Dansk

Er dette en besjælling eller en personificering

15. april 2023 af LAUV - Niveau: A-niveau

Hej, jeg sidder og analyserer et digt af Tom Kristensen ved navn "ung triumf", men jeg kan ikke finde ud af om dette vers er en besjælling eller personificering af hjertet: “ og jeg aner, at mit hjerte selv bag tusind døre/ måtte høres dunke dunkelt, banke bange, banke mat.”

håber i kan hjælpe mig!


Brugbart svar (0)

Svar #1
15. april 2023 af Stygotius

Der er tale om besjæling (ikke: "besjælling"). Et hjerte er fysisk set en muskel og kan ikke være bange eller mat


Svar #2
15. april 2023 af LAUV

Okay, mange tak for hjælpen!. hvad betyder strålevifte i denne strofe "Angsten over festen fik mit hjerte til at tvinge, tvinge blodet ud i stråler, spænde stråleviften op", jeg forstår ikke helt præcist hvordan det skal forståes


Svar #3
15. april 2023 af LAUV

og hvad betyder det, når der står " og i natten besked sjælen med sin blodigt røde vinge"? 

Altså, at sjælen ligesom er en fugl eller hvordan?


Svar #4
15. april 2023 af LAUV

nogle der vil hjælpe


Brugbart svar (0)

Svar #5
15. april 2023 af Stygotius

ad #2

En strålevifte er en vifte af stråler der fylder meget. Angsten fik altså hjertets bange følelser til at dominere det hele.

Dit andet citat giver ingen mening. 

P.S.  Det hedder "Nogen der vil hjælpe?"

("nogen" = flere end nul. "nogle" = flere end én).

Ordet "nogen" bruges især i spørgende, nægtende, sammenlignende og betingende sætninger.


Svar #6
15. april 2023 af LAUV

Tusind tak for din hjælp og sproglige korrektioner. Kan du hjælpe med, hvad denne strofe helt præcist beskriver?


Brugbart svar (0)

Svar #7
15. april 2023 af SuneChr

nogen må være 1, 2, ... (som er flere end nul)
nogle må være 2, 3, ...  (som er flere end én)
Man skulle så tro, at der er logisk ækvivalens mellem nogen og nogle, når antallet er mindst to.
 


Brugbart svar (0)

Svar #8
15. april 2023 af Stygotius

Det citerede betyder noget i retning af:

En ubændig lyst synger stadigvæk en hyldestsang (dityrambe) til en kvinde, som var voldsomt optaget af sit begær sammen med en mand som efter en nats sex  -lige som en ung panter der drikker af sin mors bryst-  kærtegnede den hæmningsløse piges bryster.  (En '"mænade" var en kvinde som er gal, vanvittig. Ordet kommer af det samme som  "manisk" og "mani", nemlig græsk  'mainomai' = jeg er gal.)


Brugbart svar (0)

Svar #9
15. april 2023 af Stygotius

LAUV:

Hvis du er interesseret, kan jeg sende dig en lille nøgle jeg har lavet, til bestemmelse af "nogen" vs. "nogle".


Brugbart svar (0)

Svar #10
15. april 2023 af Stygotius

ad #7

Der kræves blot 1 (mindst 1) for at der kan være flere end nul.


Brugbart svar (0)

Svar #11
15. april 2023 af Stygotius

Eks.

"Er der nogen der ikke drikker øl?"  (=Er der bare én (dvs.mindst én) der ikke drikker øl?)

"Er der nogle der ikke drikker øl?"  (=Er der to eller flere der ikke drikker øl?") 


Skriv et svar til: Er dette en besjælling eller en personificering

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.