Erhvervsret

Hjælp erstatningsret

24. september 2013 af geniushhx (Slettet) - Niveau: C-niveau

Har fået stillet følgende:

En familie er ude i skoven for at samle kastanjer. Det er en uheldig familie.

Lillebror på 12 år leger Robin Hood og kaster kastanjer efter træernes blade og grene for at ramme sheriffens mænd. En pige, der kommer ridende, smides af hesten, der skræmmes af en kastanje, der rammer den på mulen. Pigen brækker ryggen i faldet. 

Min besvarelse går på:

I sagen omkring pigen som brækkede ryggen, som følge af faldet fra hesten, er der sket personskade i form af: tabt arbejdsfortjeneste, mistet erhvervsevne, varigt mén, helbredelsesudgifter, svie og smerte, da pigen brækkede ryggen. Der findes et culpøst ansvarsgrundlag da det er simpel uagtsomhed. Der findes adækvans i og med at, der er påregnelighed for skadevolderen, da han burde have taget højde for hændelser af denne karakter. Der findes ligeledes kausalitet i sagen da der findes en årsagsforbindelse mellem drengens handling og pigens skade, da pigens brækkede ryg var en følge af drengens kastanjekast.
I og med at skadevolderen er et barn, som hører under forholdet særlige omstændigheder, vil der muligvis være en lempelse eller måske bortfald, men drengen er erstatningspligtig.

Har jeg overset noget?


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. september 2013 af SuhrB (Slettet)

Til at starte med har du slet ikke analyseret situationen.

  Der er her tale om et barn der laver en personskade op en udenforstående tredjemand i leg.   Først skal du analysere barnets leg: Er der tale om almindelig leg eller farlig leg.   Momenter: 1) De redskaber der bliver brugt i legen. 2) Legens nærmere former 3) Evt. sikkerhedsforanstaltninger   ad 1) Et barn kaster med kastanjer. Det kan ikke siges at tale for at det er en farlig leg, da en kastanje er et forholdsvis let kastemiddel.   ad 2) Barnet kaster mod et mål. Dette kan tale både for og imod. Der mangler flere oplysninger.   ad 3) Der er ikke truffet nogen sikkerhedsforanstaltninger. Dette kan tale en smule for farlig leg, men sikkerhedsforanstaltningerne skal ses i forhold til den umiddelbare fare. Der kan nok ikke stilles store krav til kastanjekast.     Dernæst burde du overveje om barnet har handlet culpøst. Du diskuterer slet ikke om barnet har handlet simpelt uagtsomt. For børn eksisterer i retspraksis en generelt lempet culpevurdering, der kan formuleres således: Om barnet har handlet anderledes end hvad andre børn i dens alder ville have gjort.     Jeg kan ikke give dig et svar når jeg ikke har opgaveteksten, men din besvarelse er meget tynd.

Skriv et svar til: Hjælp erstatningsret

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.