Erhvervsret

Aftale

08. december 2007 af 19 (Slettet)
Hej,
jeg vil høre om der er nogle der kan hjælpe mig med aftaleloven. Det er ikke til en opgave, men til en handelssituation, som jeg er i tvivl om, og jeg kan ikke finde aftaleloven nogle steder.
Men situationen er den, at jeg har en trøje til salg på nettet. Jeg vil h´gerne have 150 kr plus porto for trøjen. Jeg får så et tilbud på 150 kr inkl porto, som jeg læser forkert og sender derfor en besked til køberen, aty jeg sender en anmodning på 150 kr + 27 kr i porto. Det er for et brev, og hvis hun vil have den sendt som pakke, må hun sige til, for så vil jeg sende en anmodning på 150 kr + 52 kr.
Køber afviser så min anmodning, og gør mig opmærlsom på,at hun har budt 150 kr inkl. porto.
Jeg skriver så til hende, at jeg har misforstået hendes bud ved at læse forkert.
Nu mener køber så, at jeg er bundet ifølge aftaleloven til hendes bud. Men det kan jeg ikke forstå. For jeg har jo sagt ja til et bud, som var noget andet, som hun så har afvist. Så jeg har jo ikke accepteret 150 kr inkl, men accepteret 150 kr plus porto.
Jeg kontakter så hjemmesidens support, som giver køber ret i, at jeg har accepteret købers bud, selvom jeg har læst forkert. Support skriver så også, at anmodningen, jeg har sendt er irrelevant, men det der er vigtigt er, at jeg har accepteret hendes bud.
Jeg forstår så ikke hvornår det er jeg binder mig til aftalen, og hvorfor jeg har accepteret buddet, hvis anmodningen jeg sender til hende på 150 kr pp er irrelevant?? Hvornår er det så, at man binder sig af et bud? Og hvorfor har jeg forpligtet mig til at sælge til hende til en lavere pris end jeg har ønsket?

Jeg håber der er nogle der kan hjælpe mig?? Og jeg vil også meget gerne have et link til aftaleloven, hvis der er nogle, som ligger inde med sådant et.

På forhånd mange tak;o)

Brugbart svar (3)

Svar #1
08. december 2007 af Roman Garcia

Hej

Her er der først et link til aftaleloven:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=82218


Vedrørende den konkrete sag, så er det naturligvis kun muligt, at lave en fuldstændig løsning, hvis du skriver:
- Hvor på nettet, du havde sat din trøje til salg.
- Om der er envetuelle leverings betingelser tilknyttet internetsiden?
- Hvad der står helt konkret i dit tilbud, i hendes svar og i dit svar til hende.

Umiddelbart bør løsningen være, at du ikke er bundet, hvis situationen er helt som du skriver i dit indlæg.
Du har afgivet et tilbud jf. Aftl § 1. Hun svarer derefter på dit tilbud. Hun tror tilsyneladende, at hun accepterer, men der er rent faktisk tale om en uoverensstemmende accept jf. § 6, stk. 1. Derfor skal denne uoverensstemmende accept anses som værende et nyt tilbud. Hun har nemlig taget dit tilbud om trøje uden porto og indskrænket det til trøje inkl. porto. Dette er altså ikke overensstemmende med det oprindelige tilbud, og derfor kan det ikke anses som en accept. Dog skal du reklamere (sende et brev til hende, hvor du gør opmærksom på fejlen) overfor hende, hvis du har indset, at hun går ud fra, at hendes accept er overensstemmende med dit tilbud. Du har også reklameret i dit sidste brev til hende, så det udgør ikke noget problem.

Som nævnt ovenfor er det dog påkrævet at vide, hvad der helt præcist står i de enkelte skrivelser, før der kan komme en konklusion.
Hvis du skal have hjælp med at skrive et brev til hende, så skal du bare skrive, så kan jeg muligvis hjælpe.

Mvh. RG


Brugbart svar (3)

Svar #2
03. januar 2008 af Sandie Sparre (Slettet)

Jeg er helt enig med RG. der er tale om en uoverensstemmende accept, og den skal betragtes som et nyt tilbud fra hendes side. Dette vil du ikke v;re med til og g'r hende opm;rksom p[, at det er plus porto, hvis hun vil k'be. Simpel aftaleret. Forst[r slet ikke hvad hjemmesidens support mener med, at det er vigtigst, at du har accepteret. Sikke noget vr'vl.

Brugbart svar (3)

Svar #3
19. januar 2008 af Alethea (Slettet)

helt enig, der er tale om nyt tilbud fra din side, som hun afslår derfor er du ikke bundet.

Skriv et svar til: Aftale

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.