Den skriftlige prøve

Jeg vil umiddelbart tro at du skal skrive et essay, en artikel, historie ud fra det tekstmateriale...
Alt afhængigt af hvad målgruppen er...

har fundet ud af noget mere:
De nye genrer har på nogle punkter forbindelse til de gamle opgaveformuleringer, men adskiller sig på visse punkter fra disse:

Det analyserende oplæg ligner den gamle analyse- og fortolkningsopgave ved at foretage en analyse, fortolkning og perspektivering af en tekst. Men den adskiller sig ved ikke i så høj grad at være forplig-tet på en udtømmende tekstanalyse. I stedet skal besvarelsen perspektivere til tema og fællestekster og fungere som oplæg til en videre behandling af tekst eller emne.

Den introducerende artikel informerer om og skaber interesse for et emne eller en problemstilling. Den redegør for synspunkter eller karakteriserer en tekst og har som sådan træk fælles med den gamle redegørelsesopgave. Men i stedet for at diskutere foretager den en saglig vurdering og en perspektive-rende sammenfatning af emnet eller problemstillingen.

Den diskuterende artikel redegør ligesom den gamle ’redegør for og diskuter-opgave’ for synspunkter på et emne eller aspekter i en problemstilling. Men i modsætning til mange tidligere besvarelser, hvor skribenten (blot) har erklæret sig enig eller uenig i de fremsatte synspunkter, foretager den diskuteren-de artikel en neutral, argumenteret afvejning af de inddragne holdninger eller synspunkter. Diskussio-nen følges op af en sammenfatning i form af et debatgrundlag og evt. af en personlig tilkendegivelse, som i givet fald er underordnet diskussionen.

Den kommenterende artikel har lighedspunkter med den diskuterende artikel, idet den på baggrund af en redegørelse behandler et emne eller en problemstilling. Men hvor den diskuterende artikel tilstræ-bes at være neutral, er den kommenterende artikel styret af en personlig holdning og en mere person-ligt farvet argumentation. Hvor det i den diskuterende artikel er andres synspunkter, der sætter dagsor-denen, er det her skribentens. Den kommenterende artikel har ikke læserbrevets overfladiskhed. Den fremlægger en saglig, men personlig kritisk vurdering af en tekst, et emne eller en problemstilling og foretager på baggrund heraf en personlig stillingtagen.

Alle fire genrer udtrykker sig i ræsonnerende, sammenhængende prosa. Men en central skillelinje går mellem avis- og tidsskriftsartikel og så det skriftlige oplæg. Det analyserende oplæg til et hf-hold hen-vender sig til ’fagpersoner’ i en given faglig kontekst. Her vil man ofte foretage en mere udfoldet tekstanalyse og -fortolkning, og her skal sproget ud over at være flydende og velformuleret især være fagligt præcist. Avis- og tidsskriftsartiklen henvender sig til en bred, almen og kulturelt interesseret offentlighed, og her bringes normalt kun udvalgte dele af analysen, men til gengæld centrale dele af perspektiveringen. Artiklen fastholder på saglig måde læsernes opmærksomhed med et levende sprog og med blik for modtagergruppens interesser frem mod en pointeret og perspektivrig afslutning.

Afsender
Besvarelsens ideelle afsender er den danskfagligt velfunderede og alment orienterede kursist.
De omtalte skrivegenrer er danskfagligt definerede, og der er således ikke tale om, at kursisterne skal beherske en række traditionelle journalistiske genrer. Det er ej heller tanken, at kursisten skal påtage sig en fiktiv journalist- eller lærerrolle i besvarelsen, ligesom det ikke er meningen, at kursisten skal skrive som sig selv som privatperson og hentyde til konkrete familieforhold, til navngivne medkursi-ster på hf-holdet eller lign.

