Studievejledning

Suppleringsfag, sproglig til naturvidenskabelig

28. marts 2013 af ChiliBeams (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej,

Jeg var så dum at vælge en sproglig linje på gymnasiet, men jeg har i mellemtiden besluttet mig for, at jeg enten vil studere lægevidenskab eller biomedicin. Mit gennemsnit er helt fint til begge studier, men grundet sygdom og langvarig hospitalsindlæggelse har jeg ikke turde tag matematik B i år.

Derfor skal jeg efter min afslutning på gymnasiet have suppleret matematik fra C-A, kemi fra 0-B og fysik fra C-B. Jeg har dog taget et biokemi, genetik og matematikkurser på universitetsniveau via EdX, og har eksamensbevis fra dem alle. 

Er der nogen der har en idé om, hvordan jeg bedst/hurtigst kan få suppleret mine fag? Det må lige siges, at jeg bor ude hvor kragerne vender, med ca. 1,5 times transporttid til næreste VUC.
Derudover -- hvor meget betyder karaktererne til suppleringsfag? Så vidt jeg kan forstå, indgår de ikke i gennemsnittet, men de må vel alligevel have en eller anden signifikans?

Håber at der nogen som kan hjælpe!

Brugbart svar (1)

Svar #1
28. marts 2013 af Yang (Slettet)

Det vil nok tage et års tid. De nævnte fag er hamrende populære. Planlæg det endelig godt og grundigt over det år, du har, eftersom du ikke vil komme ind på nogen af studierne til sommer alligevel. Der er ikke nogen udvej mht. suppleringskurser. Disse kan kun tages på skoler, hvor fagene udbydes som suppleringskurser, og det er som regel kun VUC'er, der gør det. Alternativt kan du tilmelde dig som selvstuderende.

Endelig har karaktererne i suppleringsfagene ingen indflydelse på dit gennemsnit. Det er kun folk, der søger kvote 2, der kan bruge karaktergennemsnittet i suppleringsfagene. 

Hør den nærmeste skole ad. Vejlederne er meget behjælpelige :-) 

EDIT: Der er også noget, der hedder turbokurser, som mange udbyder om sommeren. Det kan du vel også snuse lidt til. 

Brugbart svar (1)

Svar #2
28. marts 2013 af Jerslev

#0: VUC Aarhus tilbyder fjernundervisning i form af Flex-kurser. Disse kræver blot, at man møder op til laboratorieweekender, hvor samtlige lab-øvelser i forbindelse med kurserne laves. Efterfølgende laver man så rapporter om stort set alle øvelserne. Jeg kender ikke det aktuelle tilbud, men du kan vel tage et kig på VUC Aarhus' hjemmeside og tjekke.

Turbokurserne, som #1 nævner, vil du kun kunne benytte én gang til ét niveau i ét fag. I dit tilfælde vil jeg anbefale at gøre det i fysik, da du her kun mangler ét fag. At følge et turbokursus kræver, at du kan møde op hver dag fra klokken 8 fra omkring d. 7. juni til omkring d. 15. august (uden pauser udover weekender) med undervisning fra 8-16. Det er hårdt, men det er også fagligt meget givende. Disse kurser tilbydes kun studerende, der er studenter og skal ind på universiteten den efterfølgende september - altså kan du kun tage kurserne den sommer inden du skal ind på uni.

Jeg vil selvfølgelig anbefale dig at tage det på VUC Aarhus, da du så kan være heldig at få mig som underviser. :)

- - -

mvh

Jerslev

Svar #3
28. marts 2013 af ChiliBeams (Slettet)

#2

Jeg håbede faktisk at studere i Aarhus, så et turbokursus i fysik ville passe perfekt. Dog siger du, at det kun er for studerende som søger ind den efterfølgende september? Jeg kan selvfølgelig ikke tage alle fagene over sommerferien, men tror du at det ville være muligt at tage kemi og matematik på Sjælland, og derefter flytte til Aarhus og tage et turbokursus sommer efter? Det ville jo være ideelt, idet jeg så kan finde mig lidt til rette i byen før jeg starter på universitetet.

Brugbart svar (1)

Svar #4
28. marts 2013 af Jerslev

#3: Det kan sikkert sagtens lade sig gøre. Undersøg mulighederne ved KVUC.

Men du får ikke meget tid til at finde dig til rette, hvis du tager et turbokursus. Undervisning fra 8-16 og så ellers rapportskrivning og læsning til dagen efter. Når jeg underviser kurserne går alt min tid med det - så har jeg heldigvis en kæreste til at ordne alt det huslige. :)

- - -

mvh

Jerslev

Skriv et svar til: Suppleringsfag, sproglig til naturvidenskabelig

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.