Erhvervsret

Erhversvret

24. oktober 2006 af thomas2 (Slettet)
Hej

det er en meget svær opgave synes jeg selv.. Jeg vil meget gerne høre jeres mening omkring denne opgave, så jeg kan få nogle idér...


På to parcelhus byggegrunde, der lå op ad hinanden, var to parcelhuse under opførel-se. Under byggeriet på nr. 2, blev ejeren Henrik opmærksom på, at hans garage, der var opført som det første af byggeriet, lå for tæt på skellet til nabogrunden (nr. 4), og at han derfor ikke kunne få bygningsattest fra Kommunen. Henrik havde to muligheder for at få garagen lovlig. Han kunne enten nedbryde garagen og opføre den et andet sted på grunden, dette ville koste kr. 85.000, eller han kunne købe en strimmel på 40 m2 af na-bogrunden (nr. 4), der ejedes af Inge. Hun havde lige købt hendes grund for kr. 900 kr. pr. m2. Inge var ikke interesseret i at sælge nogen strimmel af grunden, da hun i forve-jen syntes, at hendes grund var lige lille nok, efter hendes smag.

Henrik bød mange gange, og da han bød kr. 75.000, gik Inge med til at sælge. Efter at overdragelsen var gået på plads, nægtede Henrik at betale de kr. 75.000 til Inge, idet han nu mente at den aftalte pris var ugyldig efter aftalelovens §§ 31, 33 og 36.

Der ønskes en begrundet redegørelse om Henrik skal have helt eller delvis medhold.




Tusind tak på forhånd :D

Thomas

Brugbart svar (3)

Svar #1
24. oktober 2006 af SomeOneMore (Slettet)

hvad er din redegørelse for helt eller delvis medhold?

Brugbart svar (3)

Svar #2
24. oktober 2006 af SomeOneMore (Slettet)

Min lovsamling ligger i mit skab på skolen, og kan ikke lige huske §31 og 33 udenad. Hvis du har tænkt over det, og skrevet noget til i morgen, giver jeg mit bud imorgen også :)

Brugbart svar (3)

Svar #3
24. oktober 2006 af SomeOneMore (Slettet)

men noget helt andet... Hvordan kan det være du har erhvervsret i 2.g på gymnasiet?

Brugbart svar (3)

Svar #4
26. oktober 2006 af Roman Garcia

Det fremgår af opgaven
"Henrik havde to muligheder for at få garagen lovlig. Han kunne enten nedbryde garagen og opføre den et andet sted på grunden, dette ville koste kr. 85.000, eller han kunne købe en strimmel på 40 m2 af nabogrunden (nr. 4), der ejedes af Inge."

Det passer ikke. Han kan også få byggeriet retlig lovliggjort. Når Bilka kan, så kan vi alle vel? eller hvordan fungerer det mon :)

For at komme tilbage til opgaven (jeg giver dig ikke svarene, men bare nogle få sætninger, som måske kan hjælpe dig videre).

§ 31 - udnyttelse. Denne bestemmelse kan bringes i spil, hvis nogen UTILBØRLIGT har udnyttet en andens økonomiske eller personlige vanskeligheder. Dette er en svag ugyldighedsgrund, så der kræves ond tro, før denne kan begrunde en tilsidesættelse af aftalen. Har Inge udnyttet hans trængte situation og presset prisen, og vigtigst af alt, vidste Inge, at han var trængt, så hun kunne presse prisen. Kun hvis hun var vidende om den reelle situation, kan § 31 begrunde tilsidesættelse af aftalen.

§ 33 - kaldes også den lille generalklausul. Her er almindelig hæderlighed kernen. Det er ikke tilstrækkeligt, at løftemodtageren burde være vidende om de i § 33 omtalte omstændigheder. Løftemodtageren skal have haft faktisk kundskab om omstændighederne.
Her er det nok klogt at koble til § 39 i AFTL, når du skal vurdere, om der kan ske tilsidesættelse.

§ 36 - den store generalklausul. Det er den der altid bliver ført på som "allermest subsidiær". Den kan nogle gange redde en ellers håbløs situation. Ved denne bestemmelse skal man foretages en helhedsvurdering af aftalen, og vurdere om aftalen er omfattet af almindelig/god forretningsskik.
I henhold til § 36 kan domstolene helt eller delvist tilsidesætte aftalen.

Hvis du har brug for lidt mere end disse kortfattede gennemgange af §§ 31, 33 og 36 så skriv endelig.

Skriv et svar til: Erhversvret

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.