hvor kommer liv fra

Livet stammer fra mikrober i ursuppen, som kunne leve uden ilt. Resten er evoulotion. Mikroberne skulle stamme fra lyn og kemiske reaktioner - men så vidt jeg ved er det ikke lykkedes at genskabe det

# 0  Overskrift.

Kan du overbevise menneskeheden, hvorfra liv stammer, har du taget verdenspatent på gåden. Vi ser her bort fra mytologiske og religiøse tilgange til spørgsmålet.

Hvad kom først

           ?

Det kommer fra planterne.

Ok det teori som jeg finder som den mest sandsynlige er RNA world hypothesis. Det er bevidst at små organiske molekyler godt kan dannes i det der kaldes ursuppen (primordial soup). Nu ved jeg ikke hvor godt du er inde i det centrale dogme, men det virker sådan at idag transkripteres DNA til RNA og RNA translateres til Protein.

RNA og DNA er stort set det samme. Der er kun en lille OH gruppe til forskel (og en enkelt base, men det er ikke relevant når vi snakker rent historisk). Hvorfor så have begge dele?
RNA er mindre stabilt end DNA, det har dog den egenskab at det kan have katalytiske funktioner, som ellers normalt er proteins job. RNA e ikke ligeså god som protein til den katalytiske rolle, men den kan sagtens finde ud af det. (fx er det RNA der laver alt det protein du har i kroppen, da den katalytiske del af ribosomer er RNA).

Altså er RNA en type inbetween molekyle. Derfor kunne man  sagtens forestille sig en fortid hvor RNA dannes ud fra ursuppen, og at der så begyndte et kapløb mellem de reproducerende enheder, som handlede om hvem der var den bedste til at reproducere sig selv. På et tidspunkt var der sket så meget selektion at det nu ikke længere var en fordel at blive ved med at lave så mange mutationer. Derfor var der så et enticement til at minimere mængden af mutationer. Det kunne have været flere strategier men de RNA molekyler som gik over til DNA som deres Replikator, men beholdte RNA som deres katalystiske agent, havde en stor fordel. På samme måde er der hele tiden et pres for at komme op med bedre katalystiske agenter. De der brugte protein havde en klar fordel overfor dem der brugte RNA og det er derfor at protein idag er den katalystiske agent.

Nu kan det være du sidder og tænker at hvordan kan det lade sig gøre at lave fx RNA i ursuppen. Først og fremmest så var der energi til rådighed, fx lyn etc. Men lad os sige du ikke godtager den, (hvorfor ved jeg ikke) så er det faktisk bevist at hvad der normalt er en thermodynamisk ufavorabel reaktion (dannelse af RNA), faktisk bliver en favorabel reaktion ved de temperaturer der er ved undersøiske hydrothermiske væld (altså hydrothermic vent).

Det eneste du skal have for at skabe liv, er en eller anden form der kan reproducere med varrierende generationer. Det kan være et dyr, en partikel, en gud. Det spiller ingen rolle hvad mærkat vi sætter på det. For når først du har denne "ting", sætter evolutionen igang vha. naturlig selektion.

Så spørgsmålet er, hvad var den første "ting" med den slags egenskab, og hvordan kom den til. Svaret er, højest sandsynligt, at den "ting" er molekylet RNA, som #5- går mere i detalje med.

Jeg så for nylig nogen som havde reproduceret et hjerte fra et større pattedyr (tror faktisk det var et menneskehjerte) på ryggen af en gnaver. Da de tog hjeretet fra gnaveren og overtog tilførsel af blod (og næringsstoffer) så fortsatte det med at vokse - og til sidst begyndte hjeretet uprovokeret at slå. Det kan betyde, at organiske fænomener - skabt af kemiske reaktioner - har en iboende evne til at begynde at dele sig og vokse (hvis der er næring) og en iboende tendens til at begynde at 'leve'. At en organisme skal forplante sig og gå til grunde (dø) er en nødvendighed for mutationer kan sikre en evne til at overleve forandringer i miljøet ... Måske er livet uundgåeligt hvis betingelserne er til stede og døden er simpelthen en nødvendighed for det fortsatte liv.

