Erhvervsret
Hvordan løses opg.?
Sim drev en handelsbutik, hvor han handlede med et bredt udvalg af forskellige varer, primært varer han opkøbte som billige restpartier, men skaffede også varer, som hans sædvanlige kunder udtrykte ønske om at ville købe.
Den 2. maj 2005 modtog Sim et brev fra Tom med et tilbud på at Sim kunne købe 2.000 stk. T-shirts med lettere fejl til en pris af 25 kr. pr. stk. Det fremgik af brevet, at accept måtte være Tom i hænde senest fredag den 6. maj kl. 12. For at afprøve markedet for disse T-shirts, inden han besluttede, om han ville købe partiet, sendte Sim et tilbud til nogle af de sædvanlige kunder.
Han sendte en e-mail til Elmer, hvor Sim tilbød ham 200 stk. til en pris af 35 kr. pr. stk. Sim betingede sig, at han modtog accept senest kl. 10 den 6. maj. Allerede den 5. maj kl. 13 sendte Elmer en mail med accept af tilbuddet. Uheldigvis var Sims pc’er blevet ramt af en virus. Først i løbet af mandagen den 9. maj lykkedes det en tilkaldt tekniker, at få pc’en til at fungere igen. Da Sim så den mail, som Elmer havde sendt, mailede Sim straks tilbage, at accepten var kommet for sent, og at han nu havde disponeret til anden side. Elmer fastholdt, at de havde indgået en aftale.
Svar #1
31. maj 2007 af carloon (Slettet)
Svar #2
31. maj 2007 af Erik Morsing (Slettet)
Svar #3
31. maj 2007 af carloon (Slettet)
Men stadigvæk kan der jo ikke være tale om en bindende aftale, hvis Sim ikke har accepteret Elmers "Accept". Er det ikke rigtigt?
Svar #4
31. maj 2007 af Erik Morsing (Slettet)
Jeg ved det, fordi min fætter er advokat.
Svar #5
31. maj 2007 af carloon (Slettet)
Men i det første afsnit står der også, at SIm ikke engang havde indgået et accept med Tom, som skulle sælge varerne til SIm, og som sim skulle videresende til Elmer. Har det nogen virkning ?
Svar #6
31. maj 2007 af carloon (Slettet)
Men sim havde ikke engang aftalt med Tom om at købe varerne, som han så skal videresælge til Elmer... Dette må da påvirke lidt situationen, eller?
Nogen der kan hjælpe? er fortvivlet..
Svar #7
31. maj 2007 af Erik Morsing (Slettet)
Svar #8
31. maj 2007 af carloon (Slettet)
Svar #9
31. maj 2007 af Roman Garcia
Generelt kan det udtrykkes således, at en accept er kommet frem, når den er nået så vidt, at tidsbudsgiver under normale forhold vil have haft lejlighed til at gøre sig bekendt med acceptens indhold inden fristens udløb. Dette skal ses i sammenhæng med, at det ikke er tilbudsgivers ansvar, at accepten kommer frem til hans coputersystem. I denne situation kommer accepten dog frem til systemet, og det er tilbudsgivers forhold, der gør, at accepten ikke kommer rettidigt frem. Det må derfor konkluderes, at tilbudsgiver er nærmest til at bære risikoen for virus, og accepten bør derfor anses som kommet frem rettidigt.
#2
Force majeure er mere anvendelig vedrørende opfyldelsen af aftalen. Altså vedrørende købeloven.
Svar #10
31. maj 2007 af carloon (Slettet)
Men er virus i dette tilfælde force majeure? Altså det er vel noget man kunne forudse at det kunne ske.. og derfor kunne man passe lidt mere på.. i tilfælde af at det sker, så kunne man låne en andens computer eller lign, er du enig?
Svar #11
31. maj 2007 af Roman Garcia
Der er ikke tale om force majeure. Force majeure vedrører primært "købets opfyldelse" altså kontaktens opfyldelse. Det er derfor først efter der er indgået en aftale. Force majeure fritager ofte parterne fra at opfylde kontrakten, men der skal jo først være indgået en kontrakt. I denne situation er de først ved at lave en aftale, så der ikke en kontrakt endnu.
Jeg mener, at Elmers accept er kommet rettidigt frem. Det er korrekt, som du skriver, at Sim enten burde tjekke sin mail et andet sted eller også fået sin computere lavet noget før. Det må ikke kunne være Elmer, der bærer risikoen for denne fejl. Derfor er Sim forpligtet til at opfylde eller også skal han betale erstatning.
Du kan måske bruge en analogi af aftalelovens § 32, stk. 2 som argument for denne opfattelse. Ellers kan du bruge argumentet om:
"at en accept er kommet frem, når den er nået så vidt, at tidsbudsgiver under normale forhold vil have haft lejlighed til at gøre sig bekendt med acceptens indhold inden fristens udløb."
Dette argument er taget fra "udkast til lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område med tilhørende bemærkninger".
