Fysik

Forsøg til emnet metaller

13. januar 2012 af LineBine1 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej jeg skal op i mundtlig fysik/kemi snart og der er 6 enmer jeg kan komme op i hvoraf et af dem er metaller hvilke (enkle) forsøg kan man lave til det emne??


Brugbart svar (0)

Svar #1
13. januar 2012 af Fysse (Slettet)

Det vil nok være relevant, hvis du er i stand til at finde ud af, hvilke metaller du har fået udleveret prøver på.

Der er mange egenskaber, som adskiller de forskellige metaller, og én af dem er metallets vægtfylde. Jeg vil derfor anbefale, at du starter med at lave en opstilling til bestemmelse af vægt og rumfang, og slår op i din fysik-tabel under metallers vægtfylder.

Du skal bruge: en nøjagtig (elektronisk) vægt, en lineal, en trefod,  en metalprøve, en sytråd, et bægerglas af passende størrelse ( så metal-prøven kan sænkes deri) og et lod.

Bind sytråden fast i metalprøven, den anden ende af tråden i linealen, anbring vægten på trefoden og læg linealen på vægten, så metalprøven svæver over bordet. Brug evt. et lod til at holde på linealen, så den ikke falder ned. Når opstillingen er lavet, aflæses vægten (Noteres). Derefter fyldes bægerglasset 3/4 med vand, og føres op under den hængende metalprøve, så denne er dækket med vand. Vægten aflæses igen. (Noteres). Ifølge Arkimedes' lov vil din prøve få lige så meget opdrift i vandet, som 'den fortrængte væskemængde vejer' - dvs. at da vand jo vejer 1g/cm3, kan du nu udregne, hvor mange cm3 din prøve fylder (har fortrængt), ved at trække det mindste vejetal fra det største. Når du herefter vejer metalprøven (husk at nulstille vægten) på helt normal vis, kender du også prøvens vægt. Vægtfylden er da:

Vægten / cm3                 ............  Slå op i tabellen og find hvilket metal har der tilsvarende vægtfylde.

Der er mange andre egenskaber: smeltepunkt, glans, magnetisering, farve, hårdhed, påvirkelighed af syrer, elektrisk modstand, varmeledningsevne etc., men det handler meget om at lære en del af disse egenskaber udenad.

Husk også, at der findes blandingsmetaller (legeringer): Messing, bronce, rustfrit stål og mange flere.

 


Brugbart svar (0)

Svar #2
13. januar 2012 af velux5 (Slettet)


Skriv et svar til: Forsøg til emnet metaller

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.