Kemi

Hvor stort tryk bliver der dannet ved forbrænding af butan ?

24. februar 2004 af slettettusinde (Slettet)
Hvor stort tryk bliver der dannet ved forbrænding af 0,5g butan ?

Brugbart svar (0)

Svar #1
24. februar 2004 af Brian (Slettet)

Det kommer fuldsrændig an på hvor stort eller lille et rum, butanen er spærret inde i...

Brugbart svar (0)

Svar #2
24. februar 2004 af Mads (Slettet)

Ja, det kommer så sandelig an på så mange ting.
Men du skal vel bruge formlen

P*V=n*R*T

Så du skal kende; rumfang af beholderen, stofmængden(den har du), gaskonstanten(den har du også) og temperaturen(den kan du slå op, tror jeg)

Det var i hvert fald sådan jeg ville regne den ud, men det er jo ikke sikkert det kan lade sig gøre i dette tilfælde.
Det kan i hvert fald i mange forsøg være svært at finde de præcise data, for eksempel temperaturen i afbrændingsprocessen.
Mads

Brugbart svar (0)

Svar #3
25. februar 2004 af Brian (Slettet)

Desuden må man gå ud fra at butanen er spærret inde i rumfanget sammen med noget ilt, da den ellers ikke vil kunne brænde. Altså skal man lægge nogle partialtryk sammen. Da forbrændingen af butan frigør energi, vil temperaturen stige, og det skal man så også tage højde for...

Svar #4
25. februar 2004 af slettettusinde (Slettet)

Jeg har fundet en ca. afbrændings temperatur for butan, og taget gennemsnittet: (410 + 550) / 2 = 480°

Så har jeg prøvet at beregne trykket vha. idealgasloven:

n = 0,5 g / 58,12 g/mol = 0,0086 mol
R = 0,0831
T = (480 + 273) = 753 K

V = 0,5 g / 0,0023 g/mL = 217,3913 mL
-> 217,3913 mL / 1000 = 0,2174 L

p = (0,0086 mol * 0,0831 * 753 K) / 0,2174 L = 2,4753 bar


Volumen af beholderen er 5 L, men hvordan kan det sættes i sammenhæng med de 2,4753 bar ?


Hvordan beregnes partialtrykket ?


Brændværdin for butan er:
MJ/kg
45,8 – 49,6

MJ/m3
118,5 – 128,1

Brugbart svar (0)

Svar #5
25. februar 2004 af Mads (Slettet)

Det er volumen af beholderen du skal indsætte i formlen, ikke volumen af væsken.

Brugbart svar (0)

Svar #6
26. februar 2004 af Brian (Slettet)

#4: så vidt jeg lige kan se, hopper kæden af for dig, der hvor du siger:

V = 0,5 g / 0,0023 g/mL = 217,3913 mL.

Hvor kommer de 0,0023 g/mL fra? hvis det er en densitet så forudsætter den jo et tryk og en temperatur, for at være gyldig. Du kunne jo sagtens fo 0,0023 g til at være på en halv mL, trykket ville bare være dobbelt så stort.

Det er også dette, som bliver sagt i #5 - du har regnet n ud, og du har at V er 5 L. Så kan du udregne

P = (n*R*T)/V.

Husk at tjekke at enhederne på R passer.

Dette er så det tryk som butanen ville udgøre hvis den var alene. Dette ER partialtrykket.

Når dette er funde kan du begynde at indregne ilt (O2) og derefter sætte ild til. Så sker der en kemisk reaktion, d.v.s. der skal udregnes nye partialtryk for produkterne heraf, og den øgede temperatur skal vel indregnes, hvis det skal være realistisk? Hvordan det gøres kan jeg ikke lige overskue, men brændværdien må indgå.

#5: er butan ikke en gas ved normale temperaturer?

Svar #7
27. februar 2004 af slettettusinde (Slettet)

Volumen af beholderen var ikke 5 L, men 8,9067 L.

Jeg prøver lige igen:

n = 0,5 g / 58,12 g/mol = 0,0086 mol
R = (0,0831 L * bar / mol * K)
T = (480 + 273) = 753 K
V = 8,9067L

p = (0,0086 mol * (0,0831 L * bar / mol * K) * 753 K) / 8,9067 L = 0,0604 bar

Det lyder ikke af meget! Jeg vil lige se om ikke jeg kan få fat i en Kemi A bog.

Brugbart svar (0)

Svar #8
27. februar 2004 af Brian (Slettet)

Det får jeg også!

Vi har nu det tryk som den angivne mængde butan vil udøve, hvis det var spærret inde i det angivne rumfang ved den angivne temperatur.

Bemærk, at vi ikke har brændt butanen af endnu! Dit valg af temperatur undrer mig en smule... butan er jo en gas, der er rimelig let antændelig - kan vi ikke selv vælge hvilken temperatur vi starter fra?

Ellers er det bare med at se på den kemiske reaktion: butan er en simpel alkan så det fås ikke nemmere i organisk kemi: C4H10. Dette skal brændes af til CO2 og H2O. Det må være en del af opgave at finde eller opstille denne reaktionsligning, og se hvor mange mol O2, der medgår til reaktionen.

Mindst så meget O2 må også være med i beholderen.

Så brændes det af, og man laver den samme beregning som før på slut produkterne. Husk at afbrændingen har frigjort noget energi, som må have ført til en temperatur stigning. Det giver så det nye tryk (eller de nye tryk, der er to gasser).

Brugbart svar (1)

Svar #9
06. november 2006 af mathon

...bar skal være at*Liter for at passe til enhederne...

Brugbart svar (0)

Svar #10
06. november 2006 af mathon

at*Liter = atm*Liter eller Liter*atm

Brugbart svar (0)

Svar #11
06. november 2006 af mathon

p = 0,0086_mol * (0.082_L*atm/(mol*K)*753_K)/(8.9067_L)

p = 0.05962_atm = 6040.98_Pa = 60.4098_hPa


Skriv et svar til: Hvor stort tryk bliver der dannet ved forbrænding af butan ?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.