Dansk

Udvidet eller udvidede?

17. august 2017 af Dreier (Slettet) - Niveau: 10. klasse

Hej ??

Jeg har lige et dansk spørgsmål, jeg håber det er ok..

Vi sidder på jobbet og diskutere hvordan udvidet, skrives rigtigt i nutid. Vi skal have udvidet vores sortiment,
Jeg siger det staves således : "Fra vores udvidet sortiment" , men min kollega siger det staves "Udvidede sortiment".
Udvidet er nutid og i dette tilfælde rigtigt , "Udvidede" er fremtid, og ikke korrekt i dette tilfælde, ikke? ??


Brugbart svar (1)

Svar #1
17. august 2017 af Smut1

Jeg ville hæfte mig ved dette: "NOGEN udvider NOGET (med NOGET)

almindelig i præteritum participium brugt som adjektiv

Eksempler udvidet afgangsprøve [ikon for korpussøgning]   udvidet kursus [ikon for korpussøgning]   en udvidet indsats."

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=udvide

Dvs. det hedder: "Fra vores udvidet sortiment".


Svar #2
17. august 2017 af Dreier (Slettet)

Tak for svaret. :)

Det vil jeg jo også mene . Han holder dog fast ved at han mener det er "udvidede",
Så hvis vi kunne få nogle flere på banen, som er 100% sikker på hvad der er rigtigt :)


Brugbart svar (0)

Svar #3
17. august 2017 af fosfor

Udvidet er før-nutid og udvidede er datid

Prøv det samme med et andet verbum:
Et minde "fra vores ødelagde dag"
Et minde "fra vores ødelagte dag"

Som du kan høre er det før-nutid der er rigtig. MEN i -e form!

Fra ordbogen:
udvidet adj. - , udvidede

e-formen af udvidet er udvidede som tilfældigvis er det samme som datid af verbet, så din kollega har ret.


Svar #4
17. august 2017 af Dreier (Slettet)

Hvordan lyder det så når det er nutid? Det er jo noget vi skal til fremover..

Hvordan kan udvidede være det rigtige når det, som du selv siger, er datid?


Brugbart svar (0)

Svar #5
17. august 2017 af fosfor

Udvidede er ikke et udsagnsord i din sætning, men et adjektiv. Adjektivet du skal bruge bøjes:

1. grad: udvidet
2. grad: mere udvide-t/de
3. grad: mest udvide-t/de
-e form: udvidede
-t form: udvidet

Den adjektivbøjning der passer i din sætning er -e form som du kan høre:
fra vores pæn sortiment
fra vores pænt sortiment
fra vores pæne sortiment


Brugbart svar (1)

Svar #6
18. august 2017 af Stygotius

En genitiv er af sin natur altid bestemt af væsen hvorfor hele en genitivskonstruktion skal være i bestemt form. Derfor skal det dertil knyttede adjektiv også være i bestemt form. Ingen dansker  vil finde på at sige "Min dejlig bil", men "Min dejlige bil".

De der hævder at det hedder "Vores udvidet sortiment" kan simpelthen ikke tale dansk.

Udtrykket "Vores udvidede sortiment" betyder jo ikke  ethvert, tilfældigt, ubestemt sortiment, men et bestemt sortiment, nemlig vores sortiment, -på samme måde som  "Min  bil"  jo er en bestemt bil, nemlig  min bil. Derfor har genitiv altid bestemte associationer, hvilket afspejler sig formelt.

Konklusion:   På dansk kan det kun hedde "Vores udvidede sortiment"

Ordet er, som  nævnt, her et adjektiv og ikke en verbal p.p. Det udtrykker en tilstand, -ikke resultatet af en handling.

Indlæg #3 er helt hen i vejret.


Brugbart svar (0)

Svar #7
18. august 2017 af Smut1

#6 Det lyder meget logisk. Giver du ikke et link til bøjningen af  "udvidet"?


Brugbart svar (0)

Svar #8
18. august 2017 af Smut1

Okay, jeg har fundet det. Tak, for den gode forklaring!


Brugbart svar (0)

Svar #9
18. august 2017 af Stygotius

Formen "udvidet" (= kort tillægsform, perfektum participium eller blot p.p.) er en form der er ubøjelig på dansk som verbum. Som adjektiv  bøjes den som alle  andre adjektiver i bestemt form ental og i flertal,  .....ved at tilføje -e.

Den kan fungere enten verbalt eller adjektivisk, afhængigt af betydningen. 

Der er en væsentlig forskel på  a) "Bænkene er malet" (verbal)  og b) "Bænkene er malede" (adjektivisk)

Hvis man kan indføje et "blevet", er der tale om en verbal form (resultatet af en handling); hvis man ikke kan det, beskriver ordet en tilstand og kan erstattes af andre lignende adjektiver.

I a) kunne man godt sige "Bænkene er blevet  malet", hvilket  altså svarer  til "nogen har malet bænkene"

I b) er der tale om en beskrivelse af en tilstand, og det ville svare til  "Bænkene er hvide/ smukke/ pæne/grimme/behagelige/ubrugelige etc.


Skriv et svar til: Udvidet eller udvidede?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.