Biologi

Celledelinger

01. juni 2004 af Maria17 (Slettet)
I min biologibog står der under mitose:
Det afgørende ved mitosen er at vi får to nye celler, som er helt ens både mht. kromosomtal og arveanlæg. De er også identiske med den celle de stammer fra.

Jeg forestår ikke rigtig at man får TO nye celler. Er det ikke den gamle celle der fordobler sig - dvs. man starter med én celle og slutter med to celler -dvs. man har fået én ny celle?

Og det næste spørgsmål, det står i parantesen...:
Under mitose står der:
Figuren af meiosen viser, at kromosomerne lægger sig sammen to og to. På dette tidspunkt har de allerede lavet en identisk kopi af sig selv.
Kopien hænger sammen med det oprindelige kromosom.
Herefter vandrer et kromosom fra hvert par, stadig med sin kopi hæftet til sig, til hver sin ende af cellen.
Cellen snøres nu sammen om hvert af de to kromosomsæt.
Der er dannet to celler hver med et kromosomtal, som kun er det halve af startcellens. (Er kromosomtallet kun det halve af startcellens? For i såfald vil de fire slutceller vel kun indeholde det kvarte kromosomtal...)
Begge disse celler gennemgår nu en deling, som er magen til mitosen.
Fordelingen af de oprindelige kromosomer og kopierne kan ske på mange forskellige måder, derfor bliver der mulighed for forskellige arvelige kombinationer i kønscellerne.
Resultatet af meiosen er fire nye celler, som kun har det halve kromosomtal af den oprindelige celle, og somer forskellige mht. arveanlæg. Det betyder at det individ, der vil opstå efter en sammensmeltning af en æg- og en sædcelle, vil indeholde en tilfældig ny blanding af forældrenes arveanlæg, mens kromosomtallet ikke ændres fra generation til generation.


Håber der er nogen der kan hjælpe.

Hilsen Maria

Brugbart svar (0)

Svar #1
01. juni 2004 af Samuel (Slettet)

Ad. 1: Jo, men er det ikke det samme? Én celle bliver til to celler.

Ad. 2: Ved den første meiotiske deling, dannes ud fra én celle, to nye celler hver med normalt kromosomtal, dvs. "karyotypen" 46,XX/XY. Den anden meiotiske deling forløber akkurat som mitosen, dvs. de to celler med normalt kromosomtal, bliver til 4 celler hver med halvt - og ikke kvart - kromosomtal.

Kan det tænkes at du blander mitosen og meiosen sammen?

Håber du kan bruge min hjælp til noget - ellers skal du være velkommen til at skrive igen.

Svar #2
01. juni 2004 af Maria17 (Slettet)

1. de skriver jo at man får to nye celler. Men egentlig får man vel kun ÈN ny celle... eller hvad?

2. ved den første meiotiske deling skriver bogen at: "Der er dannet to celler hver med et kromosomtal, som kun er det halve af startcellens". og derfter: "Begge disse celler gennemgår nu en deling, som er magen til mitosen".

og hvis der allerede i første deling er sket en halvering af kromosomtallet hvilket der også gør i den sidste deling.. så kommer det jo ikke til at passe...

Brugbart svar (0)

Svar #3
01. juni 2004 af Samuel (Slettet)

Ad. 1: Nej, egentlig ikke, for det skal forstås sådan at den oprindelige celles arvemateriale fordobles og fordeles i de to nye celler.

Ad. 2: Ja, ok. Men i princippet er kromosomtallet det samme - dog er det kun halvdelen af kromosomerne der er repræsenteret i cellerne efter den første meiotiske deling. Dog er kromosomerne fordoblede (de består af kromatider). Således kan du sige at kromosomtallet er det halve. De fordoblede kromosomer deles så i den anden meiotiske deling - jf. mitosen. Dvs. kromosomtallet forbliver halvt.

Svar #4
01. juni 2004 af Maria17 (Slettet)

Okay... Mange tak, jeg tror jeg forstår det nu, men det er lidt indviklet...

Hilsen Maria

Skriv et svar til: Celledelinger

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.