Svar #12
31. maj 2007 af Erik Morsing (Slettet)
Svar #13
31. maj 2007 af carloon (Slettet)
OKay så er jeg næsten helt med..
Hvis nu Sim havde et tilbud ved almindeligt brev til Elmer. Dette tilbud var også på 200 stk., men ved en fejl fik Sim skrevet 25 kr. pr. stk. i stedet for 35 kr. pr. stk. I brevet var det angivet, at accept skulle senest den 6. maj kl. 10. Allerede den 4. maj om formiddagen modtog Sim en accept fra Elmer på 200 stk. T-shirts til en pris af 25 kr. pr. stk. Da Sim så accepten, opdagede han straks, at der var sket en fejl. Han ringede derfor straks til Elmer og gjorde opmærksom på, at de bestilte T-shirts kostede 35 kr. pr. stk. Elmer fastholdt, at han havde ret til at få 200 stk. til en pris af 25 kr. pr. stk., hvilket Sim ikke var indstillet på.
er der så indgået en bindende aftale om et parti T-shirts mellem Sim og Elmer her?
Endnu en gang er det Sim der står for fejlen.
Svar #14
31. maj 2007 af Erik Morsing (Slettet)
Svar #15
31. maj 2007 af Roman Garcia
I den situation, hvor Sim prissætter sine t-shirts forkert er der tale om erklæringsfejl, da det er en fejlskrivning, og her skal man ind og kigge på § 32, stk. 1. Her skal man ind og vurdere, om Elmer indså eller burde indse, at der var en erklæringsfejl, før man vurderer, hvem der skal bære risikoen for fejlen. Jeg nævnte, at du kunne bruge en analogi § 32, stk. 2, i din argumentation, da man også i din opgave skal ind og vurdere, hvem der er nærmest til at bære risikoen.
I den opgave som du nævner i dit første indlæg, er det forhold hos Sim, som gør, at han ikke kan modtage accepten.
#12
Virus kan ikke være force majeure i denne sitaution, da den ikke har noget med købets opfyldelse at gøre, men kun noget med aftale indgåelsen af gøre.
Svar #16
31. maj 2007 af carloon (Slettet)
Svar #17
31. maj 2007 af carloon (Slettet)
Svar #18
31. maj 2007 af carloon (Slettet)
Svar #19
31. maj 2007 af Roman Garcia
§ 32, stk. 2 er heller ikke direkte anvendelig. Derfor skrev jeg, at du kan bruge en analogi til argumentationen for § 32, stk. 2. Argumenationen for § 32, stk. 2 og for din opgave er næsten den samme, da man skal ind og kigge på, hvem der er nærmest til at bære risikoen. Jeg kan dog godt se, at det forvirrer mere end det gavner, og eftersom § 32, stk. 2 kun kan bruges i argumentationen, så vil det nok være bedst, hvis du bare ser bort fra den.
Det vigtigste er, at du ser på, hvem der er nærmest til at bære risikoen for, at accepten ikke kommer rettidigt frem.
#18
Du skriver noget om én der hedder Peter. Du har ikke nævnt nogen Peter i din opgave. Jeg ved heller ikke helt, hvorfor du taler om prisforskel. For mig at se, er der ikke nogle problemer med prisforskel.
I forholdet mellem Elmer og Sims, så vil jeg også sige, at Elmer kan fastholde aftalen, eftersom accepten er kommet frem i rette tid.
Svar #20
31. maj 2007 af carloon (Slettet)
Hvad med denne her? Findes der nogle love for en mundtlig aftale?
Den 4. maj om eftermiddagen traf Sim en gammel bekendt Birger. De kom til at tale om det parti T-shirts, som Sørensen var blevet tilbudt. Birger tilbød at købe hele partiet for 30 kr. pr. stk. Da det var en relativt let fortjeneste, accepterede Sim straks. Om formiddagen den 6. maj mødte Sim op hos Tom og accepterede tilbuddet. Han betalte straks købesummen og fik varepartiet udleveret. Da han regnede med at kunne sælge flere, spurgte han, om der var mulighed for at købe flere. Tom havde imidlertid
ikke flere af den pågældende slags, men kunne levere 1.000 stk. af en lignende slags. Disse skulle dog koste 30 kr. pr. stk. Tom tilføjede, at Sim kunne tænke over det til næste onsdag. Hertil svarede Sim, at det var for høj en pris.
Umiddelbart efter, at Sim havde forladt Tom, kørte han hen til Birger, og udleverede de købte T-shirts til ham.
Sim regnede med, at han nok kunne presse prisen lidt på de T-shirts, han havde fået tilbudt. Han ventede til den følgende tirsdag, inden han rettede henvendelse til Tom for at forhandle prisen. Til Sims store fortrydelse havde Tom i mellemtiden solgt det pågældende parti, idet han samtidig tilføjede, at Sim jo ikke ville købe dem til den tilbudte pris. Sim hævdede imidlertid, at han havde fået et tilbud, der havde acceptfrist til den følgende dag, og at han nu accepterede tilbuddet.