Debat

Jordemoder - 9,4 i snit, for at komme ind?

04. februar 2011 af Abauuz

Kan det virkelig passe? At jordemoder uddannelse, kræver så meget i snit?

På forhånd tak! 


Brugbart svar (1)

Svar #1
04. februar 2011 af SJ11 (Slettet)

læs på ug.dk, og det ser vidst ud til at være 9,4


Brugbart svar (1)

Svar #2
04. februar 2011 af Dulugtergrimt

Ja, det kan det. Ganske enkelt fordi der er relativt få pladser. I København var snittet 10.6 i år.


Brugbart svar (1)

Svar #3
05. februar 2011 af Brateslaav (Slettet)

 Du kunne også benytte dig af en mere praktisk vej gennem social-og-sunhedshjælperskolen..


Brugbart svar (1)

Svar #4
08. februar 2011 af Miibi (Slettet)

Så højt er det da heller ikke. De der forskellige lægeudd. skulle være ret hårde - ikke noget, jeg ville gå igang med, hvis jeg ikke var kvik nok til at hæve mit snit i på en så "let" udd. som gymnasiet /hvor man nu ellers tager sin studentereksamen. Måske er det sundt nok, at systemet sørger for at sortere dem fra, der ikke er kvikke /ikke er vant til at slide med skolen.


Brugbart svar (1)

Svar #5
08. februar 2011 af Brateslaav (Slettet)

Dit udsagn illustrerer smukt dit menneskesyn..


Brugbart svar (1)

Svar #6
08. februar 2011 af Dulugtergrimt

@Miibi

"Så højt er det da heller ikke" -> Er det for at blære dig og gøre opmærksom på, at du selv har et snit på over 10.6, at du skriver sådan noget vås?


Brugbart svar (1)

Svar #7
08. februar 2011 af Miibi (Slettet)

næh, blot en konstatering af, at det ikke er et let studie, og at hvis man er kvalificeret til at kunne gennemføre et af  sværere studie, burde man heller ikke have problemer med at skaffe sig et gennemsnit højere end 9,2, som er lavest optagne på standby i Esbjerg. Og jeg mener ikke, at 9,2 er højt, nej, heller ikke 9,4, som der spørges til i overskriften. Reelt set betyder det jo, at man kan gå ud med et snit på omkring 8½ og komme ind ifølge den der gange med 1,08-regel, tættere på 9, hvis du har 5 a-fag.
Har man problemer med at hæve sit gennemsnit derop, skal man måske kigge på andre studier, der er lettere. Dem findes der masser af.
 


Brugbart svar (1)

Svar #8
08. februar 2011 af Dulugtergrimt

#7

Eller kunne det tænkes, at rigtig mange kvalificerede personer fældes af STX' krav om totalt irrelevante fag? Jeg glæder mig stadig til at se, hvorfor det var nødvendigt for mig at have oldtidskundskab, religion, billedkunst, tysk og dansk (og af og til lidt historie, da det ikke har klinisk relevans at vide, hvornår 2. verdenskrig startede) for at kunne komme ind på medicin. Dette er de fag, der var ved at tage livet af mig i gymnasiet, da jeg ganske enkelt synes det var pisse kedeligt. Der er mange der ikke har sprogforståelse, men tilgengæld sparker overordentligt meget røv i de mere relevante, naturvidenskabelige fag, som fysik, kemi og biologi.

Og nej, HTX er ikke altid en mulighed, når man skal påregne 1½ times ekstra transport hver dag, og man samtidigt gerne vil opretholde et rimeligt socialt netværk.


Brugbart svar (1)

Svar #9
08. februar 2011 af Miibi (Slettet)

I bund og grund synes jeg, at det handler om at tage personligt ansvar for sin egen uddannelse. Så længe, man er et barn er det IMO fair, at voksne tager dette ansvar, men når man når til ungdomsuddannelserne er man IMO gammel nok til selv at tage ansvar.

Hermed mener jeg også, at det fx. er dit eget ansvar, at sørge for bolig i fornuftig afstand af det uddannelse, du gerne vil gå på. Eller alternativt, dit valg i stedet for at acceptere enten forlænget transporttid eller at gå på en for dig mindre attraktiv uddannelse. Som jeg ser det, er det dit eget ansvar, at du har fravalgt HTX.

Det er ligeledes fuldstændigt dit eget valg at opprioritere et socialt netværk ifht. dit studie. Når man snakker om studieegnethed, hvem er så i øvrigt mest egnet: Den, der prioriterer studiet over det sociale og derfor opnår bedre resultater, eller den, der prioriterer det sociale over studiet, og derfor opnår dårligere resultater? Vel at mærke ikke, det sociale i en faglig sammenhæng, men tidskrævende sociale fritidsaktiviteter. Jeg mener, at det er den første person, og heldigvis afspejler dette sig da også i karaktersystemet.
I dette tænkte eksempel er der self. ikke medtaget de heldige, der kan prioritere det sociale højest og stadig opnå bedre resultater, men hvis de er så intelligente, bør de jo også hypotetisk kunne både gennemføre udd. og udføre arbejdet trods prioriteringen, og i så fald er det ikke et problem. Men så heldige er de færreste af os, desværre, det kunne have været hyggeligt.

