, og nogle forfattere besluttede sig for selv at skrive eventyr. Mange ting, som findes i folkeeventyr, ses således også i kunsteventyr. I kunsteventyr optræder der ofte en helt og der gøres brug af overnaturlige elementer, men det, der adskiller kunsteventyr fra folkeeventyr, er netop, at de er skrevet af forfattere. Folkeeventyrets mundtlige fortællestil findes ikke i kunsteventyr.

Kunsteventyrets genretræk

Da kunsteventyr er udarbejdet skriftligt af én bestemt forfatter, er fortællestilen præget af denne forfatter. Det er fundamentalt for genren kunsteventyr, at de netop ikke bliver overleveret mund-til-mund, så ét af kunsteventyrets mest genkendelige træk er, at det indeholder beskrivelser.

Personerne, som indgår i et kunsteventyr, er ”runde” karakterer. I kunsteventyr har karaktererne psykologisk dybde i modsætning til folkeeventyr. Karaktererne bliver detaljeret beskrevet og ikke bare i kraft af én enkelt egenskab.

Også miljøet er i kunsteventyr beskrevet mere, end det er i folkeeventyr. Miljøet og stederne i et kunsteventyr er beskrevet meget omfattende, og det kan endda blive specificeret, hvor eventyret helt præcist foregår.

Analyse af kunsteventyr

Den lille havfrue er et kunsteventyr af H.C. Andersen. I dette eventyr gør H.C. Andersen brug af nogle af de genkendelige træk fra genren kunsteventyr, hvilket også inkluderer brug af genkendelige elementer fra folkeeventyret. Dette kan bl.a. ses ved, at der er en heltinde i Den lille havfrue. Fortællingen udspiller sig også i et overnaturligt miljø. Side om side med mennesker findes ”luftens døtre” og havfolk. Disse indgår som en naturlig del af fortællingen.

Folkeeventyret er kendetegnet ved brugen af gentagelser. Dette er ligeledes blevet genbrugt i Den lille havfrue. Det bliver forklaret, hvordan de seks søstre kommer op til overfladen og ser menneskenes verden for første gang. Hver søsters oplevelse bliver beskrevet en ad gangen, og strukturen i de forskellige beskrivelser gentager sig i eventyret. I beskrivelserne af de seks søstres møde med menneskenes verden er der også gjort brug af det, der kaldes bagvægt. Dette betyder, at hovedvægten ligger på den sidste af de seks lignende historier – nemlig den lille havfrues.                       

Som tidligere nævnt er kunsteventyr forskellige fra folkeeventyr, idet der er mange flere beskrivelser. Dette er også eksemplificeret i Den lille havfrue. Eventyret starter således; ”Langt ude i havet er vandet så blåt, som bladene på den dejligste kornblomst og så klart, som det reneste glas, men det er meget dybt, dybere end noget ankertov når”. I dette lille stykke indgår der mange beskrivelser. Dette kan bl.a. ses ved brugen af de mange tillægsord.

Personerne i et kunsteventyr er også beskrevet og ofte karakteriseret som ”runde”. Dette kan f.eks. ses i Den lille havfrue i beskrivelsen af havkongens mor; ”hun var en klog kone, men stolt af sin adel, derfor gik hun med tolv østers på halen, de andre fornemme måtte kun bære seks. Ellers fortjente hun megen ros, især fordi hun holdt så meget af de små havprinsesser, hendes sønnedøtre.” I et folkeeventyr bliver karakterer ofte beskrevet med ét enkelt ord, og derfor er ovenstående et eksempel på, hvordan også karaktererne bliver beskrevet i større detalje i et kunsteventyr. Havkongens mor har ikke blot én egenskab men adskillige egenskaber, hvilket skaber en rund figur-beskrivelse.

Ligesom i folkeeventyr er der ofte et tema og budskab i kunsteventyr, og når man analyserer et eventyr er disse essentielle. Et muligt tema i Den lille havfrue kunne være skæbne. Den lille havfrues skæbne er, at hun aldrig vil få en udødelig sjæl, ligesom mennesker har, og at hun derfor blot vil blive til havskum, når hun dør. Dette prøver hun at kæmpe imod, men det går hende ikke godt. Hun får alligevel muligheden for at vende tilbage til sin oprindelige skæbne, hvis hun slår prinsen, som hun elsker meget højt, ihjel. Dette kan hun dog ikke få sig selv til, og hun bliver belønnet for sin uselviskhed med en endnu bedre skæbne end den oprindelige, og heri ligger budskabet i Den lille havfrue.