Okay, så længe jeg får en biologisk forklaring på hvor det stammer fra (selvom jeg ik tror på det) så tror jeg godt vi kan starte dette sted.

Men hvordan har dette så skabt vores sjæl?

OM der eksisterer en sjæl er en lang diskussion. Nogle mener man kan måle den (se en eller anden form for magnetisk udstråling fra mennesker - og faktisk også fra andre biologiske fænomener) ... Alle som har været sammen med en som døde, er jeg overbevist om vil nikke genkendenede til sjælens eksistens. Nogle siger, de kan se den, nogle siger, de kan måle den - og noget af det er vist videnskabeligt bevist (en eller anden form ffor udstråling, som ikke kun er varme i et par cm rundt om kroppen). Der skulle have været et par mere eller mindre sikre påstande om, at sjælen vejer et antal gram (12 vist nok). Det kan man se hvis følk ligger og dør på en vægt - nok en noget sjælden hændelse :-)

prøv og hør her, alt det fakta og alle de observationer og målinger er noget pjat. Hvis mennesket har en åndelig essens , fremgår det uden videre tvivl at denne er usynlig, der findes ikke noget åndeligt i denne verden som er sanseligt. OM der findes en sjæl ? JA, mennesket har en sjæl (åndelig essens). 

Vi kender udelukkende et fænomen hvor vi er et sted fysisk, men et andet sted psykisk. Dette sker jo når vi drømmer. Vi er et sted fysisk (hjemme i sengen), men i vores bevidsthed er vi et helt andet sted. Vi kan altså hurtigt blive enige om at vi er todelt, dvs. at vi har en fysisk essens, og en åndelig essens. 

Vi fik at vide hvordan liv opstod, og gennem evlotionen er udviklingen resulteret i et menneske.

Så hvis naturvidenskaben er i stand til at forklare at liv er en kemisk omdannelse som stammer fra naturen, hvad er så naturens forklaring på at vi har en sjæl og hvordan er denne opstået af naturen.

Hvis der er en sjæl - eller åndelig essens, som solsorten siger - så er den/det 'noget' og har et ophav. Hvis man skal lede efter den/det, så er det en god ide at have nogle teser ... Jeg tror det er en god ide at lede i kvantemekanikken ..

http://videnskab.dk/krop-sundhed/sjaelen-vejer-21-gram

Du svarer ikke på mit spørgsmål, desuden så kan man ikke måle, observere, måle sjælen da det er en åndelig essens vi har. Hvis man kunne gøre det, så ville den jo ikke være åndelig. Vel?? Så ville den på samme måde være fysisk

Jo, jeg svarer på dit spørgsmål - jeg er bare ikke enig med dig, i at det åndelige ikke, i et eller andet omfang, er fysisk. Jeg tror 'åndelig essens' kan måles og konstateres. Drømme og følelser kan også måles og konstateres. Ingenting kan være noget uden energi eller masse af en eller anden form: selv Sort (som i princippet er alle farver) har udstråling (eller indstråling om man vil) og selv ingenting har rum til ting - alt er noget som kommer et eller andet sted fra. Selvfølgelig har noget udløst det: Jeg tror, at, på samme måde, som livet ikke kan lade være med at opstå, hvis betingelserne er tilstede, så kan ingenting undgå at blive til 'noget' - 

Der er nogen, som har en særlig interesse, i at påstå at det var Gud, som sagde ordet ud i intetheden, der gjorde intet til noget. Jeg tror det gjorde det af sig selv: Ingenting havde plads til alt og krakkelerede og blev til 'big bang' ... selv om 'big bang' slet ikke havde nogen lyd - og i virkeligheden gik temmelig langsomt (men det er en helt anden historie).

hvordan kan drømme, følelser og tanker måles og observeres naturvidenskabeligt?

wow.. candphil og solsorten1, i er begge skøre.

