Biologi

Nervesignal

01. juni 2014 af AnHansen (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej!

Jeg skal op i biologi C mundtlig men har lidt svært ved at forstå nervesignalets vej. Jeg har prøvet at opstille den kronologiske fremgang på baggrund af min biologibog. Er der en som kan se om jeg har misforstået noget? Det vil være en KÆMPE hjælp!

Nervecellens (neuronens) dendritter modtager en impuls (samme som signal?). Relevans og typen (For hvem) af nervesignalet afgør om det sendes videre langs nervecellens akson.

-->

Dendritterne sender impulsen til cellekroppen

-->

I cellekroppen findes alle de nødvendige funktioner, der skal til, for at nervecellens funktioner kan opretholdes.

-->

Hvis nervesignalet sendes videre vil det brede sig som en elektrisk impuls (hvordan?) langs aksonet til det når aksonets endeknopper.

-->

I aksonets endeknopper vil det elektriske signal omsættes til et kemisk signal ved at den elektriske impuls får calcium til at strømme ind i aksonets endeknop

-->

Calcium påvirker vesikler som indeholder transmitterstof som bevæger sig hen til endeknoppens ydermembran og tømmer indholdet af transmitterstof ud i synapsekløften.

-->

Signalet kan nu passere den kløft som er i synapsen mellem afsender- og modtagercelle.

-->

Transmitterstoffet diffundere nu den korte vej hen over kløften og sætter sig på specifikke receptorer på modtagercellens membran. Dermed er nervesignalet videregivet

-->

Hvorvidt modtagercellen selv afsender et signal afhænger af de signaler cellen modtager.


Brugbart svar (0)

Svar #1
01. juni 2014 af ioxer

Neuroner har et membranpotential. Dette membranpotential har noget at gøre med, at der er en skæv fordeling af positive og negative ioner mellem indersiden og ydersiden af cellen. Der er fx. ca. 140mM Na+ udenfor cellen, og 10-15 mM indenfor. Fordi der er denne skæve fordeling, ender indersiden af cellen med at være lidt mere negativ end ydersiden af cellen. 

Når der ikke er noget impulsaktivietet/nervesignalering igang, så har cellemembranen et membranpotential på ca. -70mV (indersiden er mere negativ end ydersiden). Der kommer så et nervesignal fra en anden celle. Som du, korrekt siger, åbner nervesignalet en calcium-kanal, hvilke giver en calcium-influx i den præsynaptiske celle, og bidrager til exocytosen af neurotransmittere (fx. acetylcholin) ind i synapsekløften.

Acetylcholin binder sig så til nogle Natrium-kanaler i den post-synaptiske celle (altså det neuron, som jeg snakkede om i starten). Disse natrium-kanaler åbnes. Fordi neuronets membranpotential er på -70mV, og fordi natrium er en positiv ion, vil den positive ion søge mod den negative inderside af neuronet. Der strømmer derfor natrium ind i neuronet. Hvis der så når at strømme nok natrium ind før natrium-kanalerne lukkes, vil det udløse et aktionspotentiale, og nerveimpulsen vil bredes videre.

Hvordan et aktionspotential/impuls bredes langs axonet er for kompliceret til C-niveau. Jeg tror ikke, du skal vide mere end det, du selv har skrevet. Jeg har dog prøvet at tilføje lidt :)


Skriv et svar til: Nervesignal

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.