Dansk

To uforståelige sætninger..

30. november 2007 af strangers
Hejsa

Jeg sidder med et stileemne, der omhandler Lykke. Hertil skal jeg læse et avisindlæg skrevet af Merete Pryds Helle, hvoraf et afsnit forekommer mig noget uklart.

Hvad menes der med følgende afsnit:

"På den anden side vil man i regeringensgrundlaget gøre Danmark til et førende land indenfor forskning og vil også styrke den faktuelle indlæring i folkeskolen.
Fra en katolsk republik (forfatterinden bor i Italien) med et forbløffende højt indlæringsniveau i skolerne er det forbløffende at se, hvordan begreberne Guf, Kone og Fædreland vinder frem i Danmark hånd i hånd med et ønske om, at litteraturen skal defineres af mennesket som et følelsesvæsen. Det er også i orden, da vi SKAL være sociale og følsomme.
Vi bør dog passe på vores fornuft, for det er den, der passer på samfundet som helhed. Et samfund baseret på følelser er farligt."

?

På forhånd tak!

Brugbart svar (0)

Svar #1
30. november 2007 af Epimetheus (Slettet)

Øhh hvad forstår du ikke?

Hendes påstand er, at regeringen ønsker at gøre DK til et land med et højt forskningsniveau, MEN samtidig vil styrke den faktabaserede læring (kanon tænkning bl.a. - hvilket er håbløst, men lad nu det ligge...); Fra sin position i Italien synes forfatteren at denne kanontænkning hvor Gud (ikke Guf går jeg ud fra :-D ), konge og fædreland (gamle konservative dyder) styrkes SAMTIDIG med at litteraturen skal definere mennesket som noget andet, nemlig et følende væsen. Dette mener hun tilsyneladende er et problem fordi hun mener, at det vil være på bekostning af fornuften, som det styrende princip - det vil sige at vi overgiver os til patos fremfor logos, hvilket skulle være farligt (jvf. DF, og den tyske fascisme - uden sammenligning i øvrigt)

Håber det hjalp - ellers skriv hvad du ikke forstår

Svar #2
03. december 2007 af strangers

Jeg siger tusind tak hr.

Må jeg dog spørge:

Hvorfor er kanon tænkning, sammen med et højt forskningsniveau, håbløst?

Brugbart svar (0)

Svar #3
03. december 2007 af Epimetheus (Slettet)

Det er kanon-tænkningen der er håbløs. Det er det fordi udenadslære er unyttigt og ubrugeligt. Kongerækken f.eks. er jo ligegyldig hvis ikke den enkelte konge kan placeres i en større sammenhæng. Endvidere synes jeg det er problematisk at fremhæve enkelte værker som hævet over andre. Vel kan nogle være bedre end andre, men historien viser, at denne vurdering svinger fra tid til anden, og kanonen siger derfor mere om samtiden end om de kanoniserede værker.
Kanoniseringen betyder jo et ophør at diskussionen om hvilke værker, der har største værdi - de er jo udpeget på forhånd.

Svar #4
03. december 2007 af strangers

Er faktabaseret indlæring synonymt med "kanon-tænkning"?
Jeg har nemlig svært ved at se, hvorfra tekststykket dette fremgår..

Men tak for dine svar hr.:)

Skriv et svar til: To uforståelige sætninger..

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.