Debat

Optagelsesprøve til STX matematik

08. juni 2023 af bmayn

Hej allesammen

Jeg er en mand på 21 år, som har været ude af folkeskolen i længere tid og gerne vil starte på en 2 årig STX uddannelse. Jeg er blevet indkaldt til en optagelsesprøve, hvor jeg skal op i matematik. Jeg har aldrig været dygtig til matematik, men øver mig rigtig meget op til prøverne.

Jeg har fået et styk papir med hjem, hvor der er 10 opgaver, hvor de skriver at det ville kunne være en fordel at regne dem uden en lommeregner.

Blandt andet er der følgende spørgsmål til ligninger:

5x+7=27

9x-34=65

Disse ligningregnestykker har jeg eksempelvis nemt ved, men er der nogen som ved, om det kun er disse ligningsregnestykker der kommer, eller om de kan blive mere kompliceret? (eksempelvis (x + 2) - 5 = 16) - dette gælder naturligvis også de andre områder - kan man forvente at det er meget det samme?

Mange tak på forhånd :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. juni 2023 af oppenede

De starter på niveau med de 10 opgaver, og gør det derefter nemmere eller mere kompliceret afhængigt af hvilket niveau du viser dem.


Brugbart svar (0)

Svar #2
09. juni 2023 af KaptajnGrøntsag

Hej Bmayn 

Optagelsesprøvevagt her - niveauet bliver ikke højere end det afsluttende 9.-klassesniveau. Det skyldes, at du ikke skal være dygtigere når du starter i 1.g end når du afslutter 9. klasse. Hvis der er noget, du synes virker urealistisk svært, og du ikke kender nogen som har hørt om det i løbet af folkeskoletiden, møder du det nok ikke...

Bortset fra det, tror jeg personligt ikke selv, at det bliver meget sværere end ligninger med x på begge sider af =... Du kan også risikere at møde brøker i dine ligninger. Fx  \frac{3}{4}x


Skriv et svar til: Optagelsesprøve til STX matematik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.