Ædelgasser

Ædelgasserne omfatter de grundstoffer, der står i det periodiske systems 8. hovedgruppe (også omtalt som den 18. gruppe). Det vil sige helium (He), neon (Ne), argon (Ar), krypton (Kr), xenon (Xe) og radon (Rn). Ædelgasserne er karakteriseret ved at være både farveløse og lugtfrie samt ved at være særdeles inaktive i kemisk forstand. Af denne grund findes der kun ganske få kemiske forbindelser, hvor ædelgasserne indgår. Årsagen til den kemiske inaktivitet er, at ædelgassernes yderste elektronskal er fyldt, hvilket gør dem særligt stabile. Derfor ønsker ædelgasserne hverken at optage eller afgive elektroner. På engelsk kaldes ædelgasser for ’noble gasses’.

Ædelgasserne optræder ved standardbetingelser (0°C, 1 bar) som monoatomiske gasser. Desuden kan ædelgasserne karakteriseres som ideale gasser, og de adlyder derfor idealgasloven.

pV = nRT

hvor p er trykket, V er volumen, n er stofmængden, R er gaskonstanten og T er temperaturen for systemet. Det er altafgørende, at man bruger de korrekte enheder i ligningen, da ens resultat ellers ikke giver mening. 

Ædelgassen radon skiller sig ud fra de andre ved at være radioaktiv. Den mest stabile isotop af radon er Rn^{222} med en halveringstid på 3,8 dage. Rn^{222} henfalder gennem en længere række af henfald i sidste ende til en stabil isotop af bly, Pb^{206}. På grund af denne radioaktivitet vides der generelt mindre om radons kemiske egenskaber.

Endeligt omtales ædelgasserne også som de sjældne gasarter, men denne definition er ikke passende. Eksempelvis består Jordens atmosfære af 0,93% argon målt i volumen, og derfor kan denne gas ikke kaldes sjælden. Til sammenligning indeholder atmosfæren bare 0,04% CO_2.