Studievejledning

Erfaringer med at klage over sin eksamens-karakter?

12. juni 2009 af Fluenmanden (Slettet)

Jeg dumpede i en eksamen i dag (00), og det mest ironiske er, at jeg selv sad med følelsen, at jeg ihvertfald ville få 4-7 stykker. Altså det ikke dårligt, og det gjrode de heller ikke udtryk for, men det heller ikke fantastisk.

Jeg har læst bedømmelseskriterierne for det pågældende fag, og jeg mener bestemt, at jeg skulle have bestået. Jeg har altid troet, at 00 blev den dårlige og utilstrækkelige præstation? I eksamen kom jeg ind på alle emnerne, som jeg skulle redegøre for. Jeg havde nogle fejl, og var en smule usikker, men jeg kunne aldrig drømme om, at de ville give mig 00.

Jeg fik 02 i min sidste eksamen, og det var fuldt ud fortjent, da min præstation var meget begrænset. Men denne gang... 00 - det kan simpelthen ikke passe.

Så er der nogen der har erfaringer med at klage over sin bedømmelse, og kan jeg få noget ud af det? Lærer og censor vil selvfølgelig bare sige, at de synes min præstation var utilstrækkelig, men hvordan kan jeg modargumentere dette?


Brugbart svar (2)

Svar #1
12. juni 2009 af allan_sim

#0.

Ved at henvise til hvordan du mener, at du opfylder læreplanens mål for det fag, du har været oppe i i en grad der rækker til mere end 00.

Det er i sagens natur svært at få noget ud af en eksamensklage, når den ikke omhandler fejl i de ydre forhold ved eksamen, eftersom eksaminator og censor har drøftet præstationen og er blevet enige om en karakter.


Svar #2
12. juni 2009 af Fluenmanden (Slettet)

"Det er i sagens natur svært at få noget ud af en eksamensklage, når den ikke omhandler fejl i de ydre forhold ved eksamen, eftersom eksaminator og censor har drøftet præstationen og er blevet enige om en karakter."

Lige præcis. Det er også derfor, at jeg ikke tror, at vil noget ud af en klage. Jeg fik min forberelelsestid inden, og de lavede selv ikke nogle fejlagtige procedure, under eksaminationen.

Det er bare lidt kedeligt, at jeg får ødelagt min gennemsnit med et 00, hvor jeg muligvis skulle have haft et 4-tal. Fordi et 00 er virkelig noget lort for min fremtidige uddannelses-muligheder.


Brugbart svar (2)

Svar #3
12. juni 2009 af desert_eye (Slettet)

Husk når du klager over en eksamen, så er det fordi det er sket en decideret fejl. Dette er ret alvorligt, og kan sætte lærer og censor i dårligt lys.

Hvis du har skulle redegøre for noget som ikke er indenfor pensum, og dette er givet som argument for din karakter, kan du klage.

Eller hvis lærer/censor bare ikke har gjort det korrekt.


Svar #4
12. juni 2009 af Fluenmanden (Slettet)

Så det er op til lærer og censor selv at vurdere hvor meget, man skal have i karakter? Forstået på den måde, at der ikke nogle 'regler' for,hvor meget man cirka skal kunne, for at bestå?


Brugbart svar (2)

Svar #5
12. juni 2009 af desert_eye (Slettet)

Hvis du redegjorde og kom med nogle korrekte svar, så burde vel bestå.

Dog kender jeg ikke forholdende....

- Kiggede du meget på dit papir (= -03) - og kunne ikke sige noget uden at kigge.

- Du kunne ikke svar på basale spørgsmål

-Du opfylder ikke de mindste krav

Nu ved jeg ikke hvilket fag du var oppe i, men drejer det sig om humanistiske, så er en redegørelse også nok til at bestå, men så kommer vi ikke højere (mener jeg).


Brugbart svar (2)

Svar #6
13. juni 2009 af allan_sim

#4.

Jo, de faglige mål fortæller hvor meget du skal kunne. Den nye karakterskala bygger på målopfyldelse.


Svar #7
13. juni 2009 af Fluenmanden (Slettet)

Jeg var oppe i Biologi (C):

Jeg skulle redegøre for hvilke faktorer, der indspildte for iltindholdet i et vandøkosystem.

Hvilke metoder man kunne bruge til, at måle indholdet i et vandøkosystem.

