Kommentarer til Studieportalen.dk

Forslag til et bedre studieportalen

17. april 2011 af Dulugtergrimt

Kære studieportalen.

Nu taler jeg udelukkende på vegne af mig selv, men efter hvad jeg kan se i de forskellige tråde, er jeg ikke den eneste, der har følgende holdninger.

Vi er en del brugere, der bruger masser af vores fritid på at hjælpe yngre/svagere elever med deres lektiehjælp. Dette er noget vi gør frivilligt og ulønnet, og jeg er overbevist om at vi er mange, der gerne vil fortsætte med dette. Derfor mener jeg personligt det er fair, hvis nogle af vores ønsker og idéer bliver benyttet til at skabe lidt bedre forhold for os

Jeg vil fremsætte nogle idéer til ændringer, som jeg ville blive glad for at få ført ud i livet på den ene eller på den anden måde:

1) Usigende titler i indlæggene. Jeg er udmærket godt klar over, at det står skrevet at indlæg med "hjælp" og "haster" i titlen er forbudt. Alligevel springer det i øjnene, at dette på ingen måde respekteres, til stor irritation, ikke bare for mig, men for flere andre brugere. Det betyder først og fremmest at vi kan risikere at bruge vores tid på at klikke på indlæg, som vi ikke har interesse/evner til at deltage i. Samtidigt er der en stigende tendens til, at 3 mennesker i samme uge poster præcis samme opgave.
Ved at tvinge folk til at lave sigende titler kan vi få dæmmet op for en del af disse tråde. Jeg forestiller mig at det kunne gøres ved at udvælge en række brugere (eventuelt lektieguruerne?) der kan slette et indlæg samt sende en besked til den oprettende bruger om, hvorfor hans/hendes indlæg er fjernet, men at han skal være velkommen til at oprette det på ny, såfremt han finder på en passende titel.

2) Overskueliggør nu søgefunktionen. Når jeg søger på noget risikerer jeg at få tilbagemeldinger fra forumindlæg og opgaver, ligesom jeg får tilbagemeldinger om indlæg, der måske kun indeholder en brøkdel af det, jeg søgte på. Dette er på ingen måde behjælpeligt, og er en medvirkende årsag til, at vi ser flere og flere af de samme spørgsmål. De fleste spørgsmål i de fleste opgavebøger i de fleste fag ER allerede besvaret herinde, og det vil lette en hel del, hvis folk fik mulighed for at lave en overskuelig søgning på deres opgavetekst.

3) Folk lærer at skrive hele opgaven af/konkretiserer problemet så hjælperen har optimale betingelser for at give den nødvendige og mest effektive hjælp. Opgavebeskrivelser som f.eks "Jeg køber 10 æbler. Hvad koster de?" uden oplysninger om pris eller noget andet, er meget dræbende for, om man gider/ikke gider hjælpe, hvilket er synd. Af og til skal vi gå ind i diskussioner med brugeren om, hvorvidt der rent faktisk ER flere oplysninger - dette er ikke optimalt. Jeg foreslår derfor, at der skal gives mulighed for at låse tråden med begrundelse til opretter, som får en længere mulighed for at tilføje oplysninger/skrive opgaven korrekt af uden at vi skal gå i diskussion med denne om det.

4) Der gøres op med den enorme dovenskab, som brugerne af studieportalen har tillagt sig. Der gives mulighed for visse brugere om at slette/låse tråde, hvis formål kun er, at hjælperne skal løse hele opgaven for opretteren. I så fald tråden låses sendes besked om, at opretteren skal læse i sin bog og fortælle præcis hvor, kæden hopper af. Det er på ingen måde lærerigt eller udviklende at få serveret svaret, da det kun ender med at bide opretteren i røven. Så kan man sige, at det er deres egen skyld og at vi kan være ligeglade, men vi tænker som regel altid på opretterens bedste.

Som sagt poster jeg udelukkende dette på vegne af mig selv, men jeg håber at flere vil bakke op om dette, så studieportalen kan ændres fra et site hvor man bestiller facit på opgaver til et site, hvor man får hjælp til selv at finde facit.

Mvh.

Dulugtergrimt


Brugbart svar (2)

Svar #1
17. april 2011 af Pettson

Mulighederne for (og metoderne til) at løse disse problemer kan jeg ikke umiddelbart overskue,
men Dulugtergrimt påpeger virkelig nogle centrale problemstillinger! Et godt og relevant indlæg.


Brugbart svar (2)

Svar #2
17. april 2011 af Abauuz

 Har ''måske'' en løsning til en bedre idé.

- Når man søger på studeportalen, f.eks.:''kemi rapport eller hvad man nu søger,søger den kun efter studienet's opgaver oh derfra kan man ikke garantere en gratis opgave.

Så mit forslag:
Lav en udvidet søgning, så man kan søge, under studieportalen,studienet og debatter.

Tak herfra.


Brugbart svar (2)

Svar #3
17. april 2011 af peter lind

Jeg er meget enig i de problemer som Dulugtergrimt kommer med. Jeg er bare ikke sikker på at det er så nemt at løse. Kan der ikke lægges en kontrol af overskriften på om ordet hjælp og haster indgår. Hvis de indgår accepteres overskriften ikke.

Man kan også gøre opmærksom på at hvis man lægger en lang opgave ind med mange underspørgsmål , så er sandsynligheden for at den bliver besvaret lille. Det samme gælder et ønske om lange udredninger. Det kan ikke forventes at hjælperne skriver en lærebog, der er bedre end den, de allerede har.


Brugbart svar (2)

Svar #4
17. april 2011 af phoebebuffay (Slettet)

 Jeg er ligeledes fuldstændig enig i Dulugtergrimts oplæg og forslag - jeg kunne ikke have formuleret det bedre selv, og jeg håber bestemt der tages hånd om det fra Studieportalens side. Og som Dulugtergrimt udpeger, så forekommer det mig også at man oftere er begyndt at se "dovne" brugere/elever der ønsker hele deres opgave løst, og eller direkte bruger portalen til at søge efter færdiglavede opgaver..


Brugbart svar (2)

Svar #5
22. april 2011 af Abauuz

Se det - han har fat i noget.

http://www.youtube.com/user/martinthorborg#p/u/47/suXHVxg6XfY


Brugbart svar (2)

Svar #6
28. juni 2011 af lexibexi

Meget enig! Jeg tror t en gruppe aminnistratorere vil kunne løse en stor del af problematikken!


Brugbart svar (2)

Svar #7
28. juni 2011 af volcom1

 Kan godt se problemerne. Jeg er enig i de første 3 punkter. Mht punkt 4 tror jeg der skal findes på en anden løsning hvis du vil ud over problemet. Hvis en tråd bare bliver blokeret, vil spørgeren bare sende en besked direkte til den person som var igang med at hjælpe, og igennem der få serveret hele opgaven. Synes tit jeg oplever at få beskeder direkte i indbakken hvis en person vil have hjælp.


Skriv et svar til: Forslag til et bedre studieportalen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.