Fordelingspolitik??

"Problemet er snarere en usolidarisk fordelingspolitik, som næres af et menneskesyn, hvor enhver er ansvarlig for sin egen lykke og velfærd."

Læs også: http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/vi-skal-v%C3%A6k-fra-den-usolidariske-fordelingspolitik

Fordelingspolitik er det samme som sociopolitik :)

Tusind tak :)

Problemet kunne også være kommunisternes møj hamrende godtroende og idiotiske tankegange, som på al mulig måde, vil forsøge at rive hver eneste stump guld som den hårdt arbejdene "sin egen lykke.." har kæmpet for at få. Samtidig hvordan disse mærkværdige kommunister ikke har den fjerneste idé om hvordan økonomi hænger sammen og forsøger at spille klogere end vismænd og økonomer.

#4

Problemet kunne også være kommunisternes møj hamrende godtroende og idiotiske tankegange, som på al mulig måde, vil forsøge at rive hver eneste stump guld som den hårdt arbejdene "sin egen lykke.." har kæmpet for at få. Samtidig hvordan disse mærkværdige kommunister ikke har den fjerneste idé om hvordan økonomi hænger sammen og forsøger at spille klogere end vismænd og økonomer.

Ja! det var også det jeg havde i tankerne, altså hvorfor man skal kræve flere penge fra dem, som knokler hårdt, også give mere til de arbejdsløse gennem kontanthjælp. Der kunne jeg måske også komme ind på, om de måske mister lysten til arbejde, eftersom det alligevel bliver taget fra dem, gennem topskatten eller hvad?

Kommunisten vil mene, at hvis du tjener mere end andre, så skal du også give mere procentmæssigt. Dette giver ikke nogen mening, og lad mig lige illustrerer det.

250.000 kr   40%                  800.000 kr    45 %
150.000 kr                            440.000 kr

Altså - den som tjener 250.000 kr har 150.000 kr til rådighed, mens den som tjener 800.000 kr. har 440.000 kr til rådighed. Hvad jeg ser, så betaler middelklassen 45% og lavklassen betaler 40%... Hvordan kan det være at de ikke skal betale lige mange % af på deres indkomst?

Lad os antage at der nu kommer en fra overklassen. Han har stiftet sit ejet firma og firmaet er et enkeltmandsselskab. Ham her får omkring 1.400.000 kr og skal betale 55% i skat. Han har efter skat 630.000 kr. En dag så går det skidt for den stakkels person, og må desværre lukke sin virksomhed. Desværre har han en del gæld, så han bliver nødt til at forlade sit hus og sælge sin bil og invetar. I dette tilfælde vil kommunisterne være bedøvende ligeglad med ham og sige "jaja - han har også haft et luksus liv og så er han også et kapitalist-svin". Denne stakkels man bliver senere erklæret personligt konkurs og går ned med stress. Mens dette sker, så har hele samfundet også glemt ham og vil ikke kendes ved ham.

Som jeg ser det, så er det modbydeligt af Danmark, at vi straffer disse personer som bidrager MEGET til Danmark via SKAT. Hvis det en dag går galt, så er der ingen i Danmark som gider at hjælpe ham - tværtimod. Han ærgre sig over at han skulle betale så meget i SKAT, for det var lige akkurat de penge som kunne redde ham, og hans firma.

Det lægger sig også sådan, at hvis du tjener godt, så køber du også mere og dyrer ind. Jo mere der bliver købt, jo mere skal der produceres. Jo mere der skal produceres, jo flere kommer der i beskæftigelse. Den bedste motivationsfaktor er penge. Dvs at det vil blive mere attraktivt at komme på arbejdsmarkedet. Der vil være flere penge i omløb og så vil det øge efterspørgslen

Men alt dette som jeg har skrevet her, vil en kommunist aldrig kunne indse.

#6: Nu er du lige ude at løbe langt med det postulat.

