Hjælp til forfatningskampen?

Forfatningskampen, politisk konflikt og magtkamp i Danmark mellem de liberale flertal i Folketinget og det konservative flertal i Landstinget ca. 1870-1901. Grundloven gav hverken anvisning på, hvordan uenigheden mellem Rigsdagens to ting skulle løses, eller om kongen ligesom i England skulle vælge sine ministre i henhold til det folkevalgte Folketings flertal. Bag Forfatningskampen lå i realiteten et politisk opgør i befolkningen mellem den nye tids bondeflertal og den gamle tids privilegerede klasser, især godsejerne. Kampen, der havde paralleller i flere europæiske lande, tilspidsedes i løbet af 1870'erne gennem en kamp om Finanslovens indhold og kulminerede 1884-87. Da Rigsdagens to ting ikke kunne blive enige, udstedte regeringen under J.B.S. Estrup gennem flere år Finansloven som provisorisk lov og satte dermed Folketinget ud af spillet (Provisorietiden). Forfatningskampen blev reelt afsluttet med det politiske forlig i 1894, men først i 1901, da Christian 9. udnævnte den første Venstreregering, anerkendtes Folketingets fortrinsstilling;

I samme omgang er det nødvendigt at vide noget om systemskiftet i 1901:

Systemskiftet 1901, regeringsdannelsen 24.7.1901, hvorved det i praksis knæsattes, at kongen derefter ikke kunne udnævne en regering, der havde et flertal i Folketinget imod sig. Systemskiftet markerede afslutningen på den 30 år lange forfatningskamp fra omkring 1870 mellem Folketingets flertal af Venstre (og fra 1884 Socialdemokratiet) og Landstingets flertal af Højre. Kongen, Christian 9., udnævnte i alle årene sine ministerier fra Højre, hvis mandattal i Folketinget blev lavere og lavere.
Med det storpolitiske forlig i 1894 afsluttedes den politiske kamp i realiteten, men først efter folketingsvalget i april 1901, hvor Højres mandattal blev reduceret til otte, besluttede Christian 9. efter tilskyndelse fra bl.a. ØKs direktør, H.N. Andersen, at udnævne en regering, der kunne støtte sig på Venstrereformpartiets flertal i Folketinget. Som konseilspræsident (statsminister) i den første Venstreregering udpegede kongen den upolitiske J.H. Deuntzer, men regeringens stærke mand var Venstrereformpartiets leder, J.C. Christensen. I de følgende årtier blev princippet om folketingsparlamentarismen som hovedregel efterlevet, men dog også flere gange anfægtet, fx i forbindelse med Påskekrisen 1920. Folketingsparlamentarismen blev grundlovsfæstet i 1953

hvor har du fået det der fra luktho88??

hvor har du fået det fra?? luktho88??

Hvad vil du sige at systemskiftet har haft af betydning?