Apartheid system & kildekritisk

HJJJJJJÆÆÆÆÆÆLP ? PLEASE ???? NOGEN DER HAR NOGLE GODE KILDER TIL SPØRGSMÅL 2 ? .. :s

Heej (:

jeg ved ikke om du har afleveret opgaven endnu, men jeg har nemlig også spørgsmål 3 i min SRP, så tænkte om du fandt noget svar på det? eller om du muligvis har lyst til at diskutere det? :D

knus

Heejsa :D Jeg har afleveret min opgave, men har ikke fået den tilbage endnu.. Men spørgsmål 3 har jeg svaret sådan her:
 

Det vigtigste ting der var med til at afskaffe apartheid var, at de hvide i Sydafrika blev presset af de sorte til at give dem deres frihed.
De sorte lavede en modstandsbevægelse der hed ANC. Men samtidig med at de hvide blev presset af de sorte, var de også under internationalt pres. Forskellige lande fra verden, blandede sig og pressede regeringen i Sydafrika til at afskaffe apartheid.
Der var også hvide sydafrikaner, som var imod apartheid systemet. I valgene i halvfjerdserne og firserne stemte mellem 15 % og 20 % på det liberale ’’Progressive Party.’’ Lederen i dette parti Helen Suzman havde i mange år været den eneste modstander til apartheid i parlamentet.
I 1962 vedtog FN en resolution som fordømte apartheid. Der blev holdt mange konferencer, hvor FN fordømte Sydafrika, f.eks. ’’World Conference Against Racism’’ i 1978 og 1983. Der blev startet en anti-handels bevægelse og FN pressede firmaer til at stoppe med at handle med Sydafrika og i slutningen af firserne stoppede firmaer i USA, England og 23 andre lande med at handle med Sydafrikanske firmaer, fabrikker eller banker. Sydafrikanske sportshold måtte heller ikke deltage i internationale kampe. Alt dette spillede en stor rolle i afskaffelsen af apartheid.

I 1980 var verden fast besluttet på at de var imod apartheid systemet. Regeringen troede ikke at de kunne forhandle med ANC så de tillod sig, at de kunne bekæmpe modstanderne af apartheid med militær magt.
Den mest voldelige tid i firserne var mellem 1985 og 1988, da regeringen under ledelse af P.W. Botha startede en kampagne mod al modstand. I tre år patruljerede politi på Sydafrikas gader og tilfangetog tusinder af sorte og farvede. Nogle af dem der blev tilbageholdt døde, nogle begik selvmord og andre døde af ’’uheld.’’
ANC’s mål var at tvinge beboerne til at betale skat og angribe bylederne og familier med benzinbomber. Medlemmerne af ANC ville myrde de beboere, der ikke ville overgive sig, ved at placere et brændende bildæk om halsen på dem. Hvis sorte blev beskyldt for at have købt fra hvides butikker, tvang medlemmer af ANC til at indtage sæbespåner og petroleum.

Modstanden fra de sorte lå aldrig helt stille, men i årene fra 1963-70’erne, var knap så urolig som de
foregående. Vi skal dog se bort fra Sharpville massakren, som var et oprør mod paslovene. Denne
massakre endte med drab på 68 sorte. Det gav for alvor international opmærksomhed omkring
forholdende i Sydafrika. Store lande som USA og Storbritannien, som før i tiden ikke havde set
Sydafrika som en trussel mod fred og sikkerhed. Økonomisk var det også et kæmpe knæk for
apartheidstyret, da udenlandske virksomheder trak deres selskaber tilbage, som en slags
boykottelseskampagne.I begyndelsen af 1980’erne begyndte den hvide regering at indse at der var brug for ændringer. I 1984 skete der nogle ændringer. Mange apartheid love blev trukket tilbage, blandt andet pasloven. En ny forfatning blev introduceret, som gav nogle flere rettigheder til mange af de ikke – hvide racer – dog ikke til de sorte. I 1989 blev Frederik De Klerk valgt som præsident i Sydafrika. Efter blev blodet på gaderne, skiftet ud med glæde, da De Klerk endte Apartheid som sin første præsidentgerning. Syd Afrika manglede en del arbejdskraft og det var økonomisk sendt i knæ af sanktioner. Derfor var De Klerks eneste løsning, at give de sorte flere rettigheder. Dermed får han opbakning af de lande som havde ”boykottet” landet. I hans første tale ophævede han Apartheid og løslod den sorte politiske fange Nelson Mandela. De klerk var jo repræsentant for Nationalistpartiet, og folk havde gennemskuet at han ville ophæve Apartheid. Samme parti som havde indført raceadskillelsen siden 42 år. Sydafrikas hvide befolkning gik med til magtafgivelsen. Men internt i Nationalistpartiet skabte det splittelse. Nelson Mandela overtog præsidenttøjlerne ved det første frie valg i 1994. De Klerk kunne dog ikke ryste identiteten som apartheids ansigt af sig, og trak sig fra politik i 1997.
 

--- Jeg har mere under konklusion, hvis du ikke kan bruge det der til noget : )

Håber det hjalp .

Hej :)
Jeg sidder selv og skriver en ligende opgave, og jeg ved godt at oplægget er gammelt, men jeg vil høre om du stadig har opgaven, som man måske kunne gennemlæse? Det vil være til stor hjælp da man derved kan kigge på dine kilder og vinkel.