Oktetreglen

Oktetreglen betegner den tendens, at grundstofferne i s- og p-blokken i det periodiske system helst vil have 8 elektroner i yderste skal. På den måde kommer grundstoffet til at ’ligne’ en ædelgas (link), som ikke er reaktiv og derfor er særligt stabil. Oktetreglen kan anvendes både i forbindelse med ioner og kovalente bindinger. I forhold til ioner, så kan man som udgangspunkt forvente, at et grundstof vil danne den ion, der har 8 elektroner i yderste skal. Eksempelvis vil fluor (F) med 7 elektroner i yderste skal optage en elektron og blive til fluorid-ionen (F^-). Tilsvarende vil magnesium (Mg) med 2 elektroner i yderste skal afgive disse, således at den yderste skal nu er den indenunder, som altså er helt fyldt. Derfor har magnesium-ionen en ladning på +2 (Mg^{2+}).

I forhold til kovalente bindinger, så vil de grundstoffer, der er omfattet af oktetreglen, altid danne bindinger, således at de er omgivet af netop 8 elektroner. Ved at deles om et eller flere elektronpar kan alle grundstofferne i et molekyle opnå 8 elektroner i yderste skal. Som eksempel ses elektronprikformlen for kuldioxid (CO_2)) nedenfor.

              

Her ses det, at både oxygenatomerne med 6 elektroner og kulstofatomet med 4 elektroner i yderste skal alle er omgivet af 8 elektroner, og derfor siges molekylet at opfylde oktetreglen.

Dubletreglen

De letteste 5 grundstoffer er ikke omfattet af oktetreglen, da de kun har mellem 1 og 5 elektroner i alt, og derfor ikke let kan opnå 8 elektroner. I stedet vil disse grundstoffer gerne have to elektroner i den yderste skal (som i dette tilfælde er den eneste skal). Dette kaldes dubletreglen. Den vigtigste effekt af dubletreglen er at forstå, at hydrogenatomet (H) derfor kun behøver 2 elektroner i alt for ligne en ædelgas, nemlig helium (He). Vandmolekylet nedenfor opfylder både dubletreglen og oktetreglen.