"
>

Titrering

Download Syrer og baser

Hvad er titrering?

Titrering er en metode til koncentrationsbestemmelse af et stof i en opløsning. Ved en titrering taler man om en titrand og en titrator. Titranden er den forbindelse, som man ønsker at kende koncentrationen af, mens titratoren er den forbindelse, som tilsættes opløsningen under titreringen. Når titratoren og titranden blandes, vil de reagere kemisk med hinanden og følge et reaktionsskema, der er kendt på forhånd. Koncentrationen af titranden falder (fordi den forbruges) hver gang, der tilsættes mere titrator. Når man har tilsat så tilpas meget titrator, at titranden er helt opbrugt, har man nået ækvivalenspunktet. Kender man stofmængden af tilsat titrator, er det muligt ud fra reaktionsskemaet, også at beregne stofmængden af titrand, som opløsningen må have indeholdt, inden titreringen blev udført. Dermed kan også koncentrationen af titranden bestemmes vha. opløsningens startvolumen. En titrering går således ud på at bestemme, hvor meget titrator man har tilsat, når ækvivalenspunktet nås.

Potentiometrisk titrering

Ved potentiometrisk titrering måles opløsningens pH-værdi for eksempelvis hver milliliter titrator, der tilsættes. Dermed er det muligt gennem hele titreringen at følge udviklingen i pH-værdien. Ved en syre-base titrering neutraliserer titrator og titrand hinanden. Derfor er pH-værdien nogenlunde uændret, indtil titranden er helt opbrugt. Herefter skifter pH-værdien lynhurtigt fra sur til basisk eller fra basisk til sur, alt efter hvilken titrering man laver. Denne ændring kan ses på en titreringskurve, og dernæst kan man aflæse den stofmængde titrator, der er tilsat ved netop dette punkt.

Titreringskurve

En titreringskurve afbilleder pH-værdien som funktion af stofmængden af tilsat titrator. Ud fra titreringskurven kan man lave en titreringsanalyse, og det er muligt at bestemme blandt andet koncentrationen og \(pK_a\)-værdien af titranden.

Kolorimetrisk titrering

I en kolorimetrisk titrering bestemmes koncentrationen ved hjælp af en pH-indikator. I denne type titrering vælges en pH-indikator, der skifter farve netop, når pH-værdien i ækvivalenspunktet nås. På den måde kan man visuelt se på opløsningen, hvornår man har tilsat den rette mængde titrator, og man kan derefter aflæse stofmængden.

Redoxtitrering

En redoxtitrering er karakteriseret ved, at den kemiske reaktion, der forløber når titratoren tilsættes, er en redoxreaktion (link). I praksis kan man fx bruge permanganat-ioner \((MnO_4^-)\), der har en kraftig lilla farve, som titrator. Disse er særligt gode til at oxidere andre forbindelser og skal i titreringssammenhæng kunne oxidere titranden. Som resultat bliver permanganat-ionerne reduceret, og den karakteristiske lilla farve forsvinder altså, når de to væsker blandes. Når titranden er opbrugt, kan redoxreaktionen ikke længere forløbe, og den lilla farve vil ikke længere forsvinde. Altså ved man, hvornår ækvivalenspunktet er nået.