Mht. kravene er det jo heldigvis ens for alle, kan man sige, ligesom I, der åbenbart (?) er rent naturfaglige /matematiske i jeres interesser, bliver belemret med historie, dansk, samfundsfag, engelsk, + 2. fremmedsprog (her, ikke medtaget religion og old, da i kan fravælge dem ved at vælge fx HTX), belemres os hum-orienterede altså også med matematik, samf, + tre naturvidenskabelige fag, som vi heller ikke kan fravælge, selvom det også er irellevant for os. Vi kan godt blive enige om, at dette måske ikke er hensynsmæssigt i forhold til de videregående uddannelser, hvor det er enten rent hum. eller rent nat., men igen, lige vilkår for alle.
Og igen, hvem er mest studieegnet? Den, der kæmper sig igennem "kedelige" eller ligefrem fag, som er svære for personen, eller den, der affærdiger disse fag og nægter at bruge energi og tid på dem? Man kan ikke altid forvente, at alle de fag, man får på sin udd. er interessante, og det er IMO en god egenskab at have vedholdenhed alligevel.

I forhold til den uddannelse, der netop i denne tråd er tale om, er der imidlertid ikke rigtigt tale om irelevante fag, eftersom jordemoder uddannelsen, bl.a. også indeholder hum.fag-områder som etik, filosofi, kommunikation, psykologi osv. foruden en række samf.fag-områder, fx sociologi.
Der er altså tale om en uddannelse, hvor man ikke bare kan lade være med at kigge på fx hum.fagskarakterer, når man vurderer om en person er egnet.

Min holdning er derfor, stadig, at den person, der er bedre egnet og mere sandsynligt i stand til at gennemføre studiet, tildeles (den dyre) studieplads, frem for en person, der enten har fejlet i evner, motivation, prioritering eller lign, og dermed ikke har skaffet den adgangsgivende karakter.

Jeg synes, det er synd, at nogle ikke kommer ind på drømmestudiet, det synes jeg virkelig. Men jeg synes ikke, at man kan sige, at de ikke har fået chancen - de har bare ikke grebet den eller været i stand til at gribe den, for chancen har de fået.

Og så synes jeg, at det er et godt eksempel på dårlig prioritering ifht. studiet, hvis man bliver trukket ned af fag, fordi man finder dem kedelige, ikke svære, men kedelige. Det er, IMO, at spytte på den dyre gave, man får af staten i form af en uddannelse.


Brugbart svar (2)

Svar #10
08. februar 2011 af Dulugtergrimt

Jeg tror helt bestemt at du fejlagtigt ignorerer det vigtige ved, at have et stærkt socialt netværk. Hvis dette ikke var vigtigt, ville det være nemmere for underviseren at lade eleven sidde hjemme, og ellers undervise via radio/TV. Samvær med kammerater osv. er af stor vigtighed for, at man ikke kører død i et ellers meget trivielt studie, og det kræver ganske enkelt at man har tid. Hvis ikke, ville flere folk falde fra og samtidigt ville vi blive nogle egoistiske røvhuller, der kun har karriere-drømme i hovedet.

Jeg kan ikke se sammenligningen med, at naturvidenskabelige folk stilles på lige fod med humanistiske folk. Må jeg gøre opmærksom på, at de humanistiske elever skal have 2 naturvidenskabelige fag på C-niveau samt 1 på B-niveau, hvorimod de naturvidenskabelige bliver indlagt til at have dansk A, historie A, engelsk + 2.sprog B samt et samfundsfagligt fag på C-niveau. For at opretholde, at det skal være lige for alle, bør man derfor åbne for HTX-muligheder ved alle gymnasie-byer, da jeg på ingen måde ser det retfærdige i, at humanistiske elever kan bo 20 minutter fra deres skole, mens folk, der ønsker et højt gennemsnit, men samtidigt ønsker at slippe for størstedelen af humaniora-fagene må ud at rejse. Det koster flere penge (ja, man kan få statsstøtte til en del af transport, men det skal vel være lige for alle?) + det koster en del mere tid, som man istedet kunne have brugt på at studere sine fag.

Jeg ved ikke, hvem man vil sige er mest egnet til et studie. Lad os tage medicin som et eksempel: Ja, der er visse etiske retningslinjer man bør tage hensyn til, og derfor er samfundsfag imo et fint fag at have som standard på gymnasiet. Men mht. stoffet, så er kemi, fysik og biologi omkring mennesket det, der skal bruges, og derfor også det, man bør se på, når man optager folk. Hvad skulle det hjælpe at tvinge folk igennem den russiske revolution? Hvad skulle det hjælpe folk at vide, at Herman Bang skrev i den impressionistiske periode? Desværre er mange af mine naturvidenskabelige brødre ikke velsignede med hjerner, der kan sluge dette råt, men alligevel skal det tvinges ned i halsen på dem i 3 år, med stor indflydelse på deres afsluttende gennemsnit, og dermed afskære dem muligheden for, at komme ind på det studie, de gerne vil. Jeg er sgu ikke bleg for at sige, at jeg hellere ser top-eleven i kemi, fysik og biologi få studiepladsen på medicin, hvorimod eleven der er moderat i de 3 nævnte fag, men tilgengæld er super god til illiaden, dansk, historie og tysk desværre må se studiepladsen passere.

