Der er lige nu 544 online.
Start Opgaver Lektieforum Test Video
Opret spørgsmål

Erhvervsret

Forfatningsret, anyone?

04. august 2008 af 

Hejsa!

Er til reeksamen i forfatningsret på 1 år ved KU i morgen og står lidt lort i det. Der er tale om en to døgns hjemmeeksamen. Har været selvstuderende her på det første år og har desværre ikke sat mig godt nok ind i faget og stoffet. Af samme årsag er jeg heller ikke i noget netværk af medstuderende.

Da beståelse af faget er et 'must' for min overlevelse til 2. år, har jeg brug for al den hjælp, jeg kan få.

Derfor: er der nogen her, der sidder med forfatningsretlige kundskaber og er villing til at give en hjælpende hånd med gode råd? :)

Jeg lægger lige ud med det 1. spm. og ser, om der er respons derude. :)

1. Der ønskes en forfatningsretlig vurdering af, om B eller Bladet kan ifalde strafansvar for deres udtalelser vedrørende A.

Sagen går ud på, at nogle kendte mennesker, heriblandt politikere, sad i Restaurant Grøften i Tivoli. Under denne sammenkomst faldt snakken på opera og Wagner, og en af bordets deltagere (A), en ung politiker, fortalte levende og malerisk om Wagner og dennes betydning for Tyskland. Der blev brugt diverse fagter til illustration.

Ved et bord i nærheden havde man lagt mærke til den højrystede snak om tysk opera. En af gæsterne ved dette bord (B) – vedkommende var medlem av Europa-parlamentet – tolkede fagterne som nazi-hilsener og forlod frokosten i forargelse.

Dagen efter bringer Bladet en artikel om denne unge politiker, der “havde sunget den tyske nationalmelodi og havde heilet”. Kilden var en anden politker (B), der havde “set det med sine egne øjne”. Bladet udlagde episoden som, at A var nazist, hvilket B udtalte, at han måtte være med den adfærd.

Den unge politiker, der hævdede sin uskyld, blev eksluderet af sit parti og ønskede oprejsning. Han lagde derfor sag an mod såvel Bladet som kilden til historien. Begge afviste at have gjort noget galt og henviste til menneskerettighederne i grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Kilden til historien, der også var politiker, henviste også til den EU-retlige beskyttelse af menneskerettighederne.

Nogen, der har noget fornuftigt at bidrage med?

Mange tak i forvejen.


Brugbart svar (0)
04. august 2008 af 

Først skal du lave en vurdering af § 77 i forhold til den påstand, som bladet kommer med. Her skal du kigge på, om betingelserne i § 77 er opfyldt samt klarlægge om der er tale om den formelle eller materielle ytringsfrihed. Når du har klarlagt, at bladet vil påberåbe sig den materielle ytringsfrihed (og deraf er ansvarsfri), skal du diskutere i hvor høj grad § 77 beskytter personer, aviser og andre mod efterfølgende ansvar. Altså i hvor stor udstrækning beskytter § 77 den materielle ytringsfrihed. Der er forskellige opfattelser. Både Goos/matzen, zahle og germer har teorier som varierer lidt fra hinanden.
I forbindelse med din behandling af § 77 kan du også kigge på en række dommme. Der er eksempelvis domme som indikerer, at politikere skal kunne "tåle" mere i pressen. Til sidst skal du konkludere, om avisen kan påberåbe sig § 77, og som følge deraf ikke kan straffes.

Når du har konkluderet omkring § 77, så skal du gå ind og kigge på EMRK' art. 10 og lave en sondring mellem value judgement og statements of fact for at finde frem til, om bladets ytringer er beskyttet af den europæiske menneskerettighedskonvention. Her er også en række domme, som er gode.

Held og lykke med opgaven.


04. august 2008 af 

Mange tusind tak for det gode svar. :) Det hjalp virkelig meget.

Jeg poster spm. 2 lidt senere. :)


04. august 2008 af 

Spørgsmål 2:


2. Der ønskes en gennemgang af Europa-parlamentets adgang til at meddele et mistillidsvotum i forhold til Kommissionen, herunder den tyske kommisær.

Da forlydenderne om en evt. straffesag mod den danske EU-parlamentariker nåede til Bruxelles, gav det anledning til overvejelser om, hvorvidt denne kunne fortsætte som medlem af parlamentet, hvis sagen medførte straf. Parlamentarikeren afviste, at der kunne blive tale om straf, og gjorde endviderre opmærksom på, at “strafferetten udgør et retsområde fuldt ud underlagt national regulering”. Der var enighed om dette, men særlig en kommissær fra Tyskland (C) fandt dog alligevel B uegnet til at sidde i parlamentet efter det hændte. B’s grupe i parlamentet støttede dog denne og overvejede, hvilke muligheder der var for at markere deres utilfredshed med kommissærens udtalelse. De anmodede i den forbindelse parlamentets jurister om et notat om parlamentets ret til at benytte mistillidsvotum i forhold til den tyske kommissær.

