HJÆLP!!! stil om Grantræet

Alt kan bruges..

Hej, kender du:
www.studieportalen.dk
Kan godt hjælpe dig... Men skal bare lige vide om du kender den side?

Jeg fandt denne opgave, ikke noget der er mit eget:

Analyse og fortolkning af H.C.Andersen Grantræet

”Grantræet” er en historie af Hans Christian Andersen. Den er udgivet i 1844.
H.C. Andersen er en dansk forfatter (1805 – 1875), som vi alle kender, og alle har læst eller i det mindste har fået læst op af vores forældre gennem vores barndom. Han har skrevet mange eventyr, som er kendt over hele verden, fx ”Den grimme ælling” og ”Hyrdinden og skorstensfejeren”. Han har også skrevet skuespil og digte, især sange.
Man kalder den slags eventyr, som fx H. C. Andersen skrev, for kunsteventyr. I modsætning til folkeeventyrene har de været skrevet ned fra starten, og man ved, hvem forfatteren er. H. C. Andersens eventyr er lavet på den måde, at man altid kan tolke dem på to måder. Børn kan læse dem som en god historie, mens voksne kan fortolke dem og forstå budskabet i dem.

Historien handler om et grantræ, der står i en dejlig skov, alle de mennesker, der kommer forbi træet, synes, at det er et dejlig træ. Dette er træet dog fuldstændig ligeglad med, det tænker kun på at vokse sig større, og hver gang et andet træ bliver fældet, ønsker grantræet, at det var det selv, der blev fældet, for det har nemlig hørt, at alle træerne bliver sejlet over havet; denne viden gør blot, at grantræetlænges endnu mere efter denne oplevelse.
Den 3. vinter bliver grantræet fældet som det første træ i skoven; dette gør ondt på grantræet, og det bliver pludselig bedrøvet over aldrig at komme til at se sine venner i skoven mere.
Juleaften, bliver grantræet slæbt ind i en stor og dejlig stue og pyntet med alverdens ting. Alle beundrer det smukke træ, da lysene bliver tændt, men efter at de har danset omkring træet og pakket alle gaverne op, plyndrer børnene træet.
Børnene får læst et eventyr op ved navn ”Klumpe-Dumpe”. Grantræet tror, at historien er sand, da det er en ”pæn” mand, der fortæller den. Det håber også på, at noget lignende kommer til at overgå grantræet selv.
Den næste dag bliver grantræet slæbt op på et loft og sat hen i en mørk krog. Nu kommer en lille mus. Grantræet fortæller musen om sin ungdom ude i skoven. I denne stund tænker træet tilbage på sin tid i skoven og husker denne som en god tid. En morgen bliver træet slæbt ud, nu er grantræet sikker på, at det er nu, det skal til at leve, men nej, træet bliver hugget i stykker og brugt som brænde i den store Bryggerkedel.