For at opsummere, så må du endelig ikke tro, at humanistiske elever og naturvidenskabelige elever har samme vilkår! Alle elever propfodres i 3 år med humanisme på STX, og hvis man vælger STX fra og går på HTX, så må fritiden og lektielæsningen lide. Dermed er det lidt som at vælge mellem pest eller kolera, når man som naturvidenskabeligt orienteret står og skal vælge uddannelse, hvis man bor i en by, der ligger midt mellem 2 HTX'er, men samtidigt indeholder STX: Tvungen humanisme i 3 år med deraf følgende degradering af gennemsnit eller 3 år med ekstra månedlig udgift samt ca. halvanden time mindre til lektielæsning (hvis man da alligevel vælger, at opretholde et nogenlunde socialt netværk).

Forresten, så kan jeg være skide ligeglad. Jeg opnåede det jeg ville og kom ind på det studie jeg ville. Jeg havde det ikke selv SÅ slemt med de humanistiske fag, men jeg ved at rigtig mange fra min klasse havde, og de måtte derfor tage til takke med en uddannelse, der var lidt længere nede på deres drømme-liste. Er det fair? Det mener jeg sgu ikke.

Så skru ned for arrogancen med, at hvis man ikke kan få et højt snit, så er man slet ikke egnet til et hårdt studie. Det er noget bavl at fyre af, og vidner om at du sgu nok ikke har nogen anelse om, hvordan det KAN føles for naturvidenskabelige elever at blive nakket, fordi de ikke kan analysere en skide tekst i dansk.


Brugbart svar (1)

Svar #11
08. februar 2011 af Spontaneous-123 (Slettet)

Great, er enig med jer begge. På den ene side burde det kun være karakterene i de for studiet relevante fag i gymnasiet, der var afgørende for, om hvorvidt kunne komme ind eller ej på sin videregående uddannelse. På den anden side, hvis man kan score gode karakterer i kemi/fysik/matematik, burde man også kunne sludre sig til nogle ti-taller i de humanistiske fag på STX-niveau.  


Brugbart svar (1)

Svar #12
09. februar 2011 af Miibi (Slettet)

For at starte med det sidste først: Nej, jeg ved ikke hvordan det føles at blive nakket for ikke at kunne analysere en tekst i dansk, men med din selvproklamerede naturvidenskabelige idé ved du nok heller ikke noget om hvordan det er at græde sig igennem en eksamen i fysik, fordi man ikke forstår et eller andet med lys. Den arrogante her, er dig, ikke mig. Det er ikke mig, der går ud fra, at jeg har haft det hårdere end andre, at det er "systemets" skyld og ikke min egen, når tingene ikke er lykkedes for mig. Det er ikke mig, der går ud fra, at andre succes må skyldes, at de har haft bedre vilkår.
Jeg kunne sagtens gøre som dig - sætte mig ned på måsen og hyle over, hvor forfærdeligt uretfærdigt det hele var. Jeg vælger, at lade være - nej, du får ikke min historie om, hvordan man kan blive fortabt i systemet. Jeg vælger, at lade være med at skyde skylden på andre. Det lyder måske helligt - men helt ærligt, vil jeg hellere lyde hellig, end selvcentreret.

Og så, fra en ende af. Det er jo lidt af en påstand, du kommer med, at man er nødt til at have et stærkt socialt netværk for at kunne holde motivationen i et studie. Igen, må du undskylde, men jeg ser det lidt som en ophøjelse af din egen personlighedstype. Masser af mennesker klarer sig igennem med familieopbakning og mindre netværk uden problemer i øvrigt. Læg i øvrigt mærke til, at jeg ikke fornægter behovet for social kontakt med andre mennesker, blot at denne sociale kontakt nødvendigvis skal finde sted med a. mennesker, man allerede kender, hvorfor man er nødt til at vælge samme uddannelsessted som sine venner fra tidligere og b. i form af tidskrævende fritidsaktiviteter fremfor den sociale kontakt, man kan opnå på skolen i forbindelse med, at man møder op til undervisning. Det, jeg protesterer imod er, at man skulle have behov for at være en del af festudvalget, tage i byen hver weekend, ofte gå i biografen osv. Det er hyggeligt at gøre disse ting, hvis man har tid, men ikke nødvendigt. Kan man ikke holde motivationen oppe uden disse ting, er det måske en smule dumt at starte på et hårdt studie, hvor der er meget begrænset tid til den slags, og det dermed er dømt til at fejle på forhånd.


Så  vender du også igen tilbage til boligsituationen, som jeg igen, må sige, er 100% dit eget (evt. dine forældres) valg, og at det er fuldstændig absurd at påstå, at du er blevet tvunget til noget som helst. Ovenikøbet er det ikke er det en grov generalisering, at fordi DU bor uheldigt i forhold til HTX-skoler, skulle resten af landets unge også gøre det. Jeg kan forsikre dig om, at der også er Nat'ere, der bor klods op af HTX'skoler, ligesom der er Hum'ere, der kører flere timer i bus hver dag. Fx havde en stor del af min sproglige  gymnasieklasse mellem 1-2 timer med bus, hver vej. Og kortere til nærmeste HTX. Skulle jeg ud fra mine erfaringer, konkludere på samme måde som dig, at dette er en generel tilstand, må jeg derfor komme frem til, at du lyver. Min pointe er ikke, at du lyver, (jeg tror såmænd gerne på, at du og sikkert også nogle, men ikke alle andre har boet uheldigt i forhold til HTX) men at din generalisering ikke holder.
Ligeledes vil jeg lige påpege, at siden en del af lektielæsningen netop er læsning, er det en aktivitet, der nyttigt kan forenes med busture. Og nej, skulle du være en af dem, der bliver køresyg og ikke kan læse i bussen, er det heller ikke statens fejl. Og ja, hum-studerende bliver også køresyge så heller ikke der, har du det hårdere.

