Metaller

Metaller er en betegnelse for de grundstoffer, der har nedenstående egenskaber. Ca. 75% af grundstofferne er metaller, og blandt de mest kendte metaller er jern (Fe), aluminium (Al), zink (Zn) og kobber (Cu), men faktisk er også Natrium (Na) og Kalium (K) begge metaller.

Metaller og ikke-metaller

De fælles egenskaber, der karakteriserer metaller er:

  1. De har metalglans. Det vil sige evnen til at reflektere lys (skinne), når de poleres eller overskæres.
  2. De er gode varme- og strømledere.
  3. De danner positive ioner ved betingelser, der ikke er ekstreme.
  4. De er faste ved stuetemperatur med undtagelse af kviksølv (Hg), der smelter ved -38,8°C.

Grundstoffer, der ikke har disse egenskaber, kaldes ikke-metaller. En lille gruppe af grundstoffer har dog både nogle metalliske egenskaber samt nogle ikke-metalliske egenskaber og gruppen kaldes derfor for halvmetaller.

Tungmetaller

Tungmetallerne, der er en undergruppe af metaller, omfatter metaller med en ’høj massefylde’. Der findes ikke en entydig definition, men grænsen ligger typisk ved jern der har massefylde på 7,9 g/cm^3. Derfor regnes eksempelvis bly (Pb), guld (Au) og kobber som tungmetaller.

Letmetaller

Tilsvarende er letmetallerne de metaller, der har en særligt lav massefylde. Det er dog ikke en synderligt anvendt betegnelse. De mest kendte metaller i denne gruppe er aluminium og magnesium (Mg).

Ædle metaller

Ædle metallerne er defineret som de metaller, der står til højre for dihydrogen (H_2) i spændingsrækken. Ædelmetallerne er karakteriseret ved at være mindre reaktive, og de danner derfor ikke særligt mange kemiske forbindelser. Af ædelmetaller kan nævnes guld (Au), sølv (Ag) og platin (Pt).