Lad mig spørge om en ting. Er det virkelig samfundets skyld, at iværksætterens virksomhed går konkurs og at manden går ned med stress? I økonomi har man et såkaldt risk-reward trade-off koncept. Manden fik også en relativ højere personlig belønning selv efter skat end den menige dansker, og han burde også acceptere den risiko, der kunne følge med, i stedet for ynkeligt at bede den danske stat om en bail-out, fordi manden var inkompetent til at drive hans egen virksomhed i første omgang.

Hvorfor skal vi som samfund indføre "soft-budget constraints" mod denne persons firma blot for at holde liv i den, når firmaet er økonomisk inefficient, hvilket måske og nok højst sandsynligt er grunden til at firmaet gik konkurs? Disse  "soft-budget constraints" er præcis hvad en kommunistisk industrial politik, som man havde i Rusland, går ud på, hvilket du ser ud til at kritisere. 

Samme gælder dit postulat om, at blot fordi man er rigere, så vil man bruge flere penge, hvilket øger forbruget i økonomien, og derved øger den samlede efterspørgsel, som så skaber økonomisk vækst.

Ja, der er en statistisk association mellem indkomst og forbrug, men jeg tror næppe, at du kan overbevise selv den menige dansker, om, at en millionær køber 100 gange så mange bukser som den almene borger, eller 100 gange så mange biler som den almene borger, blot fordi millionæren måske tjener 100 gange så meget som den menige mand. 

Trickle-down økonomi virker desværre ikke i virkligheden. Det har vi set i USA, hvor jeg selv studerer. Jeg ved ikke, hvorfor LA- og Konservativ Ungdom ikke lærer fra historien.

At gøre det samme igen og igen, men at forvente et anderledes resultat er defineret som sindssyge. 

Bard

Så du mener at man bør lade ham ligge... Men han har drevet virksomhed, da har han sandsynligvis også haft et par ansatte. Både han og de ansatte betaler altså SKAT. De har bidraget til samfundet lige så meget som alle andre. Hvis man nu havde sænket topskatten, så ville det måske have været nok til at han stadig kunne fortsætte med at drive firmaet. Som du nok ved, så vil en selstændigs pengepung være lig med resultatet i virksomheden. Det vil sige at det er en meget høj beskatning set i forhold til A/S og ApS.

Hvis han nu fik en mindre beskatning, så ville han måske ikke have været gået konkurs.

Jeg tror nu heller ikke på at han ville købe 100 par bukser - hvilket oven i købet ville være dumt. Jeg kunne mere forestille mig, at han kunne finde på at købe et nyt dyrere hus, en ny dyrere bil, oplevelser, måske starte endnu et firma op. Alt sammen noget som er positivt for samfundet (lige pånær hvis det er udenlandske varer).

Nu er det i det hele taget dumt at snakke om en enkeltperson - så hvorfor ikke se det i et lidt større perspektiv. 10.000 mennesker eller flere. (størstedelen af de "selskaber" vi har er enkeltmandsselskaber).

Alt i alt, så bidrager han til beskæftigelse, efterspørgsel, bidrager mere til samfundet gennem skatter - men så lige pludselig da det går dårligt for ham, og han kæmper for at kunne beholde alt det han har bygget op gennem tiden, så er det at politikere og befolkningen giver ham fuck fingere - for han skal fandme ikke have noget, når han er et lille kapitalist-svin (lige pånær LA).

"Du skal give os noget, men vi vil ikke give til dig noget" - Kommunistisk grundholdning

#8: Jeg mener ikke, at man burde lade personen ligge. Hvis han har betalt den skat, han burde have betalt, så burde han ligestilles med andre borgere mht., at få den personlige hjælp, han burde. Hvad jeg blot har sagt er, at borgernes skattepenge ikke skal gå til bail-outs af hans inefficiente virksomhed. 

Igen, hvem siger, at det netop er top skatten, der er skyld i, at denne hypotetiske virksomhed gik konkurs? Hvem siger ikke, at personen ikke var i stand til at konkurrere på marked? Eller at det var hans egen inkompetence, der gjorde, at firmaet gik konkurs? 

Danmark og resten af Skandinavien er velfærdstater. Skatteborgernes penge skal gå til borgerne selv, ikke som corporate welfare hos virksomheder, for sådan nogle amerikanske tilstande ønskes ikke her i landet. 

