Studievejledning

Eksamensbevis

22. april 2014 af OnceUponATime

Hej allesammen!

Nogle ideer til hvordan man kan forbedre sit gennemsnit før man har afsluttet gymnasiet? Sådan at man "ikke lukker og låser" sit eksamenbevis?

Jeg kunne nemlig godt tænke mig at forbedre mine karakter i nogle af de fag jeg har trådt i spinaten i..

Hvordan gør man? Dropper man ud, eller hvad? Jeg ville synes, at det ville være ret ærgeligt, at droppe ud idet jeg snart aflsutter 2.g og begynder i 3.. Jeg har endda klaret mig rigtig godt i nogle fag, men virkelig trådt i spinaten i andre.


Brugbart svar (0)

Svar #1
22. april 2014 af jnl123

Vi vil skam alle sammen gerne have bedre karakterer (og bedre alle mulige andre ting)!!  :)  Det bedste man kan gøre er at fremover tage ved lære af de ting man har gjort godt og mindre godt.

Har du en helt konkret fremtids-plan som involverer et mindste-krav for karakterer?

Det kan meget sjældent betale sig at spilde tid på at droppe ud eller gå om. Tiden går......


Svar #2
22. april 2014 af OnceUponATime

#1 Det gør den nemlig, og det er derfor jeg vil undgå at gå så mange år om!

Jeg vil meget, meget, meget gerne ind på medicin! De to forrige indlæg i forummet "Studjevejledning" er også skrevet af mig, i mit desperate forsøg på at finde en udvej..


Brugbart svar (0)

Svar #3
22. april 2014 af jnl123

Der er jo desværre mange flere som gerne vil være læger, end hvad der er pladser til. Heldigvis er verden uendelig stor. Nogen søger til udlandet, hvor adgangs-kravene er anderledes. Nogen knokler sig gennem en sygeplejerske-uddannelse, i håb om at kunne læse videre til læge. Nogen snyder med deres eksamens-bevis.

Uden at jeg ved så meget om det, så tror jeg nok at Syddansk Universitet er begyndt at holde optagelses-prøver og have mindre fokus på karakterer. Men det kan du helt sikker læse om på deres hjemmeside.

Men hvis naturvidenskab og biologi ikke er dine stærke sider, så er det måske heller ikke det rette for dig - eller? Psykologer hjælper også mennesker, og det er en meget mindre naturvidenskabelig uddannelse..

Og jeg vil lige tilføje, at det at være læge kan være meget mere barskt for sindet, end hvad beskæftigelsens har af image. Mange bliver negativt overraskede når de først er kommet i gang.


Svar #4
22. april 2014 af OnceUponATime

#3 Jeg kan se hvad du mener. Jeg har forhåbninger og forventninger om at klarer mig rigtig fint i matematik næste år. Mit problem er dog bioteknologi.

Jeg præsterer nu heller ikke så tilfredsstillende i idræt, og forventer derfor et 7-tal.

Fysik ser det ud til, at jeg afslutter med 7 i mundtligt og 10 i skriftligt.

Dansk overlever jeg, det samme gælder forhåbentlig historie. Engelsk går jeg ud fra, at jeg tilnærmelsesvis kan afslutte med 12-12 i år. Tysk som jeg ligeledes afslutter i år, er måske en 10-10'er.

Religion er min passion, så det fag forventer jeg at slå igennem med næste år. Oldtidskundskab er barnemad har jeg hørt.

Mit problem er hermed 7-tallet i idræt, 7-tallet i mundtlig fysik og bioteknologi (kemien driller ikke bare, men ligefrem mobber). Jeg vil dog sige, at jeg er meget bedre til biologien end kemien. Men vi har ikke haft andet end kemi, og lidt om hjertets anatomi?

Hvad angår lægearbejdet som praksis, har jeg altid været inspiret af min familie som består af mange læger.. Min mor, min mormor, min kusine, mine mors fætre mm..

De har været min store inspiration, og når jeg engang imellem tager med min mor på arbejde, ønsker jeg virkelig, at kunne bidrage lige så stort som hende og de andre læger...

Mon ikke jeg også kan risikere et 7-tal i mundtlig matematik næste år?


Brugbart svar (1)

Svar #5
22. april 2014 af jnl123

Så kan jeg sagtens forstå, du gerne vil være læge, hvis det ligger i familien. Og som sagt er der stadig masser af muligheder selvom man ikke har et snit på 11-12 stykker.

Det vigtigste er nok at man først og fremmest tager beslutningen om at gå efter det. Så undersøger mulighederne grundigt, og hvad de kræver. Og så holder fast i beslutningen om at gå efter det i forhold til hvad det kræver - det er en vedvarende proces.

