Fuldmagtsgivers forpligtigelse

Det er det ikke svaret, som er vigtigt men begrundelsen, og det kunne være fint, hvis du kommer med et bud på en begrundelse, så skal jeg nok hjælpe, hvis der viser sig at være eventuelle fejl i begrundelsen.

Den besvarelse jeg selv har lavet er som følger:

I henhold til aftalelovens § 11,1 hæfter fuldmagtsgiver hvis 3. mand er i god tro. Da Jeppe aftaler med banken at aktierne skal stilles til sikkerhed for hans kassekredit handler han indenfor fuldmagten men uden for bemyndigelse. Da jeg opfatter det at disponere over hendes formue som at han kan råde over hendes formue, dog med den hensigt at det skal tjene til hendes formål og derfor mener jeg det er uden for bemyndigelse at han disponerer formuen således at det kommer ham selv til gode. Da banken er i god tro, er Enkefru Andersen i henhold til aftalelovens § 11,1 bundet af aftalen.

Jeg er dog i tvivl om hvorvidt banken er i god tro eller ej og om det er det der skal være afgørende for besvarelsen.

kan måske hjælpe dig ved at stille en række spørgsmål:

1 - Hvordan ser det indre forhold ud - Altså hvilken type fuldmagt er der tale om? Altså er det en fuldmagt uden særlig tilværelse eller er det en fuldmagt med særlig tilværelse.
2 - Hvordan ser det ud med det ydre forhold - er der sket en overtrædelse af fuldmagten?
3 - Hvis ja, hvad vil konsekvenserne så være?

Hvis du kan svare på disse tre spørgsmål, har du opbygningen til din besvarlese.

Vedrørende spørgsmål 1 er det vigtigt at klarlægge om der er tale om en fuldmagt uden særlig tilværelse, altså en § 18-fuldmagt, eller om der er tale om en fuldmagt med særlig tilværelse (disse stiftes ved erklæring til 3. mand, f.eks., hvilket kan ske ved en stillingsfuldmagt, en fuldmagt ved erklæring til tredjemand eller som en fuldmagt på andet lignende grundlag)
Grunden til, at det er vigtigt at sondre mellem disse typer er, at det følger af § 11, stk. 2, at fuldmagter uden særlig tilværelse ikke vil være bindende for hovedmanden selvom tredjemand er i god tro. Det vil altså sige, hvis du konkludere, at det er en § 18-fuldmagt, så vil Fru Andersens ikke være bundet af Jeppe A' handliger jf. § 11, stk. 2. Her bliver god eller ond tro ved banken altså ikke nødvendig. Her er det kun det forhold, om der er sket en overtrædelse af fuldmagten, som er vigtig, hvilket jo er anderledes ved § 11, stk. 1, som du skriver i din besked.

Det der er forskel mellem en fuldmagt med særlig tilværelse og én uden særlig tilværelse er formålet med fuldmagten. En fuldmagt uden særlig tilværelse - altså en § 18-fuldmagt er bare en aftale mellem hovedmanden og fuldmægtigen. Den kan være skriftlig eller mundtlig, og kernen er, at det ikke er meningen, at den skal forevises for tredjemand.
Vedrørende fuldmagt med særlig tilværelse, er det kernen, at den skal vises på én eller anden måde over for tredjemand. Det kan være en stillingsfuldmagt, hvor tredjemand kan se, at du har en fuldmagt via en stilling, og det kan være en fuldmagt, hvor du enten har en fuldmagtserklæring du kan fremvise for tredjemand eller også er det blevet offentliggjort at du er fuldmægtig. Det centrale er, at du har en fuldmagt, som på en eller anden måde viser, at du er fuldmægtig.

Jeg håber, at mit indlæg er lidt hjælp, og jeg synes, du skal kigge lidt mere på spørgsmål 1. Du går lidt for hurtigt i § 11, stk. 1. Du bør først vurdere, om fuldmagtens udformning ikke bringer dig ned i § 11, stk. 2, og så er den gode eller onde tro hos tredjemanden ikke relevant.

Du kan eventuelt skrive hovedpunkterne i dit svar herinde, så kan jeg se, om det ser korrekt ud.