skriftlig fremstilling

Ret lige det her essay hvis i har lyst.

Gør øjeblikket væsentligt
Gør øjeblikket væsentligt. Det er sognepræsten Michael Wagners holdning til livet i artiklen. Her udtrykker han sine holdninger omkring livet og dets mening. Samtidig er der også en illustration med en dreng, som prøver at opnå nogle af livets bedste materielle goder. Det får mig til at tænke på, hvorfor vi mennesker altid har så travlt med livet og lever aldrig i nuet? Hvad er meningen med mit liv?
Jeg bør nyde min folkeskole, jeg kommer jo aldrig tilbage igen. Men så går jeg og glæder mig til at starte på gymnasiet. Efter min mening vil det hele blive meget lettere på gymnasiet. For de flestes vedkommende er det sådan man tænker. De fleste mennesker har så travlt med livet, at de helt glemmer, at de lever i nuet. Jeg indrømmer selv, at jeg har travlt med at komme videre med mit liv blandt andet med min folkeskole, med at prøve nye ting, opleve en masse, blive ældre og møde flere mennesker. For mange mennesker virker alting meget lettere og meget sjovere i fremtiden. Man må fx køre bil, flytte ind i sin egen lejlighed, man kan selv bestemme hvornår man vil gå i seng, og ikke mindst hvad tid man vil komme hjem.
Alle mennesker i denne moderne verden ser frem til noget de glæder sig til. Man glæder sig typisk til det næste skridt i sit liv, men dermed forsømmer man også sit eget livet i nuet. I artiklen nævner Michael Wagner følgende: ”Livet består af øjeblikke. Så uanset om du vælger at forfølge de store drømme eller lever det gode hverdagsliv, handler det om at gøre øjeblikkene væsentlige.” På det punkt er jeg helt enig med Wagner, for jeg mener nemlig også, at man skal nyde hvert eneste sekund af livet.
Men bliver livet lettere, når man bliver ældre? Det er jo faktisk kun det modsatte af hvad de fleste mennesker går og tror. For når man bliver ældre vil der være mere ansvar på spil, man skal fx selv tjene penge at leve for, man skal bestille tid til lægen osv. Selvom alting ser ud som det bliver lettere når man bliver ældre, så er tingene meget mere kompliceret, når man bliver ældre.
Jo ældre jeg bliver jo hurtigere er det som om tiden flyver af sted, og da jeg var et barn gik tiden meget langsommere end nu. Tiden går jo hverken langsommere eller hurtigere, men hvorfor er det, at det føles sådan? Det er jo fordi, at da vi var små, oplevede vi verden med ”store øjne”. Jeg husker stadigvæk den følelse jeg havde da det var min første skoledag eller den gang jeg havde fødselsdag. Jeg var faktisk så spændt, at jeg ikke en gang kunne sove. Men nu bliver jeg ikke lige så begejstret når sådanne ting sker i mit liv. Min fødselsdag er jo ikke noget stort mere, men hvis jeg skal til en Beyonce koncert, så er jeg da meget spændt. Der skal mere til før jeg oplever den samme grad af spænding. En slags spænding hvor man forventer noget godt. Det er noget som får mig til at se frem til noget. For hvis jeg ikke havde noget at se frem til så vil mit liv være kedeligt og rutinepræget.
Hvorfor stræber vi mennesker altid efter det vi ikke har? Hvis jeg skal indrømme det, så er illustrationen i opgaven af mennesker som altid stræber efter de ting man ikke har, altså det jeg mener, er at vi altid er utilfredse med tingene som de er nu og gerne vil have mere. I den moderne verden stræber vi mennesker hårdt for at opnå de ting, som vi tror, kan gøre os lykkelige. Eksempelvis arbejder vi hårdt i flere måneder for at tjene penge og glæder os utroligt meget til at få den nye bil eller det nye hus, som de fleste mennesker tror, er meningen med livet og vil gør dem tilfredse. Glæden ved de nye ting varer dog ikke i lang tid, og snart ser vi frem til endnu nyere ting.
I illustrationen er det de materielle goder som vi ikke kan nå. Der ses, at drengen strækker sig ud efter de ting han ønsker og stræber efter at få dem. Drengen på billedet er også et symbol på os mennesker. På illustrationen er det jo heller ikke kun drengen der stræber og strækker sig. Der er også hænderne omkring ham som strækker og stræber sig, altså betyder hænderne, at de fleste af os mennesker også prøver at opnå ”lykken”.
