Dansk

Tove Ditlevsens "Angst" (fra digtsamlingen "Pigesind") Symbolik??

23. juni 2014 af Person0 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej! :-)

Jeg er i gang med at analysere og fortolke Tove Ditlevsens digt "Angst", men jeg har lidt problemer med symbolikken - i strofe 4 nævnes noget med en gave, hun gerne vil være fri af, men jeg ved ikke helt, hvad det er. Kan det være angsten, der er gaven?? Desuden er jeg også lidt i tvivl om, hvilke evner og kræfter, der er tale om, hvis nogen kunne hjælpe lidt med det også :-) På forhånd tak!

Strofe 4:

Måske blev der givet mig evner og kræfter

til mere end jeg kan bære,

så rodløs, så angst og fortvivlet som jeg,

kan kun de dødsdømte være.

Kunne jeg ønske i denne stund,

jeg ønsked mig fri for den gave,

for skal det koste mit liv og forstand,

vil jeg ikke være dens slave.


Brugbart svar (0)

Svar #1
23. juni 2014 af Ganymedes

Jeg fortolker "gaven", som de evner og kræfter hun har (eller fik). De evner og kræfter til at gøre noget, som hun i bund og grund ikke ønsker.

Et eksempel i den virkelige verden kunne være en elev, der har evnerne og kræfterne til at få topkarakter i alt, men ikke ønsker og har lyst til at bruge sin hele sin "ungdom" på det.


Skriv et svar til: Tove Ditlevsens "Angst" (fra digtsamlingen "Pigesind") Symbolik??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.