Erhvervsret

opg. i erhversret..

15. november 2006 af zollie (Slettet)
Jeg håber virkelig I kan hjælpe mig med følgende opgave, da den som alle andre erhversret opgaver er ret forvirrende:

Leif Luft, der af oprindelse var dansker, havde igennem mange år drevet en papegøje eksport virksomhed fra Argentina, hvor han også boede. Han solgte levende, sjældne, meget smukke papegøjer til det meste af verden. De kostede gennemsnitligt 50.000 kr. pr. styk i indkøb og kunne nemt sælges for 100.000 kr.

I september 2006 solgte han et parti på 15 styk (10 røde og 5 blå) til virksomheden Dul-le A/S, der var hjemmehørende i Danmark. Dulle A/S videresolgte de smukke fugle til private i hele Danmark, en del af de nu bestilte fugle var på forhånd videresolgt. Det var aftalt, at fuglene skulle sendes med et fly, der skulle lande i Kastrup, Danmark 1. okto-ber 2006. Leif Luft skulle sørge for og betale for forsendelse af fuglene. Leif Luft sendte fuglene af sted i god tid. På grund af megen turbulens og orkan var flyet længe under-vejs, og havde måttet mellemlande på en meget lille lufthavn, der ikke havde kapacitet til at fuglene blev læsset af. Flyet ankom dog 1. oktober 2006 i Kastrup.

Denne dag fyldte Dulle A/S direktør Daniel Dul 50 år og glemte alt om at hente fuglene. Først næste dag fik han afhentet dem. Det viste sig, at de 5 blå så ud til at have det meget skidt, og først når de havde været igennem længerevarende dyrlægebehandling på et par måneder, kunne de videresælges. Dulle A/S påbegyndte behandlingen. De fleste af de røde var videresolgt, men blev hurtigt returneret af køberne, da papegøjerne begyndte at tabe fjerene. Ca. 1. november 2006 reklamerede Dulle A/S til Leif Luft og oplyste, at han ville hæve handelen om alle fuglene, da de blå ikke så ud til at have det bedre, og de røde, der tabte fjerene, ikke umiddelbart kunne behandles i Danmark.

Leif Luft afviste enhver reklamation, idet han mente at det var Dulle A/S egen skyld at fuglene var syge, og at det var noget pjat, når Dulle A/S ikke havde reageret tidligere.

Dulle A/S fastholdt, at handelen om alle fuglene kunne hæves, og at Dulle A/S ud over at få returneret købesummerne, ville have erstatning på den mistede fortjeneste.

A) hvilke muligheder har Dulle A/S for at kunne hæve handelen og få erstatning, og om Dulle A/S har andre misligholdelsesbefø-jelser.

B) Vil det gøre nogen forskel, hvis Da-niel Dul på vegne af Dulle A/S, selv havde været i Argentina og udvalgt de fugle, han havde købt.


Min mening: Jeg mener at det er Daniel DUl, der er skylden bag dette. Han brude sikre sig at disse fugle blev sendt uden sygdom (i form af en lægeerklæring), og at han burde gribe ind tidligere. Det med at han "glemte" at hente fuglene er jo en culpøst handling. Jeg mener derfor ikke at Leif kan bære skylden i dette.
hvad synes I?

Zollie

Brugbart svar (3)

Svar #1
15. november 2006 af Katrine (Slettet)

Jeg synes, at du ikke bør offentliggøre vores eksamensopgave, før vi har afleveret den ;)

Brugbart svar (3)

Svar #2
15. november 2006 af Roman Garcia

#0
Jeg synes ikke, at denne opgave giver de nødvendige oplysninger.

Hvor meget har i arbejdet med selvstændig fragtfører, købers fordringshavermora??

Svar #3
15. november 2006 af zollie (Slettet)

Jeg beklager rigtig meget.. glemte at tilføje det vigtigste punkt i opgaven, hvilket er at Argentina og Danmark har vedtaget CSIG - (internationale køb).

Er det så ikke noget med, at man ved CSIG ved levering af en vare (fra sælgeren) er ikke påtaget ansvar for de eventuelle skader, der kan opstå ved transporten? Så vil jo Daniel have ansvaret for det. Men man kan jo ikke påstår om sælgeren måske ved at fuglene er syge, men alligevel sender dem til køberen. Men det er måske ikke relevant at inddrage her, eftersom vi ikke har beviser?

Så vil jeg ihvertfald sige, at der kan ikke kræves erstatning, eller hæve handelen...? Hvad synes du Roman Garcia? Er nemlig i tvivl..

tusind tak på forhånd..
ZOllie

Brugbart svar (3)

Svar #4
15. november 2006 af Roman Garcia

Det er korrekt, at jf. art 67, 1 går risikoen over fra sælger til køber, når sælger overgiver varen til første transportør med henblik på videreforsendelse. Det betyder, at risikoen overgår til køber, når sælger har sat papegøjerne på flyet jf. art. 67, 1. Dog skal du førts ind og vurdere, om forholdet er omfattet af art. 67. Hvis du ikke mener det, så skal du kigge på art. 69, 1 og 2, som siger, at risikoen først går over, når køber har modtaget det leverede. Det vil altså sige i Kastrup lufthavn, hvilket betyder, at sælger bærer risikoen for papegøjerne under flyveturen, og dermed skal du ind og overveje force majeure iht. art 79.
Derudover vil det også betyde, at du skal ind og kigge på købers fordringshavermora jf. art 69, 2

Brugbart svar (3)

Svar #5
15. november 2006 af Roman Garcia

vedrørende erstatnings, så skal du kigge på art 74. og du bør nok finde frem til, at hvis der kan gives erstatnings, så skal køber have erstatning efter positiv opfyldelsesinteresse.

Svar #6
15. november 2006 af zollie (Slettet)

Okay.. Jeg vil lige kigge på de forskellige art., og finde frem til den mest rigtige beslutning. men jeg tænkte mht. transportøren, om han egentlig kan inddrages i dette problem. Men så vidt jeg kan huske, vil transportøren via CISG reglerne, ikke bære skylden for fuglene, eftersom han/hun kun får skylden hvis fuglene blev væk, eller hvis han gav dem til den forkerte modtager.

Også det med at Daniel reagerer en måned efter, kan også vise, at fuglene måske blev syge efter at Daniel har haft dem. Det vil sige, at skaden er sket hos modtagere, så hverken afsenderen eller transportørern bærer skylden hertil.

Men jeg vil lige kigge mere på sagen, måske får jeg andre tanker der..

zollie

Brugbart svar (3)

Svar #7
16. november 2006 af Roman Garcia

Det er korrekt, at transportøren ifølge CISG kun bærer skylden, hvis han har handlet culpøst.
Man skal bruge transportøren i nogle tilfælde til at afgøre, om risikoen er gået over fra sælger til køber. Jf. art 67 går risikoen fra sælger til køber, når genstandene er blevet afleveret til transportøren. Dvs. at hvis transportøreren ikke har handlet culpøst spiller han kun en rolle, når man skal vurdere, om risikoen er gået over.

Svar #8
17. november 2006 af zollie (Slettet)

Er der andre art. som er relevante at tage med i sådan en sag? Er stadig i tvivl, om hvornår sælgeren ikke længere har ansvar for fuglene, om det er ved flyet eller ved Kastrup.. ?!

Men er det ikke også ret sent at Daniel meddeler Leif, om at fuglene er syge? Det burde han have gjordr lige siden han fik dem..? en måned efter er vel lidt for sent.. Hvornår er det ikke længere forsent at meddele sælgeren om en fejl??


Skriv et svar til: opg. i erhversret..

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.