Hvis du f.eks. gerne vil have 10 i mundlig mat næste år, så får du det. Men kun hvis du virkelig gerne vil, og løbende husker dig selv på, at det er det du virkelig gerne vil.


Svar #6
22. april 2014 af OnceUponATime

Hvad sker der, hvis jeg løbende bliver ved med at huske mig selv på, hvad jeg vil? Vil jeg så bore dybere i mine lektier? Men hvad så, hvis jeg stadigvæk ikke forstår det? Feks kemi? Og ender måske med et gennemsnit på 7 i faget, som kan ødelægge gennemsnittet? Skal jeg acceptere det? Eller kan dette undgåes?
Jeg vil gerne sige tak for de inspirerende ord, de opmuntrer stærkt :)

Brugbart svar (0)

Svar #7
23. april 2014 af jnl123

Jeg tror det har noget at gøre med, at man aktiverer nogle neuron-forbindelser i hjernen. Jo mere man bruger de samme hjerne-funktioner, jo bedre bliver man til netop de ting - ligesom at jo mere man træner en muskel, jo stærkere bliver den. Men det ved læger meget mere om end jeg gør :)

I sidste ende kan hårdt arbejde og fornuftig prioritering af tid bringe dig hvorhen du gerne vil. Som regel er det sådan at: man er god til de ting man godt kan lide, fordi de ting man godt kan lide, er de ting man bruger mest tid på. Så spørgsmålet er nok først og fremmest hvad du gerne vil.

Og hvis relgion er din passion vil jeg godt lige påpege, at psykologi er meget beslægtet med relgion. Og som psykolog kan man også have en praksis og hjælpe klienter. Uden at man behøver interessere sig for kemi og biologi.


Svar #8
23. april 2014 af OnceUponATime

Tak for de gode råd! :)

Brugbart svar (0)

Svar #9
12. maj 2014 af deessee (Slettet)

Jeg havde også en drøm om at læse medicin, jeg valgte dog noget helt andet, da jeg godt kunne se, at fysik og matematik aldrig blev fag jeg ville blive gode til, da jeg ingen interesse havde i dem - hvorimod det gik virkelig godt i andre fag. 

Et ting der hjalp mig meget, var at tale med læreren om det. Forklarer, at du gerne vil læse medicin, og det er din drøm. Spørg, hvad du kan gøre for at forbedre dig. Så bliver de opmærksom på det.. Og jeg tror helt sikkert, at hvis din underviser en dag står valget mellem at give dig et "stort" 7 eller  "lille"10, så vil de fleste  ikke være en stopklods og dermed vælge at give dig 10 - men kun hvis de ved, hvad din drømme er..


Svar #10
12. maj 2014 af OnceUponATime

#9 Tak for de gode råd! :)

Nogle gange har jeg dog lagt mærke til, at lærerne bliver irriterede over, at jeg er så "karakterfikseret". Dette gør mig yderst ked af det...

Jeg har nogle gange fortrudt min STX'er og måske skulle have valgt en HTX'er idet man kan gange sit snit med 1,03 for blot 4 A-fag, hvor jeg her på STX'eren har 4 A-fag, men ikke kan få lov at gange mit snit. Disse tanker stresser mig rigtig meget, idet jeg i sidste ende ikke vil sidde og tro, at jeg har taget et forkert valg da jeg tog min STX'er.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal forholde mig til alt det her med karakter. De bestemmer jo min fremtid..


Brugbart svar (0)

Svar #11
13. maj 2014 af deessee (Slettet)

Du må bare gøre det så godt du kan, andet er der ikke at gøre. :) Og hvis den går helt galt, er der altid en kvote 2.

Hvis du skulle være  nødsaget til at vælge noget andet, fordi det ikke lykkedes, er der stadig rigtig mange andre god uddannelser derude.

Jeg var også vildt karakterfikseret, og efter jeg fik mit studenterbevis, var jeg vildt skufftet over mig selv, fordi jeg var gået fra et gennesnit til 10.8 til 9.2, hvilket betød jeg nok ikke kunne læse medicin. Så mens andre var glade og stolte, var jeg egentlig trist i lang tid efter, fordi det var en drøm jeg havde haft siden jeg var helt lille.

Jeg endte så på Jura, hvilket jeg aldrig havde regnet med, og er virkelig glad og tilfreds med det, og kan nu se, at det var det rigtige. (det er iøvrigt også en uddannelse, hvor man kan bidrage stort og hjælpe andre mennesker) Jeg synes du skulle prøve at være mere tilstede i nuet, og gøre det så godt du nu engang kan , for det hjælper ikke at stresse over det, det er livet for kort til :)


Svar #12
13. maj 2014 af OnceUponATime

#11 Words of wisdom! Tak skal du have! :)


Skriv et svar til: Eksamensbevis

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.