Diffusion

Biologi C, B og A + Biotek A.

Diffusion er stofs bevægelse fra et område med høj stofkoncentration til et område med lavere stofkoncentration. Diffusion er altså bevægelse af stof med stoffets koncentrationsgradient. Det betyder, at diffusion er en type passiv transport og dermed ikke forbruger energi.

Simpel og faciliteret diffusion

Diffusion kan ske over cellemembraner, så celler kan optage eller afgive stoffer ved diffusion. Der findes to typer diffusion over cellers membran:

  1. Simpel diffusion, som er små, uladede og upolære stoffers diffusion direkte over cellemembranen.
  2. Faciliteret diffusion, som er andre stoffers diffusion over cellemembranen. Faciliteret diffusion sker vha. transportproteiner i membranen.

Du kan læse om de to diffusionstyper på de næste to sider her i kompendiet.

Her kan du se et uddrag af teksten om faciliteret diffusion

Faciliteret diffusion sker vha. to forskellige typer af membranproteiner: kanalproteiner og transportproteiner. Der er én væsentlig forskel på de to proteintyper.

Kanalproteiner er enten åbne på begge sider af membranen eller lukkede på begge sider af membranen. Når et kanalprotein er åbent, kan mange molekyler eller ioner hurtigt passere over membranen med deres koncentrationsgradient. Denne slags stoftransport sker f.eks. i neuroner (nerveceller) under et aktionspotentiale.

Transportproteiner er derimod altid åbne på kun én side af membranen ad gangen. Proteinet binder først et eller flere molekyler eller ioner på den ene side af membranen. Proteinet skifter så struktur og åbner sig på membranens anden side. Her frigiver transportproteinet nu stoffet.

Figuren viser, hvordan...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind