Biologi

Blodets farve

03. januar 2004 af SP anonym (Slettet)
Hejsa, jeg har fået at vide blod ikke er rødt, men blåt i biologi, men der står i Lademanns leksikon blod er rødt, er der nogen der kan forklare det (evt. med et link som bevismateriale)?


Brugbart svar (0)

Svar #1
03. januar 2004 af Caddish (Slettet)

Hej!
Blodet er blåt når det ikke er iltet. Når blodet bliver ført rundt i arterierne er det iltet. Når det løber tilbage til hjertet i venerne er det ikke iltet, så er blodet blåt. Når man slår sig og bløder bliver blodet iltet og derfor bliver det rødt.
Historien om, at kongelige har blåt blod stammer muligvis fra, at det engang var meget moderne at have lys hud, hvis man var kongelig eller adelig, derved kunne man tydeligt se aftegningerne af blodårerne og antog dermed, at de kongelige måtte have blåt blod.
Jeg har desværre ikke et link, der kan dokumentere det...

Brugbart svar (0)

Svar #2
03. januar 2004 af MarieBS (Slettet)

Jeg har godt nok kun haft biologi på c-niveau, men med fare for selv at blive til grin, vil jeg godt opponere imod det forrige svar.

Tror du ikke du har opfattet tegningerne i biologibogen lidt for bogstavligt? Så vidt jeg ved er der tradition for at tegne vener og arterier med henholdsvis rødt og blåt (eller også er det omvendt), men det er nok mest for, at man bedre kan kende forskel... Jeg mener at du har ret i at der er forskel på blodets farve når det er iltet og uiltet, men det drejer sig vist bare om at det iltede er lidt mørkere rødt, end det uiltede. Grunden til at blodet er rødt, er det store indhold af hæmoglobin, som er det stof der binder ilten i blodet. Det er rødt, og det er til stede ligegyldigt om blodet er på vej til eller fra hjertet.

Håber ikke det er mig der har taget helt fejl...

Venligst
Marie

Svar #3
03. januar 2004 af SP anonym (Slettet)

Hej MarieBS

Det du skriver stemmer også mest u overensstemmelse med min egen opfattelse, og efter hvad jeg har fundet i Lademanns leksikon, og diverse illustration i anatomibøger, men stadig mangler jeg en virkelig troværdig kilde, som kan overbevise mig 100% om, at jeg har ret og den anden er forkert på den.

Dog er det dejligt med alt den hjælp, og ikke mindst så hurtigt man får svar [-:

Brugbart svar (0)

Svar #4
03. januar 2004 af Belief (Slettet)

Jeg skal undersøge det. Jeg er ret sikker på, at det er en forklaring i min gamle biologi bog. Det tager max 10 min

Brugbart svar (0)

Svar #5
03. januar 2004 af Belief (Slettet)

Yes, det er rigtigt, som du siger MarieBS:
"Ilt bindes til de røde blodlegemer til et rødt farvestof, hæmoglobin. Det er det, som giver blodet den røde farve"
Hvis du har BiologiBogen, kan du finde dokumentationen på side 98.

Brugbart svar (0)

Svar #6
03. januar 2004 af MarieBS (Slettet)

Findes der en mere troværdig kilde en Lademanns Leksikon? Det skulle da lige være, hvis du kunne få Steen Bostrup til at sige det i Radioavisen ;)

Hvis du kan bruge det til noget så se her: http://www.beredskabsstyrelsen.dk/laereboeger/fh/Kap045.html
Kig under "Blåfarvning af huden ved iltmangel".

Marie

Brugbart svar (0)

Svar #7
03. januar 2004 af MarieBS (Slettet)

Desuden er der ikke det iltede der er mørkest, som jeg skrev før. Det er omvendt. My mistake...

Marie

Svar #8
03. januar 2004 af SP anonym (Slettet)

Tusinde tak herinde, i har været fantastiske til at hjælp (-:

Og herligt med dokumentationen, selvom det selvfølgelig er lidt komisk, at Lademanns leksikon ( der i øvrigt siger det samme) ikke kildeanvisning nok!

Nu skal jeg af sted i ” triumftog” – he, he så havde jeg jo ret [-:

Brugbart svar (0)

Svar #9
06. januar 2004 af IngenKenderDagen (Slettet)

hmm... ikke for at vade i detaljerne ... sys bare egentlig det er en interessant ting... grunden til at farven er rød i iltet blod er at ilten bindes hva hæmoglobin, men selve grunden til at det er rødt er at der i hæmoglobin er jern... jern + ilt... rust.. eller ihvertfald rød. den blå-røde farve kan osse ses hvor der tappes blod fra venerne...

Brugbart svar (0)

Svar #10
06. januar 2004 af Belief (Slettet)

Grunden til, at iltet blod er rødt er fordi ilten bindes til hæmoglobin, som er et farvestof...
Jern + ilt????

Svar #11
06. januar 2004 af SP anonym (Slettet)

Blod er rigtignok rødt pga. hæmoglobinet i de røde blodlegemer.
Den røde farve i hæmoglobinet stammer fra "Heme" gruppen. Hemegruppen indeholder mange konjugerede dobbeltbindinger, dvs. -C= bindinger.
Eller skiftevis enkelt og dobbeltbindinger fra et atom. Det er disse der absorberer lys - gør blod rødt. Grunden til at blodlegemer der ikke har bundet ilt er mørkere (veneblod), dog stadig røde, er at ilt skaber en konformationsændring i hæmeglobinet når det bindes Dette skaber en ændring i de konjugerede dobbeltbindinger - der gør blod mørkere.
Et andet eksempel på en farveændring er et blåt mærke.
Når vi får et blåt mærke er det først blåt/mørkerødt pga. det af-iltede blod. Dagen efter er det blevet grønblåt og senere bliver det gulligt.
Dette skyldes at Hemegruppen i hæmoglobinet først mister sin ilt og bliver blåt, senere bliver det af et enzym omdannet til et stof der hedder biliverdin der er grønt (pga. ændring i konjugerede bindinger). Sidst, men ikke mindst bliver det dannede biliverdin omdannet til bilirubin der er gult af et andet enzym.




Brugbart svar (0)

Svar #12
06. januar 2004 af IngenKenderDagen (Slettet)

ja ok...hæmoglobin er et farvestof, og ja det er rødt men har farven ikke noget med jern at gøre mon. Hæmoglobin består af proteinet globin og et jernholdigt farvestof protohæm der er mørkerødt... lademann gir ret... okay, måske det er med færre detaljer en ret ovenstående men altså

Brugbart svar (0)

Svar #13
06. januar 2004 af Med!c!nman (Slettet)

Jeg kan kun henvise til den bog der er biokemipensum på 4. semester på medicinstudiet - Principles of biochemistry af Gerhard Meisenberg m.fl. . Jeg kan selvfølgelig have misforstået det, men ifølge den er det ikke Fe++ eller fe+++ (jernatomet) der har den store betydning.
Hvis det var jern der var farvebestemmende ville det heller ikke passe særlig godt med at nedbrydningsprodukterne er grønne og gule.

Brugbart svar (0)

Svar #14
06. januar 2004 af Med!c!nman (Slettet)

Jeg retter lige mig selv - Jern forsvinder også under nedbrydning til biliverdin og bilirubin, men det er stadig ikke det der er skyld i farveændringen - det er brydningen/ændringerne af konjugerede dobbeltbindinger.

Brugbart svar (0)

Svar #15
06. januar 2004 af IngenKenderDagen (Slettet)

hmm... hvis du er medicinstuderende har du ve ret... eller noget... hmm... nå ... det var ellers ret intuitivt let forståeligt ellerss... mjah, må snakke med nogen om det ... en sådn tvivl må ikke gnave mig i stykker... *S*

Skriv et svar til: Blodets farve

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.