De materielle goder er for mig irrelevante, men det er typisk de ting vi stræber efter. Jeg kan godt forstå, at nogle af tingene bringer os lykke, men de skal ikke være hele meningen med livet. De folk som har mange penge betragtes altid som lykkeligere end os andre. Nogle mennesker er lykkeligere, men det er nu ikke altid på grund af penge. Jeg tror mere på at de fattige mennesker sætter lidt mere pris på det de har, altså når man ikke har så meget.
Den eneste ting pengene kan hjælpe med, er at vi kan købe materielle ting som mobilen, tv’et, computeren, tøj osv. Der er mange ting jeg gerne vil have, men egentlig vil jeg glæde mig mere over tingene hvis jeg føler at jeg har arbejdet hårdt for dem.
Pludselig kom det bag på mig, at illustrationen i opgaven kan ligge under kategorien at være populær, kendt, berømt osv. En kendis er efter min mening en person som børn og især unge vil se op til. En stjerne som er berømt kan altid noget specielt, fx at være den bedste sanger, som alle mennesker vil se op til. Når man er populær og berømt, kommer pengene så ind i billedet, altså med pengene kan du få mulighed for at købe mærketøj og være sej, og på den måde kan få flere venner, for folk vil gerne gå med den der er smart og har et godt ry. Du vil desuden få en fed bil og hvis du er heldig vil du opleve den store kærlighed. Det vil sige, at så snart man bliver populær får du det som alle ønsker. De fleste mennesker tror at penge, høj uddannelse, en sej bil, og en kæmpe villa, vil give dem mening og bringe lykken frem i deres liv. For nogle er det sådan, men jeg tror, at der ligger mere bag det at være lykkelig. Det er forskelligt for person til person for hvad lykken er. Mange mennesker tror, at de kendte stjerne har et perfekt liv, og der er også mange mennesker der stræber efter at være berømt. Men har man nu virkeligt et perfekt liv når man er en kendt stjerne? Da jeg var lille, havde jeg en drøm om at blive kendt, men det var jo kun fordi jeg godt kunne lide at synge, men hvis jeg skal være ærlig var det jo på grund af, at jeg gerne vil have folk skulle se op til mig som var jeg ”sej” og dermed elskes af mange mennesker og have flere venner. Men nu er jeg blevet lidt ældre og jeg kan godt se, at livet som kendt ikke lige er det perfekte liv. Jeg er ærlig og indrømmer dog, at jeg stadigvæk vil have folk skal kunne elske mig. Jeg forsøger bare at opnå det på andre måde fx via venlighed og gode gerninger. Hverdag om morgenen før jeg tager i skole, så tænker jeg om hvad folk vil tænke om mit tøj, er det grimt? Og jeg tror ikke jeg er den eneste der har sådan, men stadigvæk ville jeg ikke have det på den måde. Men på den positive side så er det jo bare et symbol på, at vi er mennesker.
Nogle gange så prøver jeg at være lykkelig, men jeg tror bare, at jeg er blind til at se hvad det er der gør mig glad og lykkelig. Det jeg tror sognepræsten Michael Wagner prøver på, er at åbne vores øjne for at finde ud af om vi lever i nuet og ikke altid tænker på fremtiden og hvad hvis.
Typisk indser gamle eller syge mennesker når de er tætte på enden af deres liv hvad de har brugt det på, og at de ikke har levet i nuet. Det er først her at de bliver virkelige lykkelige og indser hvad der er vigtigt i deres liv.
Budskabet er efter min mening lev i nuet og nyd det mens det varer. Samtidig skal vi være bedre til at forstå hvad der egentligt er vigtigt for os i livet. men jeg vil da altid stræbe efter at få bedre karakterer, for måske gør det mig ikke lykkeligere. Det vil sige, at jeg skal have et mål at gå efter. Det jeg ved, vil gøre mig lykkelig er min familie. Vi hygger os sammen, diskuterer, skændes, og for mit vedkommende betyder det, at jeg er lykkelig. Min familie er dem som får mig til at leve trygt. Det er også min familie der gør, at jeg har et mål i fremtiden. Nogle mennesker glemmer, at de faktisk lever nu og her. Der er ingen GPS til at føre dig an i livet, du skal selv sørge for det. Jeg vil gerne afslutte med følgende citat: "Frygten lever i fortiden, bekymringen lever i fremtiden. For at være lykkelig – lev i nuet."