Desudent tager du igen fat i det eneste punkt, som jeg har givet dig ret i (?). Jeg kan ikke helt gennemskue din taktik i denne henseende, undtagen den mulighed, at du ikke har forstået, hvad jeg har skrevet (og i så tilfælde kan man måske sige, at det ville have været godt for dig med lidt mere øvelse i at afkode tekster). Nej, jeg synes heller ikke, at HB er relevant for kommende læger. Ikke, at jeg derfor mener, at danskfaget helt kan undværes - jeg mener stadig, at det er sundt også for nat'ere at blive trænet i at udtrykke sig på dansk og engelsk, men måske ikke nødvendigvis i litteraturhistorie eller analyse af skønlitterære tekster.

Igen, har du ikke styr på fakta omkring fagene, for du er faktisk ikke tvunget til at have historie på A. Du kan tage en HTX og dermed få teknologihistorie på C. Jeg har allerede forklaret, hvorfor jeg mener, at danskfaget ikke bør fjernes helt, og Engelsk B-niveau er IMO ligeså nyttet for jer nat'ere, som det er for os andre, i og med at det fag egentlig blot bidrager med træning i at udtrykke sig på og læse engelsk. Jeg er overbevist om, at engelskfaget ikke er obligatorisk pga. de tekstanalytiske kompetencer, man opøver i faget, men pga. det nyttige (og almendannende) i at kunne tale og forstå engelsk i en globaliseret verden, og dermed indgå i et i stigende grad internationalt erhvervsliv og forskning.
Jeg ved ikke med medicinstudiet, og jeg vil ikke gå ud fra medicinstudiet, men jeg ved, at i de andre fag, jeg har været i berøring med, bl.a. veterinærmedicin, er en stor del fagligt stof, fx. nyere forskning kun tilgængeligt på engelsk. Det gælder i øvrigt også mit eget fag, som ironisk nok er nordisk sprog, og ikke engelsk sprog.

"Forresten kan jeg være skideligeglad" - føler du dig virkelig så trængt i diskussionen, at du har behov for at distancere sådan dig fra den (igen ironisk med tanke på din udvidede inddragelse af din egen person)? Dårlig stil. Ja, du kan være fuldstændig ligeglad med, hvad jeg mener, ligesom jeg kan være ligeglad med, hvad du mener. Men så skulle du måske færdes et andet sted, end et debatforum (?), hvor man netop løber den - overhængende - risiko at blive modsagt fra tid til anden. Især hvis man på ubehagelig vis angriber andres person og kommer med umotiverede beskyldninger (hurra for janteloven). Det har en tendens til at få folk til at svare. Bare et tip, hvis du virkelig er så uinteresseret i at høre holdninger, der ikke lige er de samme som dine egne.

Mht din klasse mener jeg - igen - at de selv har valgt en alment dannende uddannelse, der indeholder de fag, der ses som alment dannende, bl.a. old + historieA fx, og hvis de havde så store problemer med dem, kunne de have valg HTX og undgået alt andet end Herman bang (og for god ordens skyld vil jeg igen nævne, at jeg synes du har ret omkring litteraturhistorie skønlitteraur-analyse, bare, hvis du havde glemt det. Igen) :)
Jeg kan også komme i tanke om en anden, der har taget forkerte valg og er endt med fag, de ikke havde talent eller interesse for (måske giver det dig et hint om hvem, hvis du tjekker min studieretning ud), men altså... Det er da denne persons eget valg, bommert så at sige, og helt ærligt. Det var da ikke nogen andens skyld. Ligeså er dine klassekammerater selv ansvarlige for de valg, de har taget, for de var bestemt ikke tvunget til det, og de havde rent faktisk andre alternativer.


Brugbart svar (1)

Svar #13
09. februar 2011 af Dulugtergrimt

Jo, den arrogante ER netop dig, med proklamationen om, at hvis man ikke kan klare at få et højt gennemsnit på en ungdomsuddannelse, så er en af de hårde (eller, skal vi ikke bare kalde dem "lange"?) nok ikke noget for dig. Det eneste jeg egentligt prøver at påpege for dig er, at rigtig, rigtig mange bliver knaldet på fag, som de ikke interesserer sig for, og dermed ikke bør blive knaldet på. Jeg antager heller ikke, at jeg har haft det hårdere - det gør du tilgengæld, fordi de humanistiske har det så hårdt, at de skal kunne et fag på C-niveau. Igen må jeg pointere, at de naturvidenskabelige på STX skal kunne 2 fag, som de ikke selv har valgt, på A-niveau. Der ER forskel på 2xA og 2xC.

Mht. det stærke sociale netværk, så tænker jeg ikke på at gå i byen hver weekend osv. Det bør alle generelt stoppe med, hvis de ønsker et højt gennemsnit. Så meget er jeg enig med dig i. Men jeg er ikke enig med dig i, at det ikke kan være vigtigt at komme ud blandt andre end den hjemmeboende familie, hvor man sidder og rådner på sit værelse og terper den ene ting efter den anden. Det er lidt, som når du læser til eksamen: Alle anbefaler, at man kommer ud blandt andre mennesker. At få skabt afstand til studiet af og til er sundt. Du bør selv prøve det.