Tak på forhånd.


Brugbart svar (0)
04. august 2008 af 

Der kan kun fremsættes mistillidsvotum mod kommissionen som helhed og ikke mod den enkelte kommissær. Derfor kan man ikke benytte muligheden for mistillidsvotum mod den tyske kommisssær, som man vil gøre her.
Dette fremgår af EF-traktatens art. 201. Det fremgår også, at det skal vedtages med 2/3 flertal i parlamentet.

Muligheden for at fremsætte mistillidsvotum mod kommissionen er et led i den kompetence til at udøve kontrol, som parlamentet har. I denne kompetence er der også mulighed for at sagsøge rådet eller kommissionen.
Ved siden af kompetencen til at udøve kontrol har parlamentet også en budgetkompetence og en lovgivningsmæssig kompetence.

Du kan eventuelt nævne den situation der var aktuel, da Edith Cresson var kommissær. Her var parlamentet tæt på at bruge muligheden for mistilidsvotum. Der har tidligere været fremsat forslag om mistillidsvotum, men der er endnu ikke blevet vedtaget et mistillidsvotum.
Det er endvidere relevant at nævne sagen om den italienske kommissær-kandidat, da Barroso forsøgte at danne kommission. Her var det KUN den italienske kommissær, som parlamentet ikke kunne acceptere, men da der kun er mulighed for at vedtage et mistillidsvotum mod hele kommissionen, så truede man Barroso med dette. Dette betød at han skiftede kommissær-kandidat, og herefter kunne parlamenetet godkende kommissionen.


Brugbart svar (0)
04. august 2008 af 

#0 skriver: "Har været selvstuderende her på det første år og har desværre ikke sat mig godt nok ind i faget og stoffet. Af samme årsag er jeg heller ikke i noget netværk af medstuderende."

Dette er ingen undskyldning. Endvidere er det ikke tilladt at søge hjælp til opgaven via internaet-fora. Har du overvejet, om du måske ikke burde lave noget andet?

#1 Jeg forstår vitterligt ikke hvorfor du hjælper denne person. Nuvel du får vel øvelse ud af at løse opgaverne, men det er jo ikke tilladt og synes du selv, at det er retfærdigt, at personen består fordi du har givet ham løsningerne?


Brugbart svar (0)
04. august 2008 af 

# 5
Du ved jo også, at jurastuderende fra Kbh jo har brug for lidt hjælp :-)

Just kidding.

Jeg får ikke noget øvelse ud af at hjælpe. Jeg er forholdsvis godt ind i Forfatningsret og EU-ret, så det giver mig ikke den store øvelse. Jeg skulle slå art. 201 efter, men ellers så er resten på hukommelsen.
De fleste der spørger om hjælp herinde, gør det i et forsøg på at forbedre deres karakterer. Det kan være elever fra gymnasiet, som vil forbedre deres årskarakerer ved at aflevere opgaver, de har fået hjælp til, eller det kan være folk der har en uge-eksamen eller lignende.
Jeg er lidt modstander af uge-eksamen og årskaraterer, da dette giver folk mulighed for at få hjælp, og derfor kan man ikke være sikker på, at karaktereren er et udtryk for den enkelte elevs sande evner. Forældre, venner og ældre studerende kan alle spille en stor rolle i forbindelse med disse karakterer. Derfor kan jeg også lige, at vi i århus kun har eksamen, hvor man er isoleret fra andre (dog BA., men den tæller ikke specielt meget).
Den hjælp jeg har givet på denne tråd, selvom jeg ikke har hjulpet særlig meget, betyder blot, at han får den samme hjælp, som mange andre også får. Derfor er han stadig stillet dårligere end mange andre.




04. august 2008 af 

Mange tak, Roman Garcia! Jeg er dybt taknemmelig at du giver dig til at give mig nogle inputs, som jeg så kan arbejde videre med.

Marcus: der findes ikke nogen facitliste til forfatningsret. Garcia give mig blot nogle guidelines til, hvad jeg selv skal sætte mig ind i.

BAck to the topic..

Spm. 3 kræver en lidt længere baggrundsfortælling..

3. Der ønskes en forfatningsretlig vurdering, om regeringen under hensyn til den beskrevne parlamentariske udvikling på noget tidspunkt har været forpligtet til at træde tilbage.

