Stående bølger er bølger, som ikke bevæger sig i nogen retning, men svinger i en fast position.
En stående bølge har to eller flere såkaldte knudepunkter. Knudepunkter er punkter på den stående bølge, der ikke bevæger sig med bølgen. Bølgens to endepunkter vil altid være knudepunkter, men derudover kan der også være knudepunkter ved for eksempel halvdelen af længden mellem enderne og ved 2/3 længden.
Generelt er der to måder, hvorpå stående bølger kan forekomme; når to bølger med modsat retning møder og interfererer, og når en bølge sættes i gang i resonerende medium.
Når to bølger mødes og de han samme fart i modsat retning vil deres interferens skabe en stående bølge.
Eksempel på stående bølge. Den blå og den røde bølge bevæger sig mod hinanden og den prikkede sorte linje er den resulterende stående bølge skabt af deres interferens.
Fordi de to bølger bliver ved med at bevæge sig vil interferensen hele tiden ændre sig hvilket skaber den stående bølge.
Den anden måde man kan få en stående bølge er ved en resonator. Et eksempel er stående bølger på en streng. Vi kender dette fra guitaren og andre strengeinstrumenter. En streng sættes i bevægelse og vil svinge på den mest energieffektive måde, hvilket vil sige over hele strengen, over halvdelen af strenge, over en fjerdedel af strengen, og så videre. Alle bølgerne på strengen er stående, da de ikke bevæger sig noget sted hen. De varierer dog i frekvens alt efter bølgens længde. Lyden vi hører er derimod ikke stående bølger, men kommer af den effekt strengen har på luften. Samme princip som for strengen gælder også for stående luftbølger inde i en orgelpibe.
Stående bølger kan også forekomme i for eksempel lysbølger og seismiske bølger.