En hver tese der indeholder noget "åndeligt" er tåbeligt. Her er et tankeeksperiment:

Jeg har tre identiske rafflebærger. I kop A har jeg to almindelige 6 sidet terninger. I kop B har jeg to transcenderet terninger fra åndeverdenen. Kop C er tom.

Nu blander jeg bærgerne sammen, og så vil jeg gerne have jer til at fortælle mig hvilken kop der indeholder hvad. I må lave så mange eksperimenter i vil. Det er indlysende at vi med det samme kan identificere kop A med de to almindelige terninger ved inspektion. Vi kan se terningerne, vi kan måle vægtforskellen af koppene etc.

Men hvordan identificerer i hvilken der er kop B og C?

- Pointen er; Et objekt der eksisterer, men som ikke manifesterer på måleligt vis, kan ikke skelnes fra et objekt der IKKE eksisterer.

#15 - Det du gør nu, er en logisk fejlslutning kaldet "argumentum ad ignorantiam", eller argument fra ignorance. Du prøver at sige: "siden jeg ikke kan komme med et bedre svar, og du ikke kan komme med et bedre svar, så holder jeg fast i det her åndelige noget, indtil nogen overbeviser mig om noget andet". Jeg må igen understrege, det er en logisk fejlslutning.
http://en.wikipedia.org/wiki/Argument_from_ignorance

Min pointe med dette er; selv hvis vi ikke kan svare på dit spørgsmål, kan du ikke bruge dette som belæg for din ånde tese. Du skal demonstrere din tese på sine EGNE premiser.

Men lad mig prøve at svare på det alligevel.

Følelser, tanker, drømme - alt sammen produkter manifesteret af vores hjerne. Dette kan ikke diskuteres - og det er åbenlyst for en hver som har været i eller tæt på nogen som har været i en ulykke og fået en hjerneskade. Sådanne ulykker kan resultere i total personlighedsskift. De er altså produkter af noget fysisk, der er ingen grund til at introducere en åndelig årsag.

.

#12 - 

Hvis du læser den artikel står der netop  

"Duncan MacDougalls forskning lever stadig som en populær myte. Blandt andet i filmen 21 gram fra 2003, der har sin titel fra den morbide læges forsøg."

Ellers:

http://rationallyspeaking.blogspot.dk/2007/03/does-soul-weigh-21-grams.html

Nu vil jeg helst ikke citeres for sjæl eller ånd (som jeg mener er det samme, uden det dog har større betydning) ikke har nogen materie eller rum - men lad det nu ligge.. Jeg vil anerkende alle indsatser her - også selvom nogen skulle tage fejl. (Det er dog nok ikke sådan lige at afgøre, for så længe vi mangler bare det mindste element, kan vi ikke vide os sikker om noget som helst).

Jeg vil gerne pege på, at svar nr. 18 af Frede P nok er det nærmeste, vi kommer noget som ikke er en teori*: Hvordan beskriver man ingenting. Ja, faktisk er 'ingenting' for meget, for det er jo allerede noget lige så snart, det er så meget som ingenting. Altså: Ingenting er 'noget'! Alt hvad vi har tænkt, drømt, følt, set og overset eksisterer alene ved, det har eksisteret som bevidsthed. Faktisk mener jeg, at alt hvad vi tænker, ikke bare er en mulighed, men et faktum.

Det er rimeligt, at tænke at vi, vores bevidsthed, vores eksistens og vores evne til at vide noget, er så begrænset, at vi, samlet set - i forhold hvad der findes, og den sammenhæng vi eksisterer i - ikke ved ret meget. Måske ved vi så lidt, at det må betragtes som ingenting .... men det er nu alligevel også noget..!

_{*Synes dog jeg kan se en prik, og hvis det er rigtigt, så står der alt for meget til at være ingenting...}