Den politiske situation er, at at sidder en regering, der består af partiet Liberale, der har 70 mandater, og et støtte parti, Centrum, med 20 mandater. SOSU betegner oppositionen med sine 60 mandater. De nordatlantiske mandater fordeler sig med to, der støtter SOSU, og to, der støtter Centrum. Herudover består Folketinget af et parti på Venstrefløjen, Rød Front, og et parti på højrefløjen, Dansk Front. Førstnævnte med 10 mandater og sidstnævnte med 15 mandater.

Samme aften i Tivoli sidder medlemmer af partierne Centrum og SOSU ved et bord og taler sammen. Af denne samtale fremgår det, at Centrum “ikke vil udelukke”, at det kunne støtte en regering bestående af SOSU og Rød Front, hvis SOSU fik ny formand. Medlemmerne af SOSU mente godt, det kunne komme på tale, og de aftalte at snakkes ved.

En journalist fra Bladet havde opsnappet snakken og skyndte sig hjem for at skrive hostorien. Forsiden af Bladet dagen efter var prydet med overskriften “Regeringens dage er talte”, og i artiklen beskrev forfatteren, hvordan SOSU og Centrum var ved at finde sammen om en ny regering.

Partiledelsen i begge partier benægtede alt kendskab til sådanne planer, og Liberales partileder, so var statsminister, bemærkede blot, “at den paramentariske situation var uændret”.

Senere udtaler et centralt medlem af Centrum til medierne, at et formandsskifte í SOSU ville indebære, at Centrum støttede SOSU, og dette havde givet ny næring til de interne overvejelser om ændringer i partitoppen i SOSU. En modkandidat til formandsposten meldte sig og blev valgt til ny formand i SOSU.

Herefter var der mange artikler i medierne, og presset på statsministeren steg. Da denne blev spurgt, om han ville indgive sin afskedsbegæring, svarede han, at der “ham bekendt ikke var sket nogen ændringer i den parlamentariske situation.

Formanden for Centrum blev ligeledes konfronteret med formandsskiftet i SOSU og udtalte: “Udnævnelsen af ny formand i SOSU gør, at vi ikke vil have problemer med at støtte en regering bestående af SOSU og Rød Front”.
Han ville derimod ikke svare på, om han foretrak en ny regering. “Det måtte tiden vise”, udtalte han.

Det politiske arbejde fortsatte med brede forlig over midten. Regeringen blev dog nedstemt i et spørgsmål, om der skulle etableres en bro med mulighed for magnettog over Kattegat. Liberale mente, at byggearbejdet med sådan en bro ville skabe en sund og nødvendig vækst i samfundet. Rød Front, SOSU og Centrumm var ikke enige og stemte imod.

Statsministeren udtalte i en meget følelsesladet tale, at han var skuffet over den manglende vilje i Folketinget. Formanden for Centrum fandt, at statsministerens udtalelser vidnede om en træt statsminister og at der var “behov for undskiftning i fremtiden”.

Medlemmer af Rød Front mente ikke, at regeringen kunne fortsætte efter at være blevet nedstemt i så vigtig en sag, og formanden for partiet henviste til, at “det havde været et kardinalpunkt for regeringen at bringe vækst i samfundet og skabe en bæredygtig fremtid gennem det nævnte projekt.” Statsministeren var enig, at projektet var centralt, men mente ikke, at regeringen af den grund var nødt til at gå af, efter at forslaget ikke var blevet vedtaget.

Oppositionen var uening og stillede derfor forslag til beslutning om at forelægge spørgsmålet for vælgerne gennem et folketingsvalg. Regeringen, Dansk Front og Centrum ville ikke medvirke til vedtagelsen, og forslaget blev derfor ikke vedtaget.

Nogle måneder senere afslører en artikel i Tidende, at regeringen på trod af at være blevet nedstemt i Folketinget efterfølgende havde igangsat en forundersøgelse af mulighederne for et magnettog over Kattegat og sågar havde indledt forhandlinger med forskellige entreprenører.

SOSU, Centrum og Rød Front fandt dette problematisk og indkaldet statsministeren til en forespørgselsdebat om emnet. Statsministeren gjorde det under debatten klart, at undersøgelserne og forhandlingerne var stoppet efter afsløringen i Tidende. Men forespørgselsdebatten udmundede alligevel i en vedtagelse indeholdende en kritik af regeringen. SOSU udtalte efterfølgende, at “nu må regeringen gå af”, men regeringen fandt ikke anledning til dette.

Halvt år senere blev der afholdt ordinært valg til Folketinget. Mandaterne fordelte sig omtrent på samme vis, som ved det foregående valg. Der var kun blevet flyttet ét mandat fra højrefløjen til venstrefløjen. Siddende statsminister konstaterede derfor, “at der ikke var sket nogen ændringer i den parlamentariske situation” og gik til Dronningen for at orientere hende om resultatet.

SOSU syntes, at det var mærkeligt, da SOSU havde fået det ekstra mandat, og Liberale tilsvarende var gået et mandat tilbage, hvilket SOSU’s formand betegnede som “en sejr” og “et klart tegn på, at befolkningen bevægede sig i retning af SOSU”.

I forbindelse med åbningsdebatten vedtog Folketinget et mistillidsvotum rettet mod satsmininsteren. Regeringen ønskede ikke at gå af, men derimond at udskrive nyvalg. Justitsministeren var i tvivl om den evt. betydning af Grl. § 32, stk. 2, 2. pkt. og spurgte derfor sine embedsmænd, om dette var muligt, og fik at vide, at det var det. Herefter blev valg udskrevet.


Brugbart svar (0)
05. august 2008 af 

Hejsa.
Beklager at jeg ikke har svaret tidligere. Jeg var ikke hjemme i går aftes.

Vedr. spørgsmål 3 er der en række forhold du skal kigge på. For det første skal du konkludere, at vi har negativ parlamentarisme. Det vil sige, at en regering ikke kan sidde med et flertal imod sig.
Derfor kan man sige, at den parlamentariske situation vil være uændret så længe der ikke er vedtaget et mistillidsvotum.

Med hensyn til, om regeringen skal gå af efter at have tabt en vigtig afstemning, så har der tidlgiere været en opfattelse af, at det var nødvendigt. Dog er dette udgangspunkt blevet ændret, så det ofte kun vil være ved forslag til finansloven, som kan medføre, at regeringen går af, hvis den bliver nedstemt. Dog skal det selvfølgelig drøftes, om dette forslag med broen er så væsentligt, at regeringen reelt ikke vil have mulighed for at fungere som regeringen, efter forslaget blev nedstemt. Jeg vil dog ikke mene, at dette forslag er af en så central karakter. Havde det været finansloven, var situationen en anden.

Der er også en række andre spørgsmål, men de burde ikke give anledning til den store tvivl. I hvert fald ikke i forhold til Zahle' bøger.

Hvis der skulle være eventuelle yderligere spørgsmål, så skriver du bare.

Jeg er dog også væk i aften, så jeg står ikke til rådighed hele dagen.
Held og lykke med opgaven.


Brugbart svar (0)
06. august 2008 af 

Er der nogen som muligvis lige hurtigt kan give et par hint til spørgsmål 5.
som er følgende:
Der ønskes en forfatningsretlig vurdering af forløbet i forbindelse med åbningsdebatten i folketinget.


Brugbart svar (0)
06. august 2008 af 

Alt hvad der der står i opgave teksten vedrørende det her er:
I forbindelse med åbningsdebatten vedtog folketinget et mistillidsvotum rettet mod statsministeren. Regeringen ønskede ikke at gå af men derimod at udskrive valg. Justitsministeren var i tvivl om den eventuelle betydning af grundlovens § 32 stk. 2, 2. pkt. og spurgte derfor sine embedsmænd om dette var muligt og fik af vide, at det var det.Herefter blev valg udskrevet.


Brugbart svar (0)
06. august 2008 af 

Er total på røven hvad angår dette spørgsmål så plzzzzzzzzzzzzzzzz.


Brugbart svar (0)
06. august 2008 af 

Der er åbenbart flere, som er til reeksamen.

Det er forholdsvis nemt at besvare spørgsmålet, hvis du har grundloven med kommentarer. Heraf fremgår det, at muligheden for at vedtage et mistillidsvotum ikke giver folketinget retlig adgang til at hindre udskrivelsen af et valg. Man kan så diskutere om det vil være misbrug af § 32, stk. 2 fra regeringens side, når de udskriver valg for at undgå et mistillidsvotum. Hertil er der en række referancer i grundloven med kommentarer.  


Brugbart svar (0)
12. november 2008 af 

roman kan jeg få dit tlf nummer?! jeg er virkelig på røven med hensyn til et forfatningsretlig opgave??? har du egentlig mulighed for at hjælpe, hvis du blev betalt???

håber du kan kontakte mig på tlt 60710205


Brugbart svar (0)
13. november 2008 af 

hvad sker der for dagens danmark? :)


Antal visninger: 118

Opret svar

> Vedhæft fil





Når jeg opretter et indlæg, accepterer jeg samtidigt betingelserne for brug af forummet.