"
>

Problemformulering

Problemformuleringen er det, der sætter rammen for din opgave. Problemformuleringen skal dels hjælpe dig undervejs i din skriveproces som et ’kompas’, og den skal dels give læseren/lytteren et indtryk af, hvad det kan forventes, at din opgave vil svare på. 

Hvad er en problemformulering?

En problemformulering er ét overordnet spørgsmål, som du stiller til det emne, som du har valgt eller fået givet. Typisk vil du få et hovedemne af din lærer, eksempelvis ’spiseforstyrrelser’. Herefter skal du selv  vælge et underemne, eksempelvis kan du hertil udforme en problemformulering om anoreksi. Det overordnede spørgsmål er det, som din opgave skal kredse omkring og det, som du hele tiden skal knytte din opgave op på. Du skal altså formulere ét klart hovedspørgsmål, hvortil der kan være en række underspørgsmål. Disse underspørgsmål skal være inden for den samme kategori, som det overordnede spørgsmål. Dine underspørgsmål skal derfor pege i samme retning som problemformuleringen. Underspørgsmålene skal altså fungere understøttende og uddybende til problemformuleringen. Underspørgsmålene er også dem, der kaldes problemstillinger (BEMÆRK at begrebet problemstilling ikke benyttes helt entydigt på gymnasiet og på universitetet).

Der er altså forskel på problemformulering og problemstilling, og det er vigtigt, at du tydeliggør dette i din opgave. Derfor skal du gøre det klart, hvilket spørgsmål der er det overordnede (problemformuleringen), og hvilke (eventuelle) spørgsmål der er underspørgsmål (problemstillingerne). Dette kan du i praksis gøre ved at hæve skriftstørrelsen på din problemformulering, eller ved at markere det med fed- eller kursiv skrift. En problemformulering er altså et krav til din opgave, hvorimod problemstillingerne ikke er et krav. Du vil altså godt kunne have en problemformulering uden at have problemstillinger, men de vil dog typisk medtages for at pensle din problemformulering ud.

Den ’problemsøgende’ problemformulering

Som det ligger i ordet ’problemformulering’, skal du være problemsøgende. Ordet ’problem’ skal ikke nødvendigvis forstås som om, at noget er direkte problematisk, men derimod som noget der er værd og interessant at undersøge, fordi det undrer dig.  En problemformulering skal altså stille spørgsmål ved noget, som du ønsker at undersøge nærmere, hvad enten det eksempelvis er en problemformulering i psykologi eller en problemformulering i en projektopgave.

Din problemformulering skal ikke indeholde alle aspekter af det valgte emne. Hvis du eksempelvis skal lave en problemformulering om fedme, så skal din problemformulering afgrænse dit arbejdsfelt. Det er ikke muligt at undersøge alt om fedme, så i stedet skal du udvælge den vinkel, som, du synes, er interessant. Et eksempel på en vinkel under emnet ’fedme’ kan være de overvægtiges marginalisering på arbejdsmarkedet.  

En god problemformulering

En god problemformulering gør det tydeligt, at der er noget, du virkelig undrer dig over. Dette kan eksempelvis gøres via en formulering såsom: ”I samfundet er det bredt accepteret, at mænd ikke ser ned på kvinder, og derfor undrer det mig, at…”. Den gode problemformulering er kort og præcis, og den skal lægge et klart fokus på opgaven. Den gode problemformulering kan altså derfor ikke besvares i øst og vest, men den lægger op til et helt klart fokus, som opgaven vil følge. I problemformuleringen skal spørgsmålene derfor være afgrænsede, idet brede spørgsmål kan forvirre læseren om din hensigt med opgaven. Der skal være en god og klar sammenhæng mellem problemformuleringen og underspørgsmålene. Denne sammenhæng skal sikre, at der ikke er nogen tvivl om, hvilken retning din opgave vil gå i.

Den gode problemformulering skal kunne dække de tre taksonomiske niveauer (redegøre, analysere og diskutere/vurdere). Alt efter opgavetypen, behøver alle niveauerne ikke at stå eksplicit nedskrevet i spørgsmålene. Hvis dette er tilfældet, er det vigtigt, at problemformuleringen belyser det højeste taksonomiske niveau, nemlig at diskutere/vurdere, for det vil naturligt forudsætte en redegørelse og en analyse at komme dertil, selvom det ikke står eksplicit nedskrevet. Hermed lægger du fra start et højt niveau på din opgave. 

Hvordan laver man en problemformulering i praksis?

Når du skal lave en problemformulering, er det et godt udgangspunkt, hvis du starter med at lave en brainstorm. Her noterer du alle de spørgsmål ned om dit emne, som du overhovedet kan komme i tanke om. Derefter udvælger du de spørgsmål, som, du synes, er mest interessante. Du kan dog ikke plukke spørgsmål i alle retninger, for du skal hele tiden sikre dig, at der er en logisk sammenhæng mellem de spørgsmål, som du udvælger. Hvis du vil se et eksempel på en problemformulering, kan du læse meget mere her, og få et eksempel på problemformuleringer fra forskellige fag og opgavetyper. Eksemplerne kan fungere som en form for en problemformulerings-skabelon, som du kan benytte, når du skal udforme din egen problemformulering. Du kan motivere din problemformulering med nogle få linjer om, hvorfor du synes, at netop dit/dine spørgsmål er interessante. Dette kan være med til at fange læserens opmærksomhed, og herefter præsenterer du din problemformulering og (eventuelle) underspørgsmål.

Din problemformulering skal typisk placeres som noget af det allerførste i din opgave. Du skal lade din problemformulering stå i et afsnit for sig. Den anden måde, som problemformuleringen også kan præsenteres på, er i din indledning. Her skriver du din problemformulering i indledningen, og dette kræver, at du tilføjer nogle bindeord for at skabe en sammenhængene tekst; ’først vil jeg…, derefter vil jeg…’. Du kan spørge din lærer til råds om, hvordan han/hun vil have problemformuleringen præsenteret i din opgave, hvis du er i tvivl.