Renæssancen

Hvad er renæssancen?

Ordet renæssance betyder genfødsel. Det er også navnet på perioden fra ca. 1400-tallet til 1600-tallet, hvor der sker en lang række ændringer i Europa indenfor både arkitektur, litteratur, kunst, filosofi, musik og samfund.

Renæssancen betragtes som en genfødsel af gamle idealer og tænkemåder, fordi man genoptager ideer og filosofier fra den antikke græske og romerske kultur.

Renæssancens kendetegn og temaer gennemgås i dette kompendie.

Vigtige opfindelser for renæssancen – viden udbredes 

I 1500-tallet er to opfindelser med til, at viden om verden, mennesket og religion udbredes og udvikles. Det er kompasset, som muliggør en mere præcis kortlægning af verden. Og derudover er det bogtrykkerkunsten, der gør det nemmere at udgive og trykke bøger. Det betyder, at et værk kan trykkes i et stort oplag og på den måde nå ud til flere mennesker. Viden er meget centralt i renæssancen, og der sker store opdagelser inden for videnskaberne. Inden for naturvidenskaberne ændres synet på verden, da det fastslås, at jorden ikke er flad, men rund, og at solen, og ikke jorden, er centrum for universet.

Dertil kommer, at helt nye videnskaber opstår. Et eksempel er humaniora. Det bliver en ny form for videnskab, der tager udgangspunkt i mennesket og blandt andet dækker over viden om historie, filosofi, kunst, musik og sprog. Udbredelsen af en humanistisk tankegang er tæt forbundet med opfindelsen af bogtrykkerkunsten i 1400-tallet. 

Menneskesyn

En tænkemåde, der vinder frem under renæssancen, er, at mennesket er i centrum. Netop denne idé ligger til grund for humanismen, som udbredes under renæssancen. Det er et helt nyt menneskesyn i renæssancen. At mennesket er i centrum, afspejles både i humanismens fremtoning og i den ændring af kristendommen, som ses i renæssancen.

Begrebet renæssancehumanisme hænger tæt sammen med det nye menneskesyn med mennesket i centrum. Renæssancehumanisterne mener, at mennesket ikke blot skal tage andres opfattelser, overleveringer og tolkninger af verden for gode varer. Alle skal i stedet selv opsøge de oprindelige kilder til viden (”ad fontes”) og danne sig en personlig tro og tankegang. Det er på netop dette punkt, at renæssancehumanismen er tæt forbundet med den reformation af kirken, der finder sted i renæssancen. 

Litteratur

I renæssancen oversættes meget af den græske og romerske litteratur og får klassikerstatus. Det gælder for eksempel Aristoteles’ Poetik. Udover at de antikke værker oversættes, bliver de også genlæst og analyseret. Med humanismen kommer også fokus på læsning og revurdering af værker, herunder også bibelens tekster. Samtidig er bogtrykkerkunsten med til, at litteratur bliver en mere tilgængelig vare, som nu kan læses af langt flere mennesker end tidligere. På den måde får litteraturen en helt ny status.

I renæssancelitteraturen kigges der både frem og tilbage. Tilbage fordi man ser på antikke værker og lader sig inspirere af disse. Mange antikke værker bliver gendigtet og nyfortolket. Samtidig eksperimenteres der med nye former og stilarter både i forhold til digtning på vers og prosa. Der bliver skrevet ballader på modersmålene som folkeviser. Ved siden af det opstår en kunstlyrik, som blandt andet er inspireret af den italienske digter Petrarcas’ sonetter fra omkring 1375. Romanen som genre ses også for første gang i renæssancen med Cervantes roman Don Quixote fra begyndelsen af 1600-tallet.

Den franske forfatter Montaigne introducerer essaygenren i slutningen af 1500-tallet. Ligeledes bliver hyrdedigtningen udbredt under renæssancen, og dyrket i stor stil. Det samme er tilfældet med heltedigtning.

Der sker også en udvikling i, hvilke skriftsprog der anvendes i litteraturen. Hidtil havde latin været det dominerende litterære sprog, men fra renæssancen ses flere og flere værker skrevet på modersmål. Dette gælder også salmedigtningen.

En af de mest kendte renæssanceforfattere er den engelske William Shakespeare. Hans værker, som primært består af dramaer og sonetter, er helt centrale i den engelske renæssance. Blandt de mest kendte af Shakespeares værker er MacbethHamletRomeo og Julie og Othello. Flere af William Shakespeares værker er inspireret af antikke klassikere eller historiske begivenheder, og på den måde er de typiske for renæssancen. 

Renæssance og reformation

I middelalderen, perioden før renæssancen, er den katolske kirke en stor politisk og økonomisk magtfaktor. Kirken ejer meget jord og mange klostre og kirker. Selvfølgelig er dens religiøse betydning også enorm, og kirken er det eneste sted, hvor folk kan stifte bekendtskab med bibelens ord. Men efter bogtrykkerkunstens udbredelse og oversættelser af bibelen til folkesprogene, bliver det muligt for den læsende del af befolkningen at læse bibelen selv og dermed foretage en selvstændig fortolkning af den. Dette betyder, at kirken nu ikke længere på samme måde er en nødvendighed for dyrkelse af kristendommen. Religionen bliver, på renæssancehumanisternes opfordring, et personligt anliggende imellem individet og Gud. På den måde sker en ændring i forholdet mellem menneske, kirke og Gud.