Konsekvenserne af for lavt iltindhold i et vandøkosystem.

Bedømmelseskriterierne for dette fag lyder således:

Der lægges vægt på eksaminandens evne til at:

- strukturere og formidle biologisk stof på baggrund af det udleverede eksamensspørgsmål

Dette gjorde jeg. Jeg fortalte hvilke faktorer der indspildte: dvs. temperatur (hvor jeg indrog definitionen af 'springlag'), forurening (spildevand) og så videre. Jeg forklarede hvad der mentes med 'diffusion' , og hvad organisk stof var. Jeg kom også ind på fotosyntese og respiration, hvor jeg opskrev reaktionsskemaet for disse (jeg var dog lidt usikker på den kemiske formel for glukose)

Jeg lavede nogle fejl, javist, men overordnet set besvarede jeg på de spørgsmål, der blev stillet.

- forstå og fortolke biologiske data

Jeg fortolkede diverse figurer, og forklarede hvad de betød. Lærer og censor havde ikke specielt meget at indvende, da det meste af det var korrekt tolket.

Her var også usikker, men jeg forklarede alle graferne, uden at lærer eller censor sagde, at det direkte forkert.

- inddrage metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde

Jeg nævnte, at vi lavet et forsøg, men jeg kunne ikke rigtigt sige noget rigtigt om det. Så på dette punkt, er jeg enig i, at det var utilstrækkeligt.

- sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger

Jeg er ikke sikker på hvad dette mener, så det ved jeg ikke?

- perspektivere sin biologiske viden og forholde sig til biologiske problemstillinger.

Dette mener jeg bestemt, at jeg gjorde. Jeg forholdte mig til problemstillingerne, og besvarede på disse.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.

Jeg mener bestemt, at jeg lavede en tilstrækkelig præstation. Deres korte begrundelse for bedømmelsen var: Jeg indrog ikke det eksperimentielle arbejde godt nok - dvs. slet ikke næsten (hvilket også var korrekt). Læreren sagde, at han skulle påminde mig om flere ting (hvilket også delvist var rigtigt, men selvom han gjorde dette, så kom jeg stadig ind på dem). Derudover lavede jeg nogle fejl, hvor jeg blandt andet sagde noget forkert om, at der kuldioxid-produktion på bunden af søen, eller noget lignende.

Altså overordnet set: Jeg var ret usikker, men jeg forholdte mig da til problemstillingerne, og besvarede på disse. Jeg troede selv, at jeg ville få et 4-tal cirka, da lærer og censor OVERHOVEDET ikke gjorde udtryk for, at det jeg sagde var direkte forkert (hvilket det heller ikke var).

---

allan_sim: Da du er underviser på et gymnasium, vil du så, ud fra dette, dumpe mig? Jeg ved godt, at du selvfølgelig ikke rigtig kan forholde sig til det, når du ikke selv sad der. Men tror du, vurderet ud fra dette, at jeg vil kunne indsende en klage, og få ændret min karakter til ihvertfald 02?

Jeg har selvfølgelig skrevet dette hurtigt, så jeg vil indrage en meget mere præciseret beskrivelsen af eksaminationen, hvis jeg vælger at skrive en klage.


Brugbart svar (1)

Svar #8
14. juni 2009 af allan_sim

#7.

Det har jeg ikke en jordisk chance for at svare på. Jeg var ikke til stede, og jeg har ikke biologi som fag. Generelt betragtet mener jeg, at du sikkert har fået den korrekte karakter. Der er jo netop to bedømmere på for at sikre en korrekt behandling af dig.


Brugbart svar (1)

Svar #9
14. juni 2009 af desert_eye (Slettet)

#7

Du får højst højst sandsynligt ikke ændret din karakter. Sådan er systemet bare :(

Husk når du vil klage, skal det være omgående, dvs. lige efter du har fået din karakter. (der er jo nogen der skal vudere)


Brugbart svar (1)

Svar #10
16. juni 2009 af LarsA (Slettet)

Jeg ville tage fat i din lærer, og høre hans begrundelse for karakteren.. ellers er det nemmeste nok at tilmelde sig eksamen af et af de turbohold til uni her i sommer, og tage prøven om.. så er pensumet stadig lidt klart i hovedet!


Skriv et svar til: Erfaringer med at klage over sin eksamens-karakter?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.