Eventyret bliver fortalt af en alvidende fortæller, der ved, hvad træet tænker, fx (s. 37 l. 14).
Historien er scenisk skrevet, dvs. at hændelserne bliver beskrevet løbende, fx (s. 40 l. 5).
Der er visse ting, man kan kende et eventyr på f.eks. brugen af tallet 3 i mange ting, og det ser vi også i form af 3 ”hjælpere”: dyrene, solstrålen og vinden. Et eksempel mere på brugen af tallet 3 har jeg fundet s. 37 linje 32 ”Men to Vintre gik, og ved den tredje var Træet så stort”. Grantræet er også opdelt i 3 kulisser. Vi følger grantræet første gang ude i skoven, bagefter i stuen hos familien og til sidst på loftet, hvor det er kasseret.
Alle ting og dyr er besjælet, fx haren, vinden, solen, osv. Brugen af besjæling gør, at man kan tillægge disse elementer menneskelige egenskaber, så vi som læsere lettere kan forstå eventyret, fordi vi derved kan identificere os med tingene.
Historien udspiller sig henholdsvis ude i naturen og i menneskets hjem.
Grantræet vokser op i en flot natur, men ser det slet ikke selv. Her er masser af frisk luft, og solen kunne skinne på grantræet. Det er her, dets rigtige venner er, det er her, grantræet hørte til, selvom træet ikke selv kan se dette fx s. 39 l. 4; her siger solen og vinden, at han skal glæde sig over dem, så længe han har dem, men det tænker han ikke selv på, kun det at vokse. Grantræet er ikke tilfreds med sin tilværelse, det længes efter noget bedre, efter at komme over havet, efter at komme hjem i menneskenes stuer, det glæder sig ikke over sin ungdom, men venter kun på at blive ældre. Hele tiden er det fremad, der må være noget bedre i livet.
Senere kommer grantræet til menneskenes hjem, her er alt også flot, men på en anden måde end i naturen. Stuen er fyldt med portrætter, gyngestole, silkesofaer og store borde fyldt af billedbøger; det er en rimelig velhavende familie, i middelklassen eller lidt over. Disse er alle biedermeiertræk. Luften her var tyk. Man kunne ikke ånde. Her var masser af støj, og da træet kommer op på loftet, var der mørkt og koldt og ingen sol og varme (s. 41 l.8).
Grantræet håber stadig at det også ”kan få prinsessen” ligesom Klumpe-Dumpe i eventyret. Så ville grantræet blive til noget stort og få masser af beundring og respekt. Det så slet ikke på, hvad det allerede havde og kan først se dette, da det hele er for sent. Her indser det, at intet er blevet, som det rigtig havde ønsket. Drømmen er ikke så prægtig, som det troede. Den bedste tid grantræet nogensinde har haft, var tiden i skoven, tiden som ung, men da grantræet indser alt dette, er det for sent, alt for sent, og grantræet kan kun drømme igen, drømme om hvad det havde, men ikke kunne se. Eventyrets budskab er, at man skal se på det, man har, acceptere det og så nyde det. Man skal i den grad sætte pris på livet og dets indhold og se bort fra de alle materielle ting. For hvad hjælper det, at man har guld og alverdens rigdomme, hvis man ikke kan ånde i det? Vi har det bedst, hvis vi trives, og vi skal ikke leve på andres præmisser, men gøre ting, som vi får det godt af inde i os selv.
”Grantræet” er baseret på den personlige erfaring, H. C. Andersen selv har gjort. Grantræet er en person, der ikke er tilfreds med tilværelsen; det er en drømmer, en der sætter de materialistiske goder højt, og søger opmærksomhed. H. C. Andersen var selv utilfreds med sit eget liv, søgte hele tiden efter mere og drømmen om status og anerkendelse fyldte også meget i hans liv.
I indledningen nævnte jeg eventyret ”Den grimme ælling”. I det eventyr bliver en svaneunge mobbet, fordi den ikke ligner de ællinger, den vokser op imellem, men i slutningen af eventyret får den oprejsning, fordi de andre finder ud af, at den er en svane. I ”Grantræet” derimod drømmer træet om at bliver til noget fint og at blive anerkendt, men det ender med at blive trampet på og brændt. Hvad kan vi så lære af det ? Begge eventyr handler om individer, som ikke passer ind, og som har nogle drømme. Ællingen accepterer sin situation og bliver belønnet til sidst, mens grantræet aldrig så alt det gode, det havde og aldrig bliver lykkeligt, fordi det kun interesserer sig for det ydre og for materielle ting. Der er det jo i romantikken, at man ofte kritiserer middelklassen for at være alt for materielt indstillet og have alt for mange samfundsmæssige ambitioner. Som tidligere nævnt havde H. C. Andersen også nogle ambitioner om at blive til noget, men det var meget svært for ham at slå igennem i København.
Grantræet er som mange andre af hans eventyr en afspejling af H. C. Andersens eget liv, hvad han selv har oplevet på egen krop, hvad han har lært, og hvad han kan give videre til os.
Det er så op til os selv at tage ved lære af denne erfaring og bruge den i vores eget liv og derved opnå den accept af vores egen situation, der gør, at vi kan nyde vores liv uden at skulle lære det på den hårde måde, som Hans Christian Andersen måtte.

- Har ikke selv læst den igennem, så aner ikke hvordan den er, men håber at du kan bruge den til noget.

#2: "Hej, kender du:
www.studieportalen.dk
Kan godt hjælpe dig... Men skal bare lige vide om du kender den side?"

Mit gæt er at Verano godt kender siden ;) www.studienet.dk eventuelt?

-Tashii
Tusind tak for hjælpen. Jeg prøver lige at kigge den igennem og ser hvad jeg kan bruge. Det/du har virkelig reddet min aften. Men må jeg spørge hvor, at du har den fra?

Tashii, jeg skal snart fremlægge om Grantræet, og den stil er virklig god inspiration!! TAK!!!