Almen studieforberedelse (AT)

Altafgørende hjælp metoder i AT

31. maj 2010 af pouli (Slettet)

Mit emne er Karl Marx betydning for arbejderne og fagbevægelsen/ fagforeningerne.

1. Hvilken metode benyttede Marx sig af? Kan man godt sige at han benyttede sig af den hypotetisk deduktive metode (Man opsætter en hypotese, afprøver den via forsøg, resultaterne testes statistisk og man kan nu falcificere eller verificere hypotesen.) og at jeg selv har benyttet mig af den deduktive metode (Starter med en hypotese ( hvordan tingene hænger sammen) -->empiri --> afkræfte eller bekræfte = teori) i opgaven?

2. Du skal kunne vurdere fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger.
- hvad er samfundsfag og histories muligheder og begrænsninger indenfor dette? Ville det have været en fordel at have valgt andre fag?

Og til sidst, hvorfor var Marx et videnskabeligt gennembrud indenfor dette?

På forhånd tak, er fuldstændig lost og er ved at gå ud af mit gode skind.


Brugbart svar (1)

Svar #1
31. maj 2010 af JensNielsen45 (Slettet)

Jeg var oppe I dag. Det kommer nok an på om du tager hans fremmedgørelsesteori, hans kapitalteori eller hans historiske materialisme. Uanset hvad: jeg havde hans historiske materialisme og sagde, at han brugte den induktive metode - han iagttog enkelte tilfælde i historien og udledte en generel teori ud fra det. Den købte de. Marx har jo ikke opsat en hypotese og lavet forsøg etc. Han har kigget på historien.

Håber, at det vil hjælpe.


Brugbart svar (1)

Svar #2
01. juni 2010 af JKaram (Slettet)

Nej, du kan ikke sige at han bruger den hypotetisk-deduktive metode. Det gjorde han altså bare ikke.

Karam


Svar #3
01. juni 2010 af pouli (Slettet)

JensNielsen45: Det hjalp rigtig meget. Tror du har ret i at han har brugt den induktive metode så.  Hvilken metode fortalte du at du selv havde brugt? Spurgte de dig om hvorfor Marx var et gennembrud, og hvad svarede du? Og hvad med fagenes begrænsninger? 


Brugbart svar (1)

Svar #4
01. juni 2010 af JensNielsen45 (Slettet)

Jeg fortalte, at jeg selv havde brugt ideologianalyse (kvalitativ metode) og den komparative metode (marxismen >< maoisme) . Og så kildekritik på et par kilder. Men det gav ingen mening at diskutere om jeg selv havde brugt induktiv eller deduktiv, da jeg ikke havde brugt nogen af delene (det gætter jeg på, at du heller ikke har).

De spurgte ikke om Marx var et gennembrud. Havde de spurgt ville jeg nok have svaret noget lign.: han var et gennembrud ift. til Hegel, fordi han var filosofisk materialist og ikke filosofisk idealist. Men ved ikke om dette retfærdiggør, at han er var et gennembrud. Du kan altid sige, at du troede, at hans teori var et gennembrud, da du valgte emnet, men at du har fundet ud af at han nok ikke var hverken videnskabelig eller et gennembrud (det er jo rent gætværk at kommunismen skulle følge kapitalismen og ikke videnskabeligt).

Mht. til metodernes begrænsninger risikerer man ved komparativ metode at fokusere for meget på ligheder/forskelle. Eller finde nogle, der ikke reelt eksisterer. Ved kildekritik (og hermeneutikken) vil man aldrig kunne nå en sandhed, da alle kilder har en tendens. Ved ikke med ideologianalyse.

Håber, at det vil hjælpe dig til eksamen.


Svar #5
02. juni 2010 af pouli (Slettet)

Jeg har analyseret Louis Pio Målet er Fuldt og Septemberforliget i min opgave, er det så nok at sige at det er marxismen og socialismen der ligger bag kilderne?

Hvad er foskellen på filosofisk materialist og idealist? Og hvorfor var Hegel det?

Undskyld de mange spørgsmål, men du har hjulpet mig rigtig meget og det virker som om du har styr på det.

Håber du vil svare på det sidste inden jeg skal op imorgen :)


Brugbart svar (1)

Svar #6
02. juni 2010 af JensNielsen45 (Slettet)

Hmm det skal jeg ikke kunne sige. Jeg sammenlignede to ideologier, så det var et helt andet fokus jeg lagde.

Ved meget lidt om det, men en filosofisk idealist mener, at der er en idé bag alt det materielle, dvs. alt som vi kan tage og føle på (Platon f.eks. mener, at en genstand er en afspejling af genstandens idé, som eksisterer i en anden verden. Det er ekstremt abstrakt!!). Hegel har nogenlunde samme tankegang. Materialismen er modsætning hertil.

Se Den Store Danske:

Idealisme: I filosofisk forstand er idealisme i almindelighed blevet brugt om holdninger, der indebærer, at det åndelige, "tanken", har prioritet over det materielle, at dette kan reduceres til noget åndeligt (idealisme i ontologisk forstand), at det værende er tænkt eller erkendt væren, dvs. at tænken og væren er det samme, og at den virkelighed, der erkendes, er et produkt af den menneskelige bevidsthed, dvs. at virkeligheden er bevidsthedsafhængig (idealisme i erkendelsesteoretisk forstand).

Materialisme: materialisme, filosofisk opfattelse, if. hvilken materie (stof) er grundprincip for alt værende, således at alt kan forklares som fysiske processer; der er dermed ingen væsensforskel på det immaterielle og det materielle, idet fx bevidsthedsfænomener kan reduceres til adfærd eller til fysiologiske processer i centralnervesystemet. Har i filosofihistorien ytret sig som bl.a. atomisme og indgår som fundament i fx marxisme.

Uanset hvad er det ikke sikkert, at det overhovedet er relevant at diskutere ift. din problemformulering. Ellers kan man måske argumentere for, at marxismen er et gennembrud ift. liberalismen. Men den er svær: Marx mente, at samfundet forandres gennem revolution, Smith gennem evolution. Marx mener, at samfundet står højere end individet, Smith at samfundet er til for individet. osv.

Det kommer jo alt i alt an på hvilken af hans teorier du beskæftiger dig med. Hvis det er kapitalteorien vil ovenstående nok ikke give mening at tale om.
 

Tror ikke, at du skal forklare hvorfor det var et gennembrud, hvis ikke de spørger ind til det. Og der er så vidt jeg ved ikke noget galt i at sige, at du i løbet af din undersøgelse har fundet ud af, at marxismen ikke var så stort et gennembrud alligevel.


Svar #7
02. juni 2010 af pouli (Slettet)

Kan man godt sige dette:

1. Marx anses for at være en af de vigtige klassiske sociologer , derfor kan man argumentere for at han har været med til at grundlægge den sociologiske tankegang.
En marxistisk inspireret sociologi lægger vægt på undersøgelser og fortolkninger af magtforhold og undertrykkelse.

eller

2. Selve sociologiens fremkomst var et videnskabeligt gennembrud


Brugbart svar (1)

Svar #8
02. juni 2010 af JensNielsen45 (Slettet)

Jeg ved ingenting om sociologi, så det kan jeg desværre ikke svare på.

Det beklager jeg.

Men held og lykke i morgen, håber, at jeg har været til hjælp.


Skriv et svar til: Altafgørende hjælp metoder i AT

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.