Jeg ser ikke, hvorfor du bringer op, at man ikke er tvunget til at have historie på A-niveau. Ja, man kan igen tage på HTX, men selve diskussionen drejer sig (jeg ved ikke, om du har bemærket det) om, at STXs naturvidenskabelige linje rent faktisk er 2 fag naturvidenskab på højt niveau og 2 fag humaniora på højt niveau, hvorimod den humanistiske linje ender ud med 4 humanistiske fag på højt niveau.

Det er et faktum, at der er flere STX-institutioner i Danmark, end der er HTX-institutioner. Ca. 3 gange så mange STX som HTX. Dermed VIL der gennemsnitligt være større afstand for de naturvidenskabsinteresserede til deres ønskeuddannelse end der er til den humaniora-interesserede, og det afføder ganske enkelt, at de bliver "nødt" til at tage STX-uddannelsen, hvis de vil ud og have et nogenlunde normalt liv også. Husk på, at selvom folk går i skole er de stadig unge. Du mener, at alle unge på en ungdomsuddannelse bør sidde på værelset, som nævnt tidligere, og rådne op i noter, om hvad Herakles nu gjorde? Hvis nej, er det så fair at det kun er de naturvidenskabelige der skal det? Uanset hvordan du vender og drejer det, så er 1½ time om dagen ekstra til transport altså en del for en elev i et gymnasie, der også skal lave afleveringer, lave de normale lektier osv.. Javist, der kan forekomme tilfælde, hvor man bor så langt ude på landet, at den eneste offentlige transport er en vogn med en ged foran som kun kommer forbi 1 gang om dagen, og at man som humanistisk studerende kommer til at skulle rejse 1 time frem og tilbage.. Men i det store hele er der større afstand for de naturvidenskabelige end for de humanistiske. Desuden er bussen sgu ikke verdens bedste sted at læse. Det er ganske enkelt ikke muligt at sidde ordentligt i en fyldt bus, samtidigt med den konstante støj, når dørene åbner og lukker, folk taler sammen, taler i mobil osv.  umuliggør en optimal koncentration.

Jeg mener ikke, at jeg er skide ligeglad med, hvad du mener. Jeg mener, at jeg kunne være skide ligeglad med, hvordan hele systemet er bygget op da jeg ER kommet igennem, men at jeg giver mig tid til at kæmpe for et mere retfærdigt uddannelsessystem, hvis du er naturvidenskabelig i ungdomsuddannelsen og vil fortsætte på en uddannelse, der indebærer mere naturvidenskab end det indebærer humanistiske fag. Læg forresten mærke til, at det eneste fag jeg IKKE brokker mig over, er engelsk. Alligevel er det engelsk, som du bruger mest energi på at forsvare. Engelsk var pisse kedeligt, men jeg ved udmærket godt at det er nødvendigt på minimum B-niveau.


Brugbart svar (1)

Svar #14
09. februar 2011 af Miibi (Slettet)

Først og fremmest, så er det dig, der bliver ved med at tage engelsk og historie op, fordi du bruger det igen og igen, når du regner sammen, hvor mange hum-fag, i skal have.
Strengt taget har i danskA, teknologihistoriec og 2. fremmedsprog, og så samf, som hverken er hum. eller nat, som i ikke skal bruge til noget, og du siger jo så, at i faktisk skal bruge samf.
1 fag, på højt niveau, 1 fag på mellem, og 1/2 på c.. Så bliver du ved  med at sige, at STX'ere er tvunget til at have 2 fag på høj niveau - men de er ikke tvunget til at være STX'ere. De har selv valgt den af uddannelserne, der indeholder disse fag. Det ville da være det samme, som hvis jeg valge en HHX og brokkede mig over alt det der økonomi.

Om du kan læse i bussen er for så vidt ligegyldig. Igen er vi ude i noget hvor, jeg har andre erfaringer. To muligheder: Dit grundlag for at generelisere holder ikke, eller du lyver.  Vælg selv.

Din boligsituation er igen dit eget valg. Du kunne gøre, som nogle studerende, få dig et job og flytte tættere på. Du kunne køre i bus. Dine forældre kunne flytte. Du har muligheder. Du/i har selv valgt at bosætte jer langt fra et relevant uddannelsessted. Din boligsituation er dit eget problem, og afstanden til HTX er ligeledes dit eget problem.

At skulle oprette ligeså mange HTX som STX er simpelthen uøkonomisk, når efterspørgslen ikke er det samme. Ligeledes har jeg svært ved at se det fair i, at oprette samme antal pladser på de to institioner, når der er forskellig efterspørgsel. Skal der så enten stå en masse HTX'er tomme rundt omkring, eller skal vi afvise en masse ved STX? Nej, udbud og efterspørgsel.

