Elektricitet

Elektricitet er eksempelvis den elektriske strøm fra stikkontakten, lyn, statisk elektricitet (se afsnittet elektrostatik i artiklen Elektromagnetisme) og elektromagnetisk induktion i kraftværker.

Hvad er elektricitet?

Elektricitet er en samlet betegnelse for en række fysiske fænomener, der alle har det til fælles, at elektroner bevæger sig i en strøm fra et punkt til et andet.

Man kan dele elektricitet op i forskellige fysiske mekanismer.

Elektrisk ladning

Elektrisk ladning er en del af de fleste partiklers egenskaber. Det får disse partikler til at tiltrække partikler med modsat ladning, og frastøde partikler med samme ladning. En elektrisk ladning skaber et elektrisk felt omkring sig, som påvirker andre partikler.

Elektrisk felt

Når man har et elektrisk felt, har det et potentiale for at skabe en elektronisk strøm. Vi måler det elektrisk potentiale i volt.

Nogle gange kan vi have et elektronisk felt uden en strøm. Vi kalder dette for statisk elektricitet.

Elektronisk strøm

En elektronisk strøm er når to legemer med forskellige ladning forsøger at balancere denne ladning ved at sende elektroner mellem hinanden. Deres elektroniske potentiale bliver altså til en strøm, og vi måler denne i ampere. 1 ampere betyder at der strømmer 6,25•1018 elektroner per sekund.

Når en elektronisk strøm flyder vil den blive mødt af mere eller mindre modstand i de materialer de passerer igennem. I elektronik gør man brug af, at metal yder strømmen meget lidt modstand. Det gør, at man kan fokusere strømmen mellem forskellige elektroniske komponenter ved hjælp af ledninger. Ethvert elektronisk system vil dog have en eller anden form for modstand. Vi måler modstanden i Ohm. Se artiklen Ohms lov.

En anden vigtig egenskab ved elektriske felter er at de samtidig med at at have et elektrisk potentiale, også er et magnetfelt. Vi kalder magnetfelter, der er skabt af elektriske felter for elektromagnetisme. Se artiklen Elektromagnetisme.

Elektricitetens historie

Elektricitet blev først rigtig videnskabeligt defineret i 1800-tallet, hvor fysikere som Ampère, Ohm og danske H. C. Ørsted gjorde de første opdagelser. Alessandro Volta opfandt det første batteri. Michael Faraday opfandt den elektriske moter i 1821. Georg Ohm definerede i 1827 elektriske systemer matematisk og definerede formler som vi stadig bruger i dag.

I 1900-tallet gjorde en række revolutionerende opfindelser elektricitet til en af de helt grundlæggende ressurcer i vores moderne samfund. Alexander Graham Bell opfandt telefonen, Edison opfandt den elektriske pære, phonografen og det første filmkamera. Man blev ved med at finde nye anvendelser af elektricitet, og i 1947 blev den første transistor opfundet. Denne opfindelse startede udviklingen mod digitale maskiner og computere.