Det økonomiske kredsløb

Det økonomiske kredsløb kan give et overblik over forskellige sammenhænge i et lands samfundsøkonomi. Modellen er inddelt i fem forskellige sektorer og kan hjælpe til at vise, hvordan ændringer i nogle sektorer vil kunne påvirke andre. De fem sektorer er som følger:

  1. Husholdninger
  2. Virksomheder
  3. Det offentlige
  4. Udlandet
  5. Banker

Typisk vil det økonomiske kredsløb kunne fremstilles gennem brugen af to forskellige modeller: Det reale kredsløb og pengekredsløbet.

I det reale kredsløb tages der kun udgangspunkt i de fire første sektorer, mens banksektoren medtages i pengekredsløbet. Forskellen mellem disse to modeller er, at der ved det reale kredsløb ses nærmere på ydelserne mellem de forskellige sektorer, mens der ved pengekredsløbet lægges fokus på de økonomiske transaktioner der sker mellem de forskellige sektorer.

De fem ovenstående sektorer viser dét, der kaldes det udvidede reale- og pengekredsløb. I deres mest simple form vil der kun tages udgangspunkt i forholdet mellem virksomhederne og husholdningerne. Det vil dog oftest give mere mening både teoretisk og i praksis at se nærmere på de udvidede kredsløb, hvilket er tilfældet i de nedenstående afsnit.

Det reale kredsløb

I det reale kredsløb kan man se, hvordan én real ydelse modsvares af en anden ydelse mellem to forskellige sektorer. Det fungerer sådan, at en ydelse altid vil modsvares af en anden ydelse i form af varer og/eller serviceydelser mellem to sektorer. Dette koncept er i praksis ikke videre brugbart i et moderne samfund, da det er meget usmidigt. Det vil nemlig typisk indebære, at dét husholdningerne arbejder med vil være den betaling, de modtager. For eksempel vil en person, der arbejder hos et advokatfirma, modtage konsultationer som løn i stedet for penge. Samfundet vil ifølge det reale kredsløb - teoretisk set - være baseret på en bytteøkonomi.

Husholdningerne vil altså yde med arbejdskraft til henholdsvis virksomhederne og det offentlige, og som modydelse vil de få varer og serviceydelser. Virksomhederne yder varer og serviceydelser til det offentlige og til udlandet (i form af eksportvarer), mens de modtager importvarer og serviceydelser retur. Importvarerne, der kommer fra udlandet, til husholdninger er den eneste ydelse, der ikke bliver modsvaret af en anden ydelse, hvilket skyldes, at private husholdninger ikke sender varer eller serviceydelser retur.

Pengekredsløbet

Pengekredsløbet repræsenterer de økonomiske ydelser, der forekommer mellem de forskellige sektorer i samfundets økonomiske situation. Det usmidige problem, der forekom ved det reale kredsløb, løses her ved at inddrage penge som modydelse for mange af de forskellige reale ydelser, der ellers ville forekomme mellem de forskellige sektorer. Ved at inddrage penge i kredsløbet vil der nu også være brug for banksektoren, som påvirker henholdsvis virksomhederne og husholdningerne.

Husholdningerne modtager nu indkomster fra både virksomhederne og det offentlige, og som modydelser fra husholdningerne kommer der skat og afgifter til det offentlige samt forbrugsudgifter til virksomhederne. Det offentlige modtager også skat og afgifter fra virksomheder, og modsvarende til dette forekommer der offentlige udgifter til varekøb.

Udlandet påvirkes af både virksomhederne og forbrugerne næsten på samme måde som i det reale kredsløb ved at udlandet nu modtager importudgifter fra husholdninger og virksomhederne, mens udlandet sender eksportudgifterne retur til virksomhederne.

Bankerne påvirkes af både virksomhederne og husholdningerne. Husholdningerne optager lån fra bankerne og modtager herigennem kapital, og samtidig kan husholdningerne spare op, hvilket fører kapital tilbage til banken. Samme koncept kan føres over til forholdet mellem virksomhederne og bankerne i samfundet.

Banksektoren er en utrolig vigtig del af pengekredsløbet til trods for, at kun virksomhederne og husholdningerne påvirkes direkte af denne sektor. Indirekte påvirker banksektoren dog resten af kredsløbet, da den udbyder lån til både virksomhederne og forbrugerne, som herefter sætter yderligere gang i både vare- og pengestrømmene i det pågældende samfund. Ved at sætte ekstra gang i vare- og pengestrømmene får bankerne også mere kapital, som de kan udbyde til andre virksomheder og forbrugere, som yderligere vil sætte gang i vare- og pengestrømmene.