"
>

Neoliberalisme

Download Ideologi

Neoliberalisme er navnet på en række ensartede idéer, en ideologi, om en politisk holdning til samfundet. Neoliberalismen er en moderne forgrening af liberalismen. Hvor liberalismen primært ønsker et samfund med et frit økonomisk marked, fri konkurrence mellem virksomheder og ret til privat ejendom, går neoliberalismens definition af det optimale samfund et skridt videre og fremhæver idéerne om den såkaldte ’minimalstat’.

Hvad er neoliberalisme?

Neoliberalisme går ud på at lade de frie markedskræfter have mest mulig indflydelse på samfundsøkonomien og dermed sørge for, at staten blander sig mindst muligt i kontrollen med økonomien – deraf betegnelsen ’minimalstat’. Neoliberalistiske idéer begyndte at tage form blandt økonomer, samfundsforskere og politikere i løbet af 1980’erne som følge af stigende globalisering og øget økonomisk samarbejde på tværs af landegrænser.

Hvor økonomisk styring tidligere er blevet bestemt af hvert enkelt lands økonomiske politik, har den globale økonomi i dag så stor indflydelse på national politik, at der tages højde for dens virkninger, når landene tilpasser deres økonomiske planlægning. Det er nemlig vanskeligt for hvert enkelt land at styre de nationale økonomiske processer, fordi de påvirkes af økonomiske beslutninger og kriser rundt omkring i verden. Desuden er de moderne kommunikationsteknologier og produktionsmidler (f.eks. computere og robotter) med til at forvandle de nationale samfund til ét stort geografisk rum for produktion, distribution og salg af arbejdskraft og varer.

På den baggrund mener neoliberalisterne, at de økonomiske udfordringer og globaliseringen kun kan afhjælpes ved hjælp af en fri markedsstat, der regulerer sig selv. Neoliberalister ønsker således et stærkt og ureguleret marked i et kapitalistisk samfund, hvor man stræber efter at øge vækst og velstand ved at lade markedskræfterne styre økonomien. Det handler om at skabe større markedseffektivitet, ikke mindst i den offentlige sektor, og øget konkurrence mellem arbejdstagere og virksomheder.

Konkurrencestaten

I forbindelse med udviklingen af de neoliberale begreber har forskellige forskere og politikere fremsat idéen om konkurrencestaten.

En konkurrencestat defineres som en stat, der handler ud fra forudsætningen om, at landets økonomiske vækst og velfærd er afhængig af erhvervslivets præstationsevne i den internationale konkurrence. Konkurrencestaten opfatter borgeren som en personlighed, der skal udvikle sine kompetencer, eventuelt med staten som drivkraft. Uddannelsessystemet er derfor et redskab til at udvikle dygtige medarbejdere til et fleksibelt arbejdsmarked. Statens primære opgave er at regulere borgernes adfærd på markedet, især arbejdsmarkedet, og sørge for at de kan begå sig i den stigende globale økonomiske konkurrence.

Danmark som konkurrencestat

Det danske samfund er et eksempel på en konkurrencestat. Her støtter de fleste politiske partier, interesseorganisationer og borgere en politisk linje, der sikrer den økonomiske konkurrenceevne ved at stille høje velfærdsmål op for den offentlige sektor. Den offentlige sektor skal derfor være effektiv og produktiv for at kunne klare sig i konkurrencen med andre lande.

Siden 1980'erne har de danske regeringer indført en række reformer i den offentlige sektor (bl.a. uddannelse og sundhed) og i forhold til fordelingen af offentlige ydelser (bl.a. dagpenge og SU). Hvor man tidligere har beskrevet Danmark som et velfærdssamfund – det vil sige, at staten griber ind overfor markedets fordeling af goder for at sikre lige velfærdsydelser til alle borgere – pålægger konkurrencestaten den enkelte borger et større individuelt ansvar herfor. Det stemmer på den måde overens med definitionen af minimalstaten.

Konkurrencestaten kombinerer lige adgang til uddannelse og sundhed med et personligt ansvar for selv at søge undervisning og læring. Konkurrencestaten påvirker borgerne hertil gennem forskellige motivationsfaktorer (skattefritagelse eller offentlige tilskud), ligesom den presser borgerne gennem kontrol (arbejdsaktivering) eller med sanktioner (fratagelse af tilskud og nedsættelse af ydelser).

De fleste forskere og politikere er dog enige om, at konkurrencestaten i praksis blot er en moderne udgave af velfærdsstaten. Den populære velfærdsstat, som Danmark har opbygget gennem mange år, er derfor ikke truet af konkurrencestaten. Konkurrencestaten er en slags velfærdsstat i Danmark, som stræber efter at løse nogle af de problemer, velfærdsstaten ikke har kunnet løse.