Modtagerforudsætninger og dokumentation
I opgaveformuleringerne angives det, om en given tekst (eller et billede) forudsættes læst af modtage-ren. I det skriftlige oplæg til et hf-hold forudsættes normalt fællesteksterne læst, men ikke særteksten. Det betyder, at der her kan henvises mere generelt og overordnet til pointer i fællesteksterne og foreta-ges sammenfatninger uden detaljerede mellemregninger, mens der stilles større krav til dokumentation og introduktion i forbindelse med særteksten. I artiklen forudsættes normalt hverken fællestekster eller særtekst læst af avisens eller tidsskriftets læsere. Ved inddragelse af fællesteksterne i artiklen er det derfor vigtigt i fornødent omfang at redegøre for eller sammenfatte de synspunkter og pointer, som hentes ind fra fællesteksterne. I alle tilfælde må besvarelsen dog formuleres, så den kan læses af og give mening også for læsere, der ikke har sat sig ind i teksterne. Der må ikke skrives indforstået eller foretages kortslutninger ved fx at henvise til en bestemt linje i teksten uden at omtale indholdet eller bringe det fulde citat.
Der stilles ikke krav om specificerede kildeangivelser. Opgaven i skriftlig dansk er med andre ord for-skellig fra den større skriftlige opgave. Dokumentationen må ej heller tage overhånd i form af citatmo-saik. Det er først og fremmest skribentens egen stemme, der skal lyde i besvarelsen. Men som ved al god skrivepraksis skal det fremgå, hvem der taler, herunder i hvilken grad der trækkes på sekundære fremstillinger. Med hensyn til den konkrete henvisning er det i et oplæg muligt at angive linjetal for citater, mens dette normalt ikke hører hjemme i en artikel.

Besvarelsen
Kursisten skal udforme den ønskede besvarelse i form af et oplæg eller en artikel. Besvarelsen skal ikke kommenteres eller ledsages af betragtninger over, hvorfor man har valgt denne opgave eller gre-bet den an på den givne måde osv. Besvarelsen afleveres i færdigredigeret form, altså i fejlfrit sprog, med omhyggelige korrekturrettelser og med angivelse af rubrik, og evt. mellem- og underrubrikker, men ikke i færdigt layout eller med sideopsætning o. lign.

Prøvematerialet

Fællesteksterne udleveres ved prøvens start og skal fungere som et ressourcerum for besvarelsen. Tek-sterne skal ikke gøres til genstand for en udtømmende behandling, men har til formål at udfolde opga-vesættets overordnede emne, at give faglig inspiration og dermed virke igangsættende i forhold til løs-ningen af den stillede opgave. Fællesteksterne skal således styrke grundlaget for skriveprocessen dels ved at indkredse emneområdet og give ideer i form af synspunkter, argumenter og eksempler, dels ved efter behov at indgå direkte i besvarelsen i form af citater og lign.

Særteksterne udleveres efter 1½ time som start på den individuelle del af prøven. De repræsenterer en særlig vinkel på temaet og er tekster, som indgår centralt i besvarelsen af den respektive opgave uden dog at sætte den fulde dagsorden i emnebehandlingen. Inden for opgaveformuleringens rammer er det op til kursisten at vægte behandlingen af særteksten i forhold til inddragelsen af fællestekster og kursi-stens egne eksempler fra undervisningen eller fra anden litteratur.

Opgaveformuleringerne er opbygget af tre led:
- En overordnet instruks, der fastlægger genren, mediet og emnet. Den formuleres i det væsent-lige efter formlen: Skriv en genre i et medie om et danskfagligt emne. Altså fx: Skriv et analy-serende oplæg til et hf-hold om individet i mediesamfundet.
- Anden del indeholder nogle præciserende anvisninger, som stiller krav om en særlig behand-ling af den respektive særtekst samt krav om inddragelse af dele af fællestekstmaterialet.
- Tredje del oplyser, hvorvidt modtagerne forventes at have læst de omtalte tekster eller ej.

Prøven forbinder således krav om et danskfagligt indhold med krav om formidling. Det er intentionen, at en større bevidsthed om genre, målgruppe og medie skal sikre den sproglige og indholdsmæssige sammenhæng i besvarelsen. Det er formidlingssituationen, der afgør, hvilke dele af det faglige indhold der skal udvælges, og hvordan det skal vinkles.



Fra http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/vejlopg-nyordning/da/danskA2hf-brev2-vejlopg.pdf

Tak :)

Held og lykke.