Virus

Virusser bliver bekæmpet med hjælp fra vores hvideblodlegemer, de hvideblodlegemer er vores vigtigste forsvarssystem. De har hver deres opgave i forsvaret af din krop, mod indtrængende bakterier eller i dette tilfælde også virusser. Hvis du bliver smittet med en virus, vil din krop begynde at producere ekstra mange hvide blodlegemer, der kan tage kampen op mod virussen.

hvilket niveau? 

du har to forskellige forsvarsmekanismer der beskytter kroppen mod fremmede legemer, bakterier og virus' .

der er det uspecifikke forsvar som primært består i vores hud som har en lav PH-værdi og derfor gør det svært for mikroorganismer at leve. diverse slimhinder, tårer er fx. en forsvarsmekanisme. Makrofager(fagocytter/hvide blodlegemer) er det der gør at man fx. bliver rød på huden hvis man har fået en lille infektion eller lignende, makrofagerne sender signal til det specifikke forsvar for at gøre opmærksom på at "de" ikke kan klare bekæmpelsen.

det specifikke forsvar ville kræve en meget lang forklaring som jeg ikke magter at skrive lige nu medmindre du har meget brug for det så kan vi diskutere det.

#2 forklarer glimrende det uspecifikke immunforsvars indflydelse. Virus er dog lidt tricky i forhold til almindelig infektion med bakterier, hvilket jeg kort (jo det ku være meeeget længere) vil forklare herunder:

Virus er et intracellulært patogen, dvs dets angrebspunkt er inde i selve cellens cytoplasma/cellekerne. Herinde interfererer virusset med cellens protein/DNA/RNA-syntese så der dannes nye udgaver af virusset der enten frigives ved exocytose eller multiplicerer indtil cellen springer og viruspartiklerne kan spredes igen.
Dette medfører at der er flere af immunforsvarets celler der ikke kan gøre noget ved virusset fordi det er intracellulært. Makrofager og neutrofile leukocytter der ellers er kroppens bastion mod extracellulære patogener som fx bakterier er derfor uden den store indflydelse med hensyn til nedbrydning af en virus-inficeret celle.

Men heldigvis er vores celler udstyret med HLA-receptorer også kaldet MHC-receptorer (se under opgaver - redegørelse for immunforsvaret... under min profil for udviddet forklaring af deres funktion/opbygning samt immunforsvarets celler) hvis funktion kort fortalt er at vise hvad der foregår inde i cellen for immunforsvarets Tc-lymfocytter. Når en celle inficeres med et virus vil dele af virusproteinet fremvises ude på celleoverfladen via MHC-1 (eller HLA-1) receptoren. Tc-lymfocytten patruljerer rundt og tjekker samtlige celler i kroppen for ukendte protein-strukturer og når den møder en celle der viser virusprotein på MHC-1 receptoren så igangsætter den et selvmordsprogram kaldet apoptose i den inficerede celle så alt inden i den destrueres incl. virus. Diverse mekanismer sørger for at der dannes masser af Tc-lymfocytter der er specialister i at destruere celler der netop fremviser det specifikke virus-protein på MHC-1 receptoren.

De frie virus der endnu ikke har inficeret en celle angribes af kroppens antistoffer hvis man enten er blevet exponeret for virusset før eller er blevet vaccineret mod det specifikke virus, fx ved hepatitis B, fåresyge, mæslinger og røde hunde. Hvis det er første gang man udsættes for virusset så medfører det at der ikke er specifikke antistoffer mod virusset og man får symptomer, fx en forkølelse eller influenza. Efter en hvis tids exponering vil der dannes antistoffer mod virusset og kroppen kan nedkæmpe en ny infektion uden man får symptomer på sygdom. B-celle aktivering og dannelse af specifikke antistoffer er nogenlunde ens med fremgangsmåden for bakterier som anført i min redegørelse for immunforsvaret under mine opgaver under min profil.

Viruspartiklerne har som med alt indenfor biologi tilpasset sig deres nye miljø, dvs de har fundet metoder til at omgåes immunforsvaret og derved medføre kroniske infektioner eller dødelige forløb. Fx gemmer herpes-virus (forkølelsessår) sig inde i nerverne så immunforsvaret ikke kan finde dem og når de fx provokeres af stress eller andre faktorer så aktiveres de, rejser ud i enden af nerven og giver de kendte symptomer på forkølelsessår, hvilket immunforsvaret nedkæmper i løbet af en uges tid. Men infektionen er kronísk pga. der altid vil gemme sig virus inde i nerven som immunforsvaret ikke kan nå.
Et andet eksempel er Hanta-virus der i løbet af meget kort tid ødelægger samtlige celler den kommer i kontakt med og hurtigt dræber værtsorganismen, simpelt pga. hastigheden.
HIV angriber de celler der skal bekæmpe dem (lymfocytterne) og destruerer dem indefra...kroppen har altså ingen mulighed for at ødelægge virus idet de celler der står for den almene bekæmpelse af virus selv er inficeret og ødelægges.
Influenza og almindelig forkølelse (rhino-virus) muterer meget hyppigt og siden de specifikke antistoffer kun kan bekæmpe een enkelt af disse virustyper vil de andre muterede typer stadig kunne give de velkendte symptomer. Hver gang du smittes med influenza/forkølelse så danner du specifikke antistoffer mod netop denne ene virus-type og man vil som regel have livslang immunitet overfor denne, men pga små mutationer i virus vil man nemt kunne smittes med den nye type virus der giver samme sygdom...en stille trøst til når man ligger syg i sengen er dog at man som sagt aldrig ka blive smittet med den samme type virus to gange.