Igen bruger du et meget stærkt sprogbrug til at beskrive, hvordan vi "rådner op" på vores værelser (?!), og jeg kan ligeså godt sige, at den slags retoriske kneb virker ikke på mig, min umiddelbare tanker er egentligt, at man tyer til den slags følelesladede billeder, fordi man løber tør for saglige argumenter. Jeg ved ikke, hvorfor du bruger det, men nu kender du mine tanker omkring det.
Når det er sagt, mener jeg faktisk ikke, at det er nogen skade til, at man i ugens hverdage bruger fritiden på sit hjemmearbejde i stedet for vennerne. Og så mener jeg i øvrigt, at du fuldstændig overser muligheden for det sociale i studiegrupper eller at læse sammen med klassekammerater. Du har gået meget op i, i debatten, at du ikke ville have tid til venner, hvis du skulle køre 1½ time mere i bus. Hvad jeg egentlig prøver at sige er, at venner ikke behøver være så tidskrævende. Det er igen noget, man selv styrer.

Og jeg har ikke brug for råd til min eksamenslæsning, tak, det er jeg faktisk rigtig god til :)
Hvad jeg derimod godt kunne bruge, fra sådan en veluddannet fyr, var at du holdt liiiiidt igen på de personlige angreb. Det begynder at være trættende at debatere, når der ikke overholdes almindelig god opførsel.


Brugbart svar (2)

Svar #15
09. februar 2011 af Dulugtergrimt

Jeg har slet ikke nævnt engelsk, før du gør det, udover når jeg opremser hvilke fag vi skal have? Og du bliver ved med at ævle om teknikhistorie C. Historie A er stadig obligatorisk, så hold nu kæft med det.

At læse i en bus er ikke kun mit problem. Det er manges problem. Jeg tror generelt du skal passe på med at sige "hvis jeg kan, så kan andre også". Det er sgu lidt et problem i dine holdninger: du mener, at alle er ens og at alle kan det samme. Desværre er virkeligheden en helt, helt anden. Se forskellene på de mennesker der lever rundt omkring dig. Der er også folk, der ikke kan stå op om morgenen men har det bedst med at arbejde ud på natten (ikke at det er diskussionen vedkommende, men det viser igen forskellen på folk og hvordan de arbejder bedst).

Hvordan harmonerer det, med at man skal have tid til sine studier og prioritere sine skoleting med, at man skal ud at have et arbejde? Ren selvmodsigelse. Du mener man skal prioritere sin skole højt, og det vil du gøre ved at rive 2 aftenener om ugen ud til at rende rundt og arbejde. Er det hensigtsmæssigt? Jeg kan godt lide, at du prøver at køre ansvaret over, så det udelukkende er på eleverne og deres familier, når der ikke er HTX-muligheder i deres nærområde. Igen er det bare, at man ikke opretter lige vilkår for alle, når folk (i din optik) skal være tvunget til at flytte fra det område de har kendt længe.

Løsningen på, at sørge for HTX til de elever, der bor langt fra (måske midt imellem 3 forskellige institutioner) kunne være, at man ganske enkelt gik ind og oprettede en gymnasial linje, hvor dansk A erstattedes med dansk C, historie gik over og måske blev teknologihistorie, alternativt på et B-niveau, samtidigt med at man degraderede eller måske fuldstændigt fjernede 2. fremmedsprog. Vi er sgu efterhånden så moderne et samfund, at den gamle opfattelse af, hvad det vil sige at være dannet er ganske forældet. Det er bestemt muligt at være dannet, selvom man ikke gennemgår de nuværende obligatoriske STX-fag. Jeg mener, at man bør gøre op mod det, og sikre at elevernes skolegang foregår, så elevernes interesse fastholdes i stoffet. Der er sgu ingen dansklærer der har interesse i, at sidde med en halv klasse af uinteresserede unge mennesker. Det går ud over undervisningen, og det kan man umiddelbart gøre noget ved, da det ER et problem. Ikke bare for de unge der ikke bryder sig om faget dansk, men også for samfundet, at der postes en masse penge i noget, der egentligt ikke lykkes som det skal.

Mine valg af udtryk afspejler ikke, at jeg er ved at løbe tør for saglige argumenter. Det siger egentligt ikke andet, men det viser vel et eller andet sted at du er humanistisk, at alt skal analyseres? ;)

Jeg har intet imod at man skal bruge tid på sine lektier. Bevares, det er trods alt læring vi er der for, og det koster tid. Jeg er bare imod, at man skal bruge hele sin dag på det. Det kan ikke være rigtigt, at man skal bruge 3 timer i skolen og derefter 2 timer hjemme på noget, der ikke interesserer en. Ville du selv, af egen fri vilje, bruge tid på noget, der ikke har din interesse og som du ikke skal bruge videre i dit liv?

Enten er du meget følsom, eller også ved du ikke hvad du skal sige til mig, udover at jeg ikke opfører mig "pænt" i diskussionen. Pt. er det dig, der ikke kan komme med andre argumenter end "du bruger stærke retoriske udtryk" og "du laver personangreb". Hvis du ikke kan tåle, at der bliver sat spørgsmålstegn og debatteret ved din holdning om, at "alle kan få et højt gennemsnit", så skru ned for arrogancen næste gang du støder ind i et emne som dette. Det holder sgu ikke vand at komme med sådan en gang ævl og så sige, at nu vil man ikke diskutere mere, fordi der kommer personangreb (som jeg rent faktisk ikke kan se i nogle af mine tidligere indlæg. Du er vel bare nærtagende?).


