Kemi

Stoffets molekyle formel ??

29. oktober 2013 af counter14 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej Alle :)

Jeg er blevdet stillet en opgave angående empirisk formel, men jeg kan slet ikke huske hvordan man gør. nogen der kan hjælpe ?

1,486 g af et umættet organisk stof indenholder 0,368 g carbon og 0,031 g hydrogen. resten er chlor.

Der er tale om en væske, hvis kogepunkt er bestemt til 60 grader.

1,641g af væsken anbringes i et lofttom 500 mL kolbe, som opvarmes til 80 grader. når væsken således er fordampet, måles trykket i beholderen til 0,993 bar. 

b) Bestem stoffets molekylformel

De tre isomere forbindelser kan alle addere dubrom. herved fås fire isomere forbindelser.

d) opskriv strukturformeler og sysmatiske navne for de fire isomere bromforbindelser...

håber nogen kan hjælp med b og d!!! :) 


Brugbart svar (0)

Svar #1
03. januar 2015 af Heptan

Bestem først masseprocenterne:

m-\%(C)=\frac{0,368\ g}{1,486\ g} =24,7645 \ \%

m-\%(H)=\frac{0,031\ g}{1,486\ g} =2,0861 \ \%

m-\%(Cl)=100\ \%-24,7645\ \%-2,0861 \ \%=73,1494\ \%

Heraf kan stofmængderne beregnes i 100 g af stoffet:

n(C)=\frac{24,7645\ g}{12,01\ \frac{g}{mol}}=2,06\ mol

n(H)=\frac{2,0861 \ g}{1,008\ \frac{g}{mol}}=2,07\ mol

n(Cl)=\frac{73,1494 \ g}{35,45\ \frac{g}{mol}}=2,06\ mol

Den empiriske formel er altså CHCl. Carbon skal have 4 bindinger, så den simpleste molekylformel er C2H2Cl2. Der kan dog også være tale om C3H3Cl3, C4H4Cl4 osv ...


Brugbart svar (0)

Svar #2
03. januar 2015 af Heptan

Vi kan bestemme molekylformlen ud fra oplysningerne om beholderen. Ved idealgasligningen kan stofmængden af 1,641 g af stoffet beregnes:

n=\frac{pV}{RT}=\frac{0,993\cdot 0,5}{0,083145\cdot (273,15+80)}=0,0169\ \textup{mol}

Heraf kan den molare masse af stoffet bestemmes:

M=\frac{m}{n}=\frac{1,641}{0,0169}=97,0\ \frac{\textup{g}}{\textup{mol}}

Dette tilsvarer den substituerede alken C2H2Cl2.

Når dibrom adderes fås de fire isomere forbindelser med molekylformlen C2H2Cl2Br2. Når man tegner dem er det vigtigt, at der i alle de isomere forbindelser sidder der et bromatom på hvert carbonatom; de andre substituenter kan sidde på forskellige måder.


Brugbart svar (0)

Svar #3
03. januar 2015 af Heptan

Jeg synes dog kun der er tre isomere forbindelser efter addition af dibrom, nemlig

Vedhæftet fil:humbug.JPG

Brugbart svar (0)

Svar #4
09. januar 2015 af Heptan

Nu kan jeg se den fjerde:

Vedhæftet fil:Udklip.JPG

Skriv et svar til: Stoffets molekyle formel ??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.