Privatlærer

Privatunderviser i EU-ret (JURA)

15. september 2014 af Maserati (Slettet)

Angående undervisning i EU – ret

Hvornår: Undervisningen kan tilbydes  fra d. 30/12/2014 med forbehold for at evt. eksamener rykkes frem.

Omfang: 3-4 konfrontationstimer om ugen med op til 2 forberedelsestimer til hver undervisningsgang, dvs. samlet set 8 timer om ugen. Du kan disponere over fordelingen af timer, som du ønsker.

Betaling: Vederlag for undervisning erlægges pr. gang, herunder 219 kr. pr. konfrontationstime og 119 kr. pr. forberedelsestime.

Min baggrund: Jeg er en jurastuderende på 1. semester af kandidaten. Jeg har meget stærke evner inden for faget EU – ret, hvilket understøttes af min karakter på 12 for eksamen og en personlig anbefaling fra en lektor ved Københavns Universitet. Desuden har jeg også tidligere undervisningserfaring i faget EU - ret.

Ved siden af jurastudiet arbejder jeg som sagsbehandler i Beredskabsstyrelsen, hvor jeg har erfaringer med udarbejdelse af juridiske notater, varetagelse af miljø-, bygge- og forvaltningssager, bemærkninger til høringer om lovforslag fra Folketinget, informationssøgning, vejledning, vidensdeling mellem mine kollegaer og kontorchefer, teamwork på tværs af faglige skel og forskellige typer af mennesker i organisationen.

Personlighed: Jeg er en ydmyg, let omgængelig og pligtopfylden jurastuderende.  Jeg motiveres i høj graf af faglige udfordringer og måder, hvorpå jeg kan udvikle mig som person, hvad enten det er fagligt eller menneskeligt.  Jeg befinder mig godt i et miljø, hvor jeg dels har muligheden for at lære fra mig og hjælp andre, og dels kan gøre det i faget EU - ret, som jeg har en brændende passion for. Ydermere værdsætter jeg at arbejde i et miljø, hvor menneskelige relationer er i centrum.

Kontaktoplysninger:

Tlf. 2871 0789

E-mail: [email protected]


Skriv et svar til: Privatunderviser i EU-ret (JURA)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.