Nej, mit bukser argument var ikke dumt. For det illusterer blot, at trickle down economics ikke virker i praksis, grundet riges MPC (marginal propensity to consume), som oftest ligger tæt på middelklassens, og et fald i middelklassens realindkomst har en meget større effekt på forbruget i samfundet end en stigning i de riges real-indkomst.

Ja, de rige køber nok en Ferrari sammenlignet med en Audi, men at de rige køber en Ferrari stiger jo nødvendigvis ikke forbruget i samfundet, da nogenlunde samme mængde arbejde og kapital bruges til at bygge begge biler.

Samme situation gælder for køb af boliger, der som investeringer ikke er produktive for økonomisk vækst. Dette er intet andet en et financial asset. Den riges gevindst er middelklassens tab, hvilket er et nul-sum spil. 

Det eneste, der gør et lands økonomi stærkt er investeringer i landes totale faktor produktivitet (god infrastruktur, uddannelse, etc.) og en stærk middelklasse, så lad os bevare et sådan et Danmark, og ikke impotere amerikanske tilstande til landet og deres hjernedøde ide om, at gigantisk økonomisk ulighed er godt for et lands økonomi. 

Jeg er ikke kommunist eller socialist, men snare social liberal. Jeg anerkender, at det frie marked er de bedste til innovation og økonomisk vækst, men markederne er ikke efficiente, og oftest præget af markedsfejl. Det er derfor vi skal have en regering, der ikke er styret af firmaer og erhvervsmænd, som I USA. 

Med andre ord, så er jeg blot uenig med din påstand om, at vi skal give skatteborgernes penge til virksomheder som bail-outs. 

Bard

Ok. Du lyder ellers til at være meget fornuftigt.

Jeg personligt, går ind for at Danmark skal frem. Jeg går ikke ind for, at det kun er enkelte borgere der skal frem. Det er Danmark, og intet andet end Danmark der skal frem. Jeg vil give dig ret i udd. og infrastrukturen mv. som du nævner. (specielt uddannelse og forskning skal der ikke spares på, da det gavner alle! - Lorte regering!). Men det er jo desværre således, at der er flest EM (= enkeltmandsvirksomheder) som bliver oprettet i Danmark. Dvs. at de fleste jobs er ejet af personer, der hæfter for deres egen formue. Når disse personer én gang om året får lavet deres regnskab, så skal de betale SKAT af deres overskud. Denne SKAT bliver betragtet som løn. Det er her jeg syntes at vi er gået for langt, for det er her dette sætter en bremse i hjulene på virksomheden. Hvis en virksomhedsejer skal betale 50 % for hans overskud, selvom han gerne vil anvende penge til nye innovativer, og en A/S eller ApS "kun" skal betale 20-25% i SKAT, så er det en unfair konkurrence. Dertil så hæftede EM med hele hans formue, mens A/S og ApS kun hæfter begrænset, hvilket også er unfair.

Da der er flest EM'er, så er det vel det dummeste, at man har det største skattetræk på dem, da de udgør den største efterspørgsel på arbejdskraft.

Selvfølgelig skal staten ikke hjælpe den ene person, som kun har en lille virksomhed til en værdi af kr. 250.000, da dette kan betragtes som "lære penge", men hvis det beløber sig op på 5-10 mio. kr., så må staten gribe ind, da de bære en del af ansvaret, med deres ekstrem høje SKAT...

De bør også lade være med at anvende afgifter som en indtægtskilde, da afgifter kun er beregnet til at regulere befolkningens forbrug (dog undrer jeg mig over, at spiritus ikke har højere afgifter).

Grunden til at jeg ønsker en lidt større indkomstfordeling, det er på grund af, at det giver incitament til at knokle hårde, og yde mere, for at nå til tops - Og det giver i hvert fald ikke incitament til at starte en virksomhed op, velvidende om, at man ikke får credit for sine innovative idéer og deres bidrag gennem lønmodtagere.

Måske snakker vi bare forbi hinanden (ps. har drukket lidt, så ved ikke om det er forståeligt det jeg skriver.)