Debat

dyrkning af efterafgrøder

10. december 2008 af crew (Slettet)

Heey, er der nogen der kan diskuter mulige fordele og ulemper ved at dyrke efterafgrøder. ? =)


Brugbart svar (1)

Svar #1
10. december 2008 af skolerasmus (Slettet)

Det er en stor fordel at dyrke efterafgråder / vinterafgrøder, idet det modvirker nedsivning af f.eks. kvæstof og phosphor til grundvandet.

Planterne vil da binde disse næringssalte/stoffer i sig, og man kan til foråret nedpløje det man har plantet, således at ens egentlige afgråde (der skal vokse om sommeren) kommer til at vokse i næringsrig jord. Det er altså en måde at forhindre nedsivning, samt at holde sin jord næringsrig til den rette afgrøde.

marker venligst om brugbart eller ej


Svar #2
10. december 2008 af crew (Slettet)

Jo selvfølgelig. =) Det er meget brugbart. Kan du så evt. svare på hvorfor man fræser efterafgrøderne ned? = )


Brugbart svar (1)

Svar #3
10. december 2008 af skolerasmus (Slettet)

Det er netop det jeg mener med at "pløje ned".

Forestil dig at efterafgrøderne har samlet alle de næringstoffer op, der har været efterladt i jorden. "Efterladenskaberne" i jorden skyldes høst-afgrødens nedbrudte rødder (dem bruger man jo ikke). Vinterafgrøden samler altså alle disse næringsstoffer op, således at det bindes i planten.

Dvs. næringsstoffer i vinterafgrøden ej i jorden - men dette er jo ikke godt når vi skal til at plante vores nye høst afgrøde, hvad skal den så "leve" af? Derfor bliver man nød til at fræse de i vinterafgrøden bundne næringstoffer ned i jorden igen, og dette gøres ved netop at fræse vinterafgrøden ned i jorden, hvor bakterier derefter omdanner næringstofferne fra organisk (i planten/vinterafgrøden) til uorganisk (frit i jorden).

Er det ok?


Svar #4
10. december 2008 af crew (Slettet)

Det er super godt. Har fået mere forståelse for det nu.

Jeg har et forsøg. Formålet er at undersøge mineraliseringen og N-omsætningen i hedejord har man taget noget jord fra de øverste 5 cm på en hede. Jiorden havde en pH på 4 og blev i 230 dage opbevaret under gode ilt- og fugtighedsforhold ved 27 grader. Jeg har nogle resultater, men jeg tror ikke de er relevant på mit spørgsmål.

Men for kvælstofsindholdet for ammonium-kvælstof startede med at være på 0,704 og efter de 30 dage blev indholdet så ændret til 1,355, de havde altså en ændring på + 93 procent.

Og indholdet af nitrat-kvælstof startede med at være 0,073 og efter 30 dage på 0,075, og havde altså så en ændring på kun + 4 procent.

Jeg kunne så godt tænke mig at vide hvad man ville tilsvarende forvente ville være sket, hvis forsøget var lavet med god muldjord?


Svar #5
10. december 2008 af crew (Slettet)

RETTELSE:

Jorden havde en pH på 4 og blev i 30 dage opbevaret under gode ilt- og fugtighedsforhold ved 27 grader.


Brugbart svar (1)

Svar #6
10. december 2008 af skolerasmus (Slettet)

Hmm... Den er svær at dreje, havde nok været lettere hvis jeg havde biologi. Men jeg har alligevel en teori - og det er kun et gæt:

Man må jo forestille sig at der er noget gør sådan at der bliver mere af stofferne. Det vil være bakterier, der omdanner blade, grene og andre organiske rester i jorden, til det givne stof. Ser vi på temperaturen 27 grader, er denne vel god for bakterier. Disse trives godt, og er mere aktive ved høj luftfugtughed og varme. Ser vi på PH så er den lidt lav måske, dette kan have en negativ effekt på bakteriernes aktivitet. Hvis PH derimod var højere, som i god muldjord, ville bakterierne være mere aktive, og der ville blive dannet mere af de to stoffer.

Lyder det som noget?


Svar #7
10. december 2008 af crew (Slettet)

Ja, jeg er nemlig ikke helt sikker selv. Jeg kan prøve at spørge min lærer om det. Men det lyder super =) hehe.

Sidste spørgsmål, som jeg håber du kan besvare.

hvilken betydning har de forhold, som belyses i forsøget, for hedens vegetation?


Brugbart svar (1)

Svar #8
10. december 2008 af skolerasmus (Slettet)

Hmmm.... Jamen hvis der kommer mere og mere af stofferne vil planterne vel vokse, og der vil komme flere og flere planter. Men samtidig så vi jo at der var rigtigt meget af det ene stof, og kun lidt af det andet. Kan man så forestille sig at de planter der er afhængige af begge stoffer (især det der er lidt af) bliver udkonkurerede af de planter der kun skal bruge det ene stof (stoffet der er uhæmmede mængder af). Gad vide om det passer? Det ville jo i så fald skabe en ensartet vegetation. Og ser vi på en hede, ser vi netop en ensartet vegetation: lyng, småbuske og evt. grantræer.

Svar venligst om dette lyder godt?


Svar #9
10. december 2008 af crew (Slettet)

Det lyder realistisk det du skriver og jeg ville hel klart skrive det ind i mine noter og spørge min lærer om det senere. =) Du skal i hvert fald have tusind tak for hjælpen. =)


Skriv et svar til: dyrkning af efterafgrøder

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.