Martin Luther er den centrale skikkelse i reformationen af kirken. I 1517 kritiserer Luther den måde, den katolske kirke bedriver afladshandel på. Afladshandlen fungerer således, at man ved at betale penge eller give gaver til kirken kan købe sin sjæl fri fra den såkaldte skærsild, som er en form for mellemstation imellem jorden og himlen. Jo mere et menneske har syndet i sit jordiske liv, jo længere skal sjælen pines i skærsilden for at råde bod på synderne, inden den kommer i himlen. De penge, kirken modtager fra aflad, bliver blandt andet brugt til at bygge nye store kirker og klostre for. Derfor er troen på, at man kan købe sig fri fra sine synder en decideret god forretning for kirken i højere grad end et rent religiøst anliggende ifølge Luther. Det er denne praksis og tro, Luther vil gøre op med. Han mener ikke, det er kristen tro, at man kan købe sig til frelse, men at tilgivelse og nåde er noget, alle mennesker får som en gave fra Gud.

Den katolske kirke reagerer med at gøre Luther til fredløs. I den tid Luther gemmer sig for kirken, oversætter han det nye testamente til tysk og skriver en række salmer, hvoraf flere synges den dag i dag. I 1520’erne medfører reformationen en opsplitning af kirken i en katolsk kirke i Sydeuropa og en protestantisk kirke i Nordeuropa.

Arkitektur

Det karaktieriske ved arkitekturen i renæssancen er, at renæssancebygningerne ofte har et slankt og elegant udtryk. De er bygget efter en dyrkelse af idealer om enkelhed, regelmæssighed, symmetri og harmonisk balance, der er hentet fra antikken. Det, at man lader sig inspirere af tanker fra antikken, er noget, der går igen i alle aspekter af renæssancen.  

Der er ofte gennemgående horisontale linjer i bygningerne, der gerne bliver bygget i lyse materialer som eksempelvis sandsten. Det er endvidere normalt for renæssancebygninger, at de har store vinduer og høje gavle. Ligesom i kunsten får lyset mere betydning i arkitekturen, end den havde haft tidligere. Tagene på renæssancebygninger er ofte af kobber. 

Kunst

Ligesom i andre aspekter af renæssancen gælder det også for kunsten, at mennesket er i centrum. Der er fokus på menneskekroppen, dens udseende, anatomi og proportioner. Renæssancekunstneren Leonardo Da Vinci laver en senere meget berømt tegning af Den Vitruvianske mand. Denne tegning viser en voksen mands ideelle proportioner.

Det er både i billedkunsten og inden for skulpturen, at der er fokus på at vise mennesket og dets proportioner. I billedkunsten vinder portrætgenren indpas, og på den måde er det det enkelte individ, der er i centrum. I malerierne er der typisk fokus på lys, skygge, billedets dybde, perspektiv og komposition.

Den kunst og musik, som bliver lavet i renæssancen, aftages stadig primært af kirken, og størstedelen af billedkunsten har derfor religiøse motiver. Men dertil kommer en ny voksende gruppe af adelige, velhavende mennesker, som begynder at købe en ny form for kunst. Flere af disse velstillede mennesker betaler gerne for et portræt af sig selv. Disse portrætter kaldes kontrafejer, der stræber efter at være så virkelighedstro som muligt.

Det gyldne snit

Både i renæssancens kunst og arkitektur bruges det gyldne snit i stor stil. I renæssancen bliver kompositioner og propositioner, der kan sættes ind i det gyldne snit, opfattet som et billede på en guddommelig orden og harmoni. Det betyder, at det gyldne snit ikke kun anvendes for at gøre billedet eller skulpturen smuk og harmonisk, men at det også udtrykker en dybere mening om en guddommelig orden. 

Renæssancen i Danmark

Renæssancen kommer med lidt forsinkelse til Danmark. Derfor kan man først tale om en egentlig dansk renæssance fra midten af 1500-tallet. I den periode begynder konge og adel at bygge slotte og andre bygninger, der var større og flottere end ellers. Disse er inspireret af de renæssancestrømninger, der kommer fra det øvrige Europa. Ligeledes begynder man at bruge kunst på nye måder. Som i andre lande udbredes portrætmaleriet som middel til at vise status.

Reformationen når også til Danmark, nemlig i 1536. Med den fravristes kirken noget magt og rigdom, hvilket betyder, at kunsten nu ikke længere primært sælges til kirken, men til kongelige og adelige.

Også interessen for naturvidenskab spreder sig i Danmark. En af de mest betydelige danske videnskabsmænd fra perioden er Tycho Brahe, som anses for at være grundlæggeren af moderne observerende astronomi