Brugbart svar (1)

Svar #16
09. februar 2011 af Miibi (Slettet)

Nej, jeg ville ikke selv af egen fri vilje bruge tid på noget, der både var ubrugeligt og som ikke interesserede mig. Og derfor undrer det mig også, at du har valgt at gøre det. Men havde jeg taget et uheldigt valg, ville jeg enten sørge for at komme ud af det - eller rent faktisk, ja, bruge de 2 timer på at gøre det. Siden vi nu alligevel er inde på det, så tog jeg faktisk et crappy valg af ligepræcis den art, og jeg brugte faktisk tiden på det for at få en god karakter alligevel. Ligeså mener jeg, at dine klassekammerater selv skulle have taget ansvar for deres dårlige valg (her henviser jeg selvfølgelig til dem, som du tidligere har nævnt, ikke kunne finde ud af hum.fagene på gym)

Det er da rart, at vi kan blive enige om, at mennesker ikke er ens - så kan vi jo feje de argumenter af bordet, som du har lavet ud fra generaliseringer baseret på, hvordan du er som person. Fx. at man ikke kan læse i bussen - du kan (åbenbart) ikke læse i bussen - det betyder ikke, at man ikke kan.

Og ja, jeg mener, at det udelukkende er eleverne og deres forældres skyld, at de har valgt at bosætte sig i et område uden en relevant uddannelse. Faktum er, at de selv har valgt at bo, hvor de bor. Ingen har udstukket et stykke land og sagt: Her skal i bo! Det er præcis samme vilkår for at komme på HTX som på STX mht. transporttid i og med, at folk helt selv bestemmer, hvor de vil bo.
Hvis forældrene så vælger ikke at støtte deres børn, ved at bosætte sig langt væk er det selvfølgelig synd for barnet. Men sådan er vilkårene jo desværre, når man er barn - man er i mange tilfælde afhængig af forældrenes valg. Men, som vi allerede er blevet enige om, er folk jo forskellige, og måske kan vi udvide den med, at folk også modtager forskellig støtte fra deres forældre? Og det kan staten ikke blande sig i. Det er simpelthen en del af vores personlige frihed, som vi er så glade for. Denne frihed, er den samme ting, der giver dig frihed til at bosætte dig langt fra en relevant uddannelse, til at vælge en uddannelse, der ikke passer dig osv. Man kunne selvfølgelig inddrage friheden og rent faktisk tvinge folk til at bo bestemte steder alt efter hvilke evner de havde, og dermed hvilke skoler, de skulle på, men det bliver måske en tand for kontrollerende.
Når jeg derfor mener, at man kan blive nødt til at arbejde, er det således ikke, fordi jeg finder det ideelt, men fordi jeg mener, at det er én måde at tage konsekvensen af uheldige valg - godt nok valg, der er foretaget af dine forældre, men det er nu engang forældres ret at tage valg, der ikke er ideelle for deres børn, og jeg synes på den anden side set også, at det er problematisk at fratage forældrene denne ret. Er du over 18 kan du få udeboende su og flytte til en by med HTX uden at behøve arbejde, og så er der jo intet problem.

Igen er det uøkonomisk at oprette speciale linier på gym, når behovet allerede er dækket via HTX. Der vil jo stadig være brug for de gamle linier til den overvældene mængde af nat'ere, der vælger gym netop fordi, de gerne vil have en bredere uddannelse. Det burde en matematiker vel egentlig godt kunne se det logiske i?

Følsom og følsom. Jeg bryder mig ikke om, at folk er uhøflige på dén måde. Jeg søger generelt, at undgå folk, der ikke kan tale pænt til andre. Som jeg ser det, er der ingen grund til at udsætte sig selv for gentagne fornærmelser. Jeg har ikke noget imod at debatere - slet ikke, faktisk - men, jeg synes, at det er en underlig indstilling, at man ikke kan debatere uden at være uhøflig. Jeg har opfattet dig som uhøflig lige siden din allerførste kommentar til mig, men af ren høflighed, synes jeg ikke, at jeg ville gå i rette med det. Imidlertid en spændende debat, og den kunne jeg godt have tænkt mig at forfølge. Men hvis dette skal være tonen, såe.. Ja, du kender citatet "man skal ikke diskutere med idioter, de trækker dig ned på deres eget niveau og slår dig med erfaring" udskift idioter med uhøflige mennesker, and there you go. Jeg synes egentlig, at jeg er blevet trukket langt nok ned nu.

Og så gjorde jeg egentlig bare opmærksom på, at dine følelsesbetonede retorik ikke overbeviser mig, snarere tværtimod. Som nat'er skulle det vel egentlig være mere naturligt for dig, at argumentere ud fra fornuft?

Sidst, men bestemt ikke mindst, så ser jeg meget gerne, at du ikke forsøger at lægge mig ord i munden. Jeg har aldrig sagt, at alle kunne få høje karakterer. Jeg har sagt, at karaktererne afspejler, hvor studieegnet man er, både i forhold til indsats og evner. Det er to meget forskellige ting. Desuden har jeg sagt, at netop disse to ting i forhold til mange uddannelser er gode indikatorer på, hvem der er bedst egnet til at gennemføre uddannelserne.
Og så den ting, som folk åbenbart synes er så skrækkeligt: Jeg synes, det er fint, at man sorteres fra nogle af de sværere uddannelser (som altså også kræver en stor arbejdsindsats af de studerende, hvad der jo er meget forskel på fra uddannelse til uddannelse), hvis man ikke udviser både gode evner og god indsats - afspejlet ved karakterer.


Brugbart svar (2)

Svar #17
09. februar 2011 af Anxyous (Slettet)

 Miibi, en universitetsuddannelses sværhedsgrad er ikke givet ved adgangskvotienten.


Brugbart svar (1)

Svar #18
09. februar 2011 af Dulugtergrimt

Jeg tror bare vi lukker den her. Du accepterer at se folk som forskellige, men ser, for eksempel, alligevel ud til at mene, at jeg er den eneste der ikke kan læse i bussen. Tror du helt seriøst selv på det? Skal vi ikke gøre noget for at hjælpe de måske 30%, der vil være tvunget til at læse i bussen? De er måske intet værd for samfundet, fordi de ikke er studieegnede, som du selv (åbenbart i høj grad) var.

Derudover kan man godt høre, at du ikke er så meget inde i, hvad det koster at bo forskellige steder. Rigtig mange uddannelser er koncentreret, hvor der er mange mennesker. Hvis man skulle følge dig, og bosætte sig hvor uddannelserne er, så ville samtlige boliger i KBH-området blive revet væk + udkantsdanmark ville blive endnu mere tomt for mennesker. Er det hensigtsmæssigt, at vi sorterer i det, således at dem med penge nok kan bo i KBH tæt på deres uddannelser og få et højt gennemsnit, hvorimod dem, der af forskellige årsager ikke var så heldige at få penge nok, må tage til takke med et lavere gennemsnit? Igen vil du sige, at man du er beviset på, at man skal kæmpe for et godt gennemsnit. Jamen hov - blev vi ikke lige enige om, at alle mennesker er forskellige og vores (dvs. din og min) personlige erfaring bare skal fejes af bordet?

Og til sidst er det ret subjektivt af dig at mene, at jeg ikke argumenterer ud fra fornuft. Hvis du mener det om alle du diskuterer med, så kan du jo netop ikke diskutere. Du mener én ting er fornuftig - jeg mener en anden ting er fornuftig. Diskussionen om, hvad der er mest fornuftigt skaber debatten. Hvis vi var enige, skulle vi så diskutere?

Men som sagt lukker vi den her, da vi er uenige og egentligt bare bliver ved med at sige det samme og det samme igen og igen. Det eneste jeg egentligt ville fortælle dig var, at det var sindssygt arrogant at sige, at hvis man ville på et "svært" (notér, hvad Anxyous siger, forresten) studie, så var det intet problem at skaffe et højt snit.

God vind fremover skal du nu alligevel have ;)


Brugbart svar (1)

Svar #19
09. februar 2011 af MaibritG

Jordmoderuddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der tager 3 1/2 år at gennemføre, og kan vel i den sidste ende sammenlignes lidt med læreruddannelsen, og kan slet ikke sammenlignes med en færdiguddannet cand.mag eller cand.scient. En universitetsuddannelse tager 5 år, er bestående af en bachelor og en kandidat og er på et højere niveau end en professionsbacheloruddannelse. Årsagen til at gennemsnittet for jordmoderuddannelsen er så højt skyldes dels få pladser og mange ansøgere - og ikke det faglige niveau.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (1)

Svar #20
10. februar 2011 af Miibi (Slettet)

Det er ikke fornuftpræget retorik at argumentere med følelsesprægede billeder, som når du siger, at folk "sidder og rådner op..". Det siger jeg ikke til alle, jeg debaterer med, det siger jeg til dig, fordi du gør det. Jeg kan ikke huske, hvem det var, der sagde, at retorik er noget man griber til, når argumenterne ikke holder. Det er ikke subjekttivt, når jeg slår ned på konkrete eksempler. Ydermere har jeg ikke sagt, at hele din argumentation var følelsesbaseret, jeg har sagt at når du gør det, får det mig til at tænke, at du ikke kunne finde på et godt logisk argument.

Lige inden vi lukker den, vil jeg gerne igen rette nogle af de ting, du påstår, at jeg har sagt (hvilket i øvrigt er en temmelig lousy form at debatere på, i mine øjne, at forsøge at lægge folk ord i munden).

Jeg har - og dette har jeg vidst været omkring før - ikke sagt, at fordi nogen kan, kan alle. Det var dit resonnement, ikke mit. Jeg har i tillæg hertil heller ikke sagt, at du er den eneste, der ikke kan læse i bussen, blot, at jeg heller ikke er den eneste, der godt kan.

Dit eksempel med KBH holder ikke i forhold til gennemsnit, da der ligger ungdomsuddannelser mange andre steder i landet. At bo i KBH garanterer derfor heller ikke højere gennemsnit end dem, der bor i de mellemstore byer med HTX, hvor det er billigere at bo.
I øvrigt beskriver du meget godt uddannelsessituationen for universitetsstuderende på de uddannelser, der kun kan tages i KBH, men det er jo så en anden side af sagen - og indeed, synes jeg faktisk ikke, at dette er en ønskværdig situation. Men langt fra, hvad debatten handlede om.

Og så har jeg i øvrigt heller ikke sagt, at sværhedsgrad er angivet ved kvotienten, men at jeg synes, det er udemærket, at nogle af de hårde uddannelser samtidig er dem, der har en høj kvotient.

Når du søger ind på en universitetsuddannelse efter studentereksamen, søger du også kun ind på en bacheloruddannelse, ikke en kandidat.


Forrige 1 2 Næste

Der er 32 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.