osmose og diffundering

det hedder diffusion

Ja ok (: hehe. God start. Vil du se den?

smid den her:

Har sendt (: !

Formål er at undersøge levende vævs reaktion på forskellige saltvandsopløsninger. Vi har lavet et forsøg med nogle kartoffelcylindre i forskellige saltvandsopløsninger og herved har vi studeret deres diffusion af vandet.

Forhåndsviden:
Diffusion af vand gennem en membran kaldes også ’osmose’.
Som eks. i menneskekroppen diffunderer væske konstant gennem cellernes membraner. Diffusion er en transportmekanisme af molekyler fra områder med høj koncentration til områder med lavere koncentration. Hvis væsken på den ene side af membranen indeholder én form for partikler, vil den have svære ved at passere gennem membranen, hvis der er en væske med en anden form for partikler på den anden side. Jo større koncentrationsforskellen mellem de to væsker på hver side af membranen er, jo større er det osmotiske tryk og desto svære er det for væsken at passere membranen.

Molekyler og ioner som Na+ og Cl- skal via aktiv transport ’pumpes’ igennem cellemembranen ved hjælp af ATP-krævende ’pumper’. Molekylerne og ionerne skal igennem såkaldte transportproteiner, som fungerer som en slags sluser for bestemte molekyler og ioner.

Hypotese:
Hvis væskerne diffunderer gennem membranen, for at få forskellen af koncentrationen i balance, burde man kunne finde en salt- og vand-koncentration, hvor der på begge sider fandtes ligevægt. Dvs. balance mellem saltkoncentrationen indeni kartoffelcylindrenes celler og udenfor i bægerglassene med saltkoncentrationerne.

forsøg.. bla bla

Konklusion:

Lav saltkoncentration i bægerglasset:
Når saltkoncentrationen er større indenfor membranerne i kartoflens celler end ude i bægerglasset, øges vægten samt størrelsen af kartoflen. Der siver derfor væske fra bægerglasset ind gennem membranerne for at skabe balance mellem saltprocenten indenfor membranen og udenfor.

Eks.¹: I destilleret vand (0% salt) øges vægten samt størrelsen af kartoffelstykket, da den optager vand udefra bægerglasset for at danne ligevægt mellem saltkoncentrationerne udenfor og indenfor membranerne.

Høj saltkoncentration i bægerglasset:
Omvendt så siver væske ud af kartoflen (igen for at skabe balance på begge sider), når saltkoncentrationen i bægerglasset er højere end indenfor cellernes membraner.

Eks.²: I havvand (3% salt) mindskes vægten samt størrelsen af kartoffelstykket, da den udskiller vand indefra cellerne for at danne ligevægt mellem saltkoncentrationerne udenfor og indenfor membranerne.

Hvor balances findes:
Placeres et kartoffelstykke i en saltkoncentration af 1%, ændres vægt og størrelse ikke*¹ (ingen diffusion finder sted), dette vil sige, at kartoflens saltindhold var 1%.

*¹ Fejlkilde: kartoflen tabte 0,02g i vægt, men dette kan skyldes forkert aflæsning. Dog er tallet så småt, at det er uden betydning.

Sammenligning:

Menneskekroppens reaktion på større mængder salt:

Salt er livsnødvendigt, blot i rette mængder. Natrium har stor betydning for kroppens væskebalance, muskel- og nervefunktion, syre-basebalance samt for optagelse af en række næringsstoffer.

Menneskekroppen vil uden tøven betragte store mængder natriumklorid som et giftstof, den hurtigst muligt ønsker at udskille. Ved at omslutte de overflødige mængder natriumklorid med vandmolekyler forsøger kroppen at uskadeliggøre saltet. Ved omslutningen med vandmolekyler bliver natrium og klorid ioniseret og derved neutraliseret. Desværre ofrer kroppen herved cellevand til neutraliseringen og disse celler dør. Det er derfor man taler om en dehydrering ved indtagelse af store mængder saltvand.

Laksens omvendelse fra ferskvand til saltvand (smoltifisering):
Hvis en 2-årig laks klarer vandringen gennem søer, åer og ud til fjorden, skal den omvendes fra ferskvand til saltvand. I fjorden mødes fersk- og saltvand og blandes. Dette kan være til stort besvær for laksen, da her ikke blot er nye fjender og bytedyr men også saltbalancen kan være svær at omvende sig til, inden den skal videre ud i havet og senere tilbage igen.

I ferskvand er saltkoncentrationen langt mindre end i havvand (hvilken ca. er 3%) og laksen har derfor tendens til at tabe salt til vandet ved diffusion. Saltet diffunderer ud af cellerne og ud af fisken (især gennem gællerne), imens der trænger vand ind i cellerne via osmose. Hvis fisken ikke selv kunne regulere denne vandindtrængen, ville den svulme op og til sidst ’eksplodere’.

Fisken i ferskvand regulerer salt- og vandbalancen ved at den aktivt pumper salt ind gennem gællerne og kommer af med vandoverskudet via en tynd urin, den producerer.

Fisken i havet regulerer salt- og vandbalancen ved at den hele tiden drikker vand. I vandet den indtager, er der salte( flere end fisken har brug for) som den så bruger energi på aktivt at pumpe saltene ud igen.
 

Det kunne jeg også bruge til noget :) Tak.

Men jeg har et spørgsmål:

Hvorfor skal det være i demineraliseret vand?

Bruge til noget? Hvad mener du? Jeg spørger her til min opgave.

Man bestemmer selv, om man bruger demineraliseret vand /:

